Excalibur (1981)

John Boorman, som i 1972 lavede en af verdens bedste film, "Udflugt med døden", forsøgte i 1981 at samle de mange myter om kong Arthur med udgangspunkt i Malorys "Le Morte d'Arthur" fra 1400-tallet.

"Excalibur" begynder med en kort beretning om kong Uther Pendragon (Gabriel Byrne), der hjulpet af troldmanden Merlin (Nicol Willamson) forener Britanniens kongeriger under én hersker. Historien fortsætter med Uthers søn, Arthur (Nigel Terry), der beviser sin ret til tronen ved at trække sværdet Excalibur op af den sten, det er forankret i. Efter at have besejret de fjender, der bestrider hans krav, opretter Arthur broderskabet omkring Det Runde Bord, stifter venskab med sin bedste og mest loyale ridder, Lancelot (Nicholas Clay), og gifter sig med Guenevere (Cherie Lunghi). I mellemtiden tager Merlin Arthurs halvsøster Morgana (Helen Mirren) som lærling. Senere får en affære mellem Guenevere og Lancelot alt til at falde fra hinanden. Arthur mister styringen med riget, Merlin forsvinder, og Morgana og hendes og Arthurs søn, Mordred (Robert Addie), udfordrer kongens magt. For at redde landet sender Arthur sine riddere ud på en søgen efter den hellige gral, og filmen ender med den endelige konfrontation mellem far og søn.

Filmen er et himmelsk skue med en fantastisk scenografi og vidunderlige kostumer, men historien består af usammenhængende fragmenter, dialogen er distraherende højstemt, og personerne stort set af pap. Trevor Jones' score blandes med Richard Wagner og Carl Orff, så man føler sig hensat til en operaforestilling i Bayreuth. Det er en film, Adolf Hitler ville have knuselsket.

På trods af manglerne keder man sig bestemt ikke. Men vi mangler stadig at se den definitive Arthur-film. Musicalen Camelot var et letbenet flop, og Guy Ritchies drama fra 2017 er tåkrummende pinligt.

Anmeldelse: Deliverance

5 ud af 5 banjoer. Boormans rystende mesterværk holder stadig hundrede procent.

Anmeldelse: Camelot

2½ ud af 5 runde borde. Tiden er løbet hårdt og hurtigt fra denne teatralske filmatisering, som er patetisk i enhver af ordets betydninger. Handlingen koncentrerer sig om det berømte trekantsdrama mellem Arthur, Guinevere og Lancelot, og Merlin er kun med i...

Anmeldelse: King Arthur: Legend of the Sword

1½ ud af 5 slagsværd. Guy Ritchie voldtager Arthur-myterne i en kaotisk togkollision af en freudiansk musikvideo på svampe.