Se det på nettet

Alletiders kvinder

Alletiders kvinder (stream/optag) (7,3 IMDB). Hvordan skal en enlig mor opdrage en søn i puberteten? Det leder de efter svar på i Alletiders kvinder, et bittersødt komedie-drama. Nok ikke for alle.

Kvarteret Korpen, Ravnekvarteret

Kvarteret Korpen, Ravnekvarteret (stream/optag) (7,8 IMDB). Her er det svært at tage en beslutning.

Bo Widerbergs gennembrudsfilm er i sort/hvid og foregår blandt forarmet arbejderklasse i Malmö i 1936. De har det forfærdeligt og ved godt, at de er malet ind i et hjørne.

Det er jo hverken glamourøst eller rart.

Men hvis vi nu lægger lidt ekstra argumenter på, kan du måske fristes.

1) Du sidder i forvejen og ser på hostende, forarmet arbejdsklasse i Babylon Berlin.

"Men dem buder jo på

  • farver
  • bare bryster
  • led tortur og der
  • veksles mellem handlingstrådene hvert 3 minut!

Ordentligt, moderne arbejde til den kræsne funktionær!" hævder du måske. Men...

2) Se da hvordan folk, der har set Ravnekvarteret, elsker den. Også de udenlandske anmeldere.

3) Tænk tilbage på hvor meget du alligevel nød den pistol- og torturfri Mig ejer ingen.

Sådan en ghetto-tur på under 2 timer har nok stadig svært ved at konkurrere med en moderne tv-serie på 16 timer.

Men her var 3½ forsøg på overtalelse.

Doggystyle

Doggystyle (stream/optag) (7,6 IMDB). Ung, smuk kvinde taler om sex og dyrker det også i ny og næ.

Men så bliver der også talt Instagram, forventninger, land vs. by, normal vs. unormal osv.osv.

Alt i alt ender det med at blive en fin ungdomsserie med flotte seertal.

Hvor er politiet?

Hvor er politiet? (stream/optag) spørger lov&orden-kanalen TV2. Har du et abonnement, kan du se svaret og endog optage det med TV4ever.

Har du intet abonnement, må du nøjes med artiklen. Men den er såmænd fascinerende nok. Det lader til at både advokater, kioskejere og familiefædre er glade for hælervarer.

Susse Wold - Mennesket bag ikonet

Susse Wold - Mennesket bag ikonet (stream/optag). 49 minutter med en 80-årig folkekær skuespillerinde og masser af strygere, guitar-klimpren og endog noget kalimba.

Matador-tiden fylder næsten nok.

Om det fortryllede og også lidt svære liv.

Og efter 49 minutter med Susse, kan man altid skylle efter med 2 timers Margit.

Jonestown-massakren: Hvad skete der?

Jonestown-massakren: Hvad skete der? (stream/optag DK) (stream/optag SE) (8,7 IMDB). Der er ingen tvivl om, at hvis man indtager kristendom, socialisme og anti-racisme med måde, bliver man nogle af verdens rigeste og lykkeligste mennesker. Samtidig er der heller ingen tvivl om at hvis man indtager stadset umådeholdent, tror på karismatiske, enevældige ledere og den slags - ja, så ender man i en ligbunke et eller andet sted.

For præcis 40 år siden slog 900 mennesker sig selv og hinanden ihjel fordi Pastor Jim Jones bad dem om det. Det er der nu kommet en 4-timers undersøgelse ud af.

Masseselvmord, man charmeres til at deltage i, er forholdsvis sjældne. Siden Jonestown er 39 mennesker døde grundløst for Heavens Gate og 74 for Soltemplet. De større bataljer som Kaningu og Demmin er mere at regne for mord.

0 Links

 

 

Herrens Veje

Herrens Veje (stream/optag) (7,2 IMDB) er, ifølge mine kilder, 20 timers jævnt underholdende skabelonkunst/bras. Men de kan næsten lide den på Information og anden sæson er ved at være der.

Taken

Taken (stream/optag) (7,8 IMDB). Fatter skal redde datter fra en skæbne værre end døden. Han er gammel og slidt, men her kan ikke forhandles.

Det resulterer i en IMDB-score på 7,8. For en film med en ellers helt fortjent Metascore på 50. Det er metervarebras.

Men Liam Neeson er nu så sympatisk og det er altid rart at høre en selvsikker mand fortælle om sine kompetencer.

De har også Taken 2 (stream/optag). Metascore er her nede på 45, men det er trygt.

 

Chihiro og heksene

Chihiro og heksene (stream/optag) (8,6 IMDB). Oscar- (og alt muligt andet)vindende tegnefilm. 10 årige Chihiros forældre bliver forvandlet til svin og hun må ind i en eventyrlig verdens af guder, hekse og ånder for at redde dem.

Monty Python's Flying Circus

Monty Python's Flying Circus (stream/optag) (8,8 IMDB).En del af det er klassisk. En del er enormt morsomt.

Men alle 20 timer er lidt hårde at æde sig igennem.

Hvor finder man så sine favoritter? Søg efter [tv-serie-titel] episode guide.

Altså her Monty Python's Flying Circus episode guide.

Det bringer dig til både IMDBs og Wikipedias episode-oversigter.

