Tilbehør til den nye bærbare

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 30. januar 2018 - 10:05 [0]

Jeg køber som regel oplader, mus, lagerplads og den slags til en ny bærbar. Her er en liste.

Kan udføre alle lette opgaver, koster nærmest intet.

Taskevenlige bærbare med lang batterilevetid koster ikke det store for tiden. Man får fremragende studiebærbare kastet i nakken til omkring 3.000 kroner. Både som Chromebooks og som Windows 10-maskiner.

Men de har brug for lidt ekstraudstyr for at blive perfekte til hverdagsarbejde.

Ekstra lagerplads«

Min favorit er her Sandisk Ultra Dual :

  • fleredobler lagerpladsen (fås i flere størrelser).
  • hurtig (USB 3.0 eller 3.1)
  • fylder intet og koster ikke det store
  • passer til bærbare, stationære, routere, Android-mobiler, nøgleringen
  • gør det let og hurtigt at udveksle store mængder data
  • gør det let at hive masser og film musik  og Linux-distributioner  med sig allevegne.

Bluetooth-mus«

Kræver batterier, men er så til gengæld kabelfri.

De fleste nye bærbare har indbygget Bluetooth. Så man kan ligeså købe en Bluetooth-mus .

Medmindre man er typen, der en gang om året får raseri over batteriproblemer. Så må man hellere købe en billigere mus med kabel .

Visse mennesker kan sagtens klare sig uden mus.

Men de er nu meget rare at have, når man arbejder med grafik, fotos, video, 3D-tegninger og lignende.

Ekstra (universal-)oplader«

Billige opladere bør holdes under vågent opsyn.

"Gå op på første sal, for at finde opladeren? Du må være tosset. Det giver benmuskler og alt muligt andet farligt!"

Jeg køber som regel en universal-oplader , så jeg og resten af familien/firmaet altid har en ekstra oplader inden for rækkevidde.

Man kan glemme den originale oplader et eller andet sted uden at miste adgangen til sin computer.

De universalopladere, der sælges i Danmark er CE-godkendte. Det vil sige, at de koster fire gange mere end dem, man køber i Kina. Men formentlig ikke indebrænder familien på forsmædeligste vis.

Omslag«

Man kan ungå en del ridser, buler og måske endda vandskader med et omslag .

Omslag findes både i

  • smagfulde
  • usmagelige
  • nydelige
  • robuste

versioner.

Jeg plejer bare at købe versioner uden lynlås.

Det tager for lang tid.

Måske en Displayport-adapter og/eller et HDMI-kabel«

Og måske et HDMI-kabel.

Som regel er der HDMI-udgang på den bærbare.

Men i ny og næ er den bærbare så tynd, at der kun er Displayport eller Micro-HDMI.

Og så må man have sig en adapter for at kunne tale med verden.

Måske en USB-hub«

Med både Bluetooth og wifi er der sjældent brug for sådan en her.

Den bærbare har formentlig tilstrækkeligt med USB 3.0 og 2.0-porte.

Det er kun folk med virkelig meget ekstraudstyr, der har brug for at købe en ekstra USB-hub .

"Det bliver 500 kroner, tak!"«

Over 27", så kan man se, hvad der foregår.

Og 1.500 kr. ekstra hvis man også gerne vil have stort tastatur og stor skærm .

Med tastaturet skal man, ligesom med musen, vælge mellem Bluetooth eller kabling.

Med skærmen skal man gå efter IPS.

De har som regel et lidt bedre billede og lidt bedre betragtervinkler.

Køber man en stor spillebærbar, vil der formentlig være plads til en ekstra harddisk eller SSD (M2 eller SATA) et sted derinde.

Men installer først sådan en, hvis det går for langsomt eller der virkelig er pladsproblemer.

Ændrede min holdning: 
Velargumenteret: 

Tilføj kommentar

Ja, dette er et dumt spørgsmål med et nemt svar, men det er der kun fordi spam-robotter er for dumme til at besvare den slags, mens mennesker ikke er.
👍

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.