Ønsket (2023)

I de gode gamle dage glædede man sig til den næste Disney-film og blev sjældent skuffet. Så fik selskabet vokseværk og opkøbte Marvel og Star Wars og tabte begge dele på gulvet, og nu er (ned)turen kommet til studiets hjerteblod, den animerede biograffilm. Disney markerer sin 100-årsdag med "Wish", et bedrøveligt sammenkog af fortærskede klicheer og rutinepræstationer i en fjollet og fortænkt historie, der hverken giver mening eller rummer nogen som helst overraskelser, men lugter slemt af genbrug: Personerne, både heltinden og skurken, er ligegyldige papfigurer, og naturligvis har Asha, som "prinsessen" hedder, et nuttet kæledyr, her en ged, men det hele synes designet til merchandising. Hvad filmen i den grad mangler, er SJÆL.

Middelalderriget Rosas er grundlagt af kong Magnifico, en troldmand, som kan opfylde folks ønsker, og dets indbyggere er ivrige efter at blive den udvalgte ved Magnificos månedlige ønskeopfyldelse. Den 17-årige Asha har sat sig for at blive kongens lærling og få ham om at opfylde sin bedstefars ønske på dennes 100-års fødselsdag. Men hendes jobsamtale går i vasken, og Asha bliver skeptisk over for Magnifico, da hun finder ud af, at han holder alles ønsker som gidsler og kun opfylder dem, der ikke truer hans diktator-status. Asha sender derfor et fromt ønske om at få forbedret situationen op mod nattehimlen. De højere magter er lydhøre, og en gul stjerne forvandler sig til en skælmsk og elskelig figur, der leder kuppet mod tyrannen og hans forheksede tilhængere. Asha overvinder med hjælp fra himlen samt familie og venner den onde konge, efter at han har bekendt kulør og er gået over til at bruge sort magi.

Den primære målgruppe er selvfølgelig børn. De vil muligvis henrykkes over den nuttede gedebuk og den lille antropomorfiske ønskestjerne, der som en deus ex machina kommer ned fra himlen og redder dagen, men det er en overfladisk og hurtigt glemt fornøjelse a la Gurli Gris eller Paw Patrol. Den magi, som vi kender fra "Snehvide". "Dumbo", "Løvernes konge" og andre elskede mesterværker, udebliver. Kun animationen er af den forventede kvailtet, men når historien falder tungt til jorden, og personerne mangler indre liv, er der ikke rigtig noget, der kan give nogen lyst til at se filmen igen og igen.