Vår tid är nu

Vår tid är nu (stream/optag) (DK: Familien Löwander) (NO: Våe tid er nå) (8,0 IMDB). Stort kulørt drama om overklassepigen og køkkendrengen al den familie og historie, der kan trækkes ind i det.

Sæson 2 er lige startet. I hvert fald på SVT og NRK.

Fucking Åmål

Fucking Åmål (stream/optag) (7,6 IMDB). Teenager i den svenske provins. Der sker aldrig noget spændende. Stjålne blikke, pludselige usikkerheder. Og så er det en fabelagtigt morsom og varm komedie.

Fucking Åmål fik en stavl af priser over hele verden og kan stadig få mange voksne til at fælde en tåre.

Et mesterværk.

Mere? Der er mere humanistisk hjertevarme i Vi er de bedste! og mere svensk superhumor i Torsk på Tallinn.

The Babadook

The Babadook (stream/optag) (6,8 IMDB). En lille, væmmelig gyser til Allehelgensaften.

Den anden (Boleyn) søster

Den anden (Boleyn) søster (stream/optag) (6,7 IMDB).

Fra den ene side af sofaen: hvordan ville det egentlig se ud hvis Natalie Portman og Scarlett Johansson kappedes om at blive besvangret af mig?

Fra den anden side af sofaen: hvordan ville det egentlig se ud hvis Eric Bana var en smuk, mægtig, atletisk konge, der var vild efter at besvangre mig?

Hollywood: værsgo, famlende forbrugere!

Heldigvis for de utålmodige findes der en 3-minutters version af filmen.

Night of the living dead

Night of the living dead (stream/optag) (7,9 IMDB). Misantropens yndlingsgenre. De andre er grådige, primitive og hensynsløse. De vil æde sig blindt gennem dig, dine og dit og du kan ikke gøre meget ved det.

Siden Night og the Living Dead har zombier de sidste 50 år gnasket sig gennem flere samfund, løfter, alliancer, familier og enkeltpersoner end man kan tælle.

Jeg så i sin tid filmen i en rærlig VHS-kopi og tænkte hele tiden, at de der zombier bare havde brug for en solid omgang kung-fu fra kompetente og retskafne mænd.

For, modsat hvad nihilisterne tænker, virker kompetence, systemer og æresbegreber fint.

Rashomon - Dæmonernes port

Rashomon - Dæmonernes port (stream/optag) (8,3 IMDB).Nok et mesterværk af Kurosawa og et af filmhistoriens højdepunkter.

Denne gang er det endda overstået på 1 time og 24 minutter.

En simpel historie set fra fire synsvinkler er pludselig ikke en simpel historie længere.

Historien om Harvey Milk

Historien om Harvey Milk (stream/optag) (8,3 IMDB). Gammel Oscar-vindende dokumentar.

Harvey Milk var jøde, bøsse, Koreakrigsveteran og byrådsmedlem i San Francisco.

Dan White var Vietnamkrigsveteran, politibetjent, brandmand, byrådsmedlem og - til sidst - forbitret sælger af bagte kartofler.

Dan ville have sin stilling som byrådsmedlem tilbage. Da det ikke lykkedes skød han borgmesteren og Harvey Milk.

Efter fem år i fængsel og to på fri fod begik Dan White selvmord.

En grum tragedie.

Searching for Sugar Man

Searching for Sugar Man (stream/optag) (8,2 IMDB). Oscar- (og alt muligt andet-)belønnet dokumentarfilm om Sugerman,  byggepladsens fattigste mand, der pludselig opdager at den musik, han lavede i sin ungdom er et kæmpe hit på den anden side af jorden, hvor han nærmest har status af folkehelt.

En stor trøst for andre komponister, musikere, skribenter, journalister uden den store succes.

Hvis du selv vil lave en Sugarman-bevægelse, men ikke selv har nogen forlængst glemte og usuccesfulde albums at gøre det med, synes jeg at du skulle starte din nye bevægelse med Tripping on Sunshine 1994. Til næste sommer er det 25 år siden, et godt tidspunkt til mytologi og revival. Det, der kunne have været hits, ligger vist ved 23- og 46-minutters-mærkerne.

Mændene der plyndrede Europa

Mændene der plyndrede Europa (stream/optag). Hvis du printer en masse falske billetter og kræver refusion for dem, er du en gemen svindler og bliver formentlig fyret, retsforfulgt og set ned på.Hvis du gør det samme med habit på, er du en gemen storsvindler. Men med milliarder af kroner, kan du se ned på alle andre mennesker og leve det søde, eller i hvert fald dyre, liv langt fra ofrene.

Danmark var åbenbart ikke det eneste land med et udsultet og inkompetent skattevæsen.

DR har i øvrigt et fantastisk godt tema om de kriminelle bankfolk og advokater.

Troløs

Troløs (stream/optag) (7,5 IMDB). Holdet fra Scener ur ett äktenskap (stream/optag) (8,5 IMDB) tog i år 2000 endnu en smertefuld tur ud i ægteskabsbrud. Løgn på løgn og triste børn. Bergman og Ullmann skuffer ikke.

Sider

Log ind eller registrer dig for at lægge konstruktive kommentarer.