Link-forkrøblere er vidensforkrøblere

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 4. september 2025 - 10:10 [0]

Næsten alle informationssamfundstjenester er link-forkrøblere og dermed vidensforkrøblere.

"Ha ha, hr. Sebastian. Kom hjem til mig og peg og tal alt du lyster. Jeg knebler og knækker dig efter behag!"

Hvis du henviser til eksterne kilder, bliver din lærer, lektor, professor, kollega glad. De kan lære mere, og de får større tiltro til dig.

Hvis du henviser til eksterne kilder fra LinkedIn, bliver LinkedIn stærkt skinsyg og sørger for at færre - fx. minus 30% - kommer til at se dit arbejde. Derfor gemmer folk deres links i kommentarsporet (hvad de dog også straffes for) eller lader helt være med at poste dem.

LinkedIn, Facebook, X og hvad de sociale medier ellers hedder, bidrager dermed til større dumhed og flere løse udsagn.

Et SoMe-liv er et liv i underkastelse«

"Linker du nu igen, Sankt Sebastian!? Det vil blive straffet! Jeg er kejseren!"

"Så vil jeg gerne fortælle mine frivillige følgere om..." begynder du på Facebook eller LinkedIn. Og straks kommer en repræsentant løbende og vinder et sort tørklæde om din mund 4-5 gange.

"Prøv nu," siger han "Nu taler du meget lavere, og når meget færre. Sådan som vi ønsker det.  Men måske får du lov til at nå flere, hvis du holder dig til de godkendte emner."

Du begynder at tale bag klædet, og slutter af med at pege videre til mere viden.

"Fy!" lyder det straks fra SoMe-repræsentanten. "Verden udenfor, og især den del du peger videre til, er vores fjende. Dertil er du for dum til at pege videre. Det publikum, du skaffede os, mens du fejlagtigt troede at du skaffede dem til dig selv, må ikke se eksterne links. Vi... Kommer til at indsnævre din rækkevidde yderligere."

"Jamen, kan I ikke skåne mig, hvis jeg nu gemmer linket i jeres rodede kommentarspor? Hvor det er svært at finde og sikkert forsvinder fra?" trygler du.

"Måske. Det kommer an på så meget." På nogle sociale medier får opslag med links i kommentarerne også stækket rækkevidden.

At folk gider at arbejde på disse vilkår, er en ret sort drejning af verdenshistorien.

Det er en venden sig bort fra det, der gjorde os samarbejdende og klogere.

Kan det kvantificeres?«

Linkstraf:

Alle mulige SoMe-eksperter laver årligt tonsvis af rapporter, hvor de eksperimentelt forsøger at gætte sig til præcist hvor galt fat det er med mummespillet på SoMe-tjenesterne.

Men for mig at se, er det lidt spild af tid.

Enten skriver man uhindret og naturligt til de følgere, man nu engang har skaffet sig. Linker så præcