Link os klogere

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 4. april 2021 - 9:51 [0]

Du er en helt. Du arbejder for at gøre alle klogere. Du bruger links til det!

"Her kan du læse mere."
"Det er ganske vist. Jeg fandt selv på det. Eller også fejlhuskede jeg."

Det sidste du kunne ønske dig, var at lyde som en landsbytosse.

Eller bare at være upræcis.

Vejen væk fra disse begrædelige tilstande går gennem links.

Links kan vise de uoplyste præcist videre, underbygge dine postulater. Links viser hvor du har din viden fra.

Når du leder efter det rette link, gør du først dig selv klogere. Derefter din læser.

Hvem skal linke?«

Alle, der argumenterer eller oplyser, skal linke.

  • Journalister skal linke.
  • Kommentatorer skal linke.
  • Selv de overbeviste i Facebooks kommentarspor skal linke.

Et link er den simpleste måde at afsløre sine kilder på.

Et link er den simpleste måde at gøre alle klogere på.

Har du i en artikel, et opslag eller en kommentar ikke tid/lyst/plads til at redegøre for Ohms lov eller eventyret Det er ganske vist? Link til det! Så kan folk, der føler trang til mere viden få det, og blive næsten lige så klog som dig.

Hvorfor linker folk ikke?«

Der er mange forskellige grunde til at folk ikke linker

  1. De har ikke rent mel i posen. Deres viden og tal stammer fra egen fantasi og har kun perifær sammenhæng med resten af verden. Avisernes og de sociale mediers kommentarspor byder på mange eksempler. Her er ét.
     
  2. De vil ikke gøre andre mennesker klogere. Det er ofte noget man finder hos journalister, som Helle Nissen Kruse så fint udfoldede og forklarede det for årtier siden.
     
  3. De må ikke for deres chef. "FY! Hvert link ud af huset, er et link væk fra vores bannerannoncer. Hvor tror du dine penge kommer fra, lille Maria?! Dét ønsker jeg ikke at se igen!"
     
  4. Tekniske problemer. Skriver man artikler, blogindlæg osv., har man mulighed for at lægge så mange elegante og velfungerende links ind i en artikel, man ønsker. Skriver man på de sociale medier (Facebook, twitter) år man ét forhåndsvist link at gøre godt med. Men i praksis kan man proppe så mange links, man ønsker i selv den usleste Facebook-kommentar.

Hvad nu hvis alle linkede mere og bedre?«

Internet er et gigantisk bibliotek, hvor alle kan gøres klogere.

Hvis alle linkede mere og bedre, ville vi ideelt set alle blive klogere - og gladere for hinanden, fordi vi gjorde hinanden klogere.

Jeg har i hvert fald nærmest kun fået ros for altid at linke i et solidt omfang.

Link er omsorg for andres nysgerrighed og viden.

Mange links forvirrer desværre også til en vis grad (svage) læsere ved ustandseligt at aftvinge  dem en beslutning "Et link! Skal jeg følge det eller ej?"

Jeg vil dog hellere skrive kort og udfoldbart end langt og, måske, repetetivt/trættende.

Du er måske sådan en slags link-ekspert?«

Det kan du godt sige.

Jeg har gennem årtierne tænkt og skrevet meget om

Jeg har også fået tonsvis af ros for både at skrive fornuftigt og pege folk videre til steder, de blev endnu klogere.

Kan link-kvalitet kvantificeres?«

Vi kan her på Internetforbrugeren ikke finde en skudsikker måde at måle formidlingskvalitet eller linkkvalitet på.

Men i anledningen af denne uendelige kampagne for flere links i skriveri, er vi kommet på dette:

LPA: Links pr. afsnit.

På alle artikler skriver vi antallet af links i den og giver et mål for hvor mange, det er pr. afsnit. 100% er ét link pr. afnsit.

Teknisk tunge artikler har - vistnok - flere links end holdningsstof. Nytten af links er klart vigtigere end antallet.

Men LPA er nu stadig en meget god måde, at minde sig selv om, at man skal

  • Underbygge sine pointer.
  • Gøre læseren klogere.

Hvordan ser et perfekt link ud?«

Det perfekte link fortæller mere, åbner i nyt faneblad, linker til evig version.

Mon ikke dette er perfekt?

Gør alle dine gamle artikler meget mere værd for læserne (hold de udgående links levende for evigt).

  • Det er så stort, at man kan ramme det med musen eller fingeren.
  • Det er veldeklareret. Man får en god idé om, hvad der venter i den anden ende af linket. Der er endda lidt mere information i parentesen efter linket.
  • Mouseover giver desktop-brugere (og søgemaskiner) mere relevant information. Det er den gule tekstboks, der dukker op, når musen holdes over linket. Mobil/tablet-brugerne må nøjes med det, der står i parentesen.
  • Efter linket er der et lille stykke grafik, der viser at linket åbner i et nyt faneblad. Det er mest en service til mobilbrugere, der får en lettere arbejdsgang.
  • Når linket er over 5 år gammelt, dukker der et evighedslink op bagved. på billedet: den lille diskette efter linket.
  • Linket går til en troværdig, læseværdig kilde - det skal man heller ikke kimse af.

Men det behøver ikke at være perfekt hver gang.

Hellere et hurtigt, nyttigt link end ingenting.

Mangler der et link?«

Så skriv til ss@vertikal.dk (jep, det er også et nyttigt link).

Ændrede min holdning: 
Velargumenteret: 

Tilføj kommentar

Ja, dette er et dumt spørgsmål med et nemt svar, men det er der kun fordi spam-robotter er for dumme til at besvare den slags, mens mennesker ikke er.
👍

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.