Kan man være stolt over andres bedrifter?

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 16. maj 2024 - 8:54 [1]

Ordbogen er nogenlunde klar på det område:

 

Stolthed

1. glæde over og tilfredshed med en bedrift, formåen, genstand el.lign. som man direkte eller indirekte er (eller føler at være) anledning til eller i besiddelse af
Eksempler:

  • "Mikkeli svulmede af stolthed over sit smukke land"
  • "hans hjerte fyldtes med stolthed over den operation, han havde gennemført. Alt var gået planmæssigt"

 
1.a genstand, person eller præstation som man er stolt af

  • hans mørke, tykke hår har altid været hans stolthed

 

Men er det meningsfuldt at være stolt over at man er født et sted på jorden, der tilfældigvis er pænt? At man tilfældigvis har mørlkt, tykt hår?

Prøv at besvare disse spørgsmål:

1. Kan du være stolt over egne bedrifter?

2. I hvilken grad kan du være stolt over egne bedrifter?
Eksempel:  jeg har mørkere og tykkere hår end landsgennemsnittet. Jeg går mærkbart hurtigere end mere lavbenede mennesker. Bør hår og ben være en kilde til stolthed?
Jeg er også bedre til matematik end landsgennemsnittet.
Jeg øvet mig i at bruge ben og matematik. Men bør mine spadsere- evner og matematik-evner være kilder til stolthed?

3. Kan man være "stolt på vegne af"? Jeg tænker umiddelbart nej. Det er cirka lige så meget sludder som "hulkekrybende på vegne af". Det giver ikke rigtigt mening, når man tænker efter.

4. I hvilken grad kan du være stolt over ANDRES bedrifter? Partner? Afkom? Firma? Lokale butikker? Lokale sportshold? Globale sportshold? Buskmænds overlevelsesevner i Kalahari-ørkenen?

Min intuition er dog at føle glæde over at se et stykke smukt land (eller mit tykke hår). Ikke stolthed (for min andel har typisk været forsvindende lille). Jeg tror - indtil videre - at følelserne glæde og kærlighed er lidt bedre og lidt mere korrekte og relevante end stolthed.

Så mine svar bliver:

1. Tjo. Men føl hellere glæde eller taknemmelighed.

2. I beskeden grad. Alle mine prægtige bedrifter er mestendels tilfældigheder og held.

3. Nej.

4. I beskeden grad. Glæd dig hellere over andres held og forstand.

 

Yderligere materiale

Kommentarer

Steven Snedkers billede

Youtube-kommentator Philip Beattie er "Så stolt af Bronagh Gallagher". Jeg nøjes som vanligt med at være glad og taknemmelig (over at hun synger så godt). Jeg kan - i modsætning ti lPhilip - ikke stolte mig af hendes bedrift.

Tilføj kommentar

Ja, dette er et dumt spørgsmål med et nemt svar, men det er der kun fordi spam-robotter er for dumme til at besvare den slags, mens mennesker ikke er.
👍

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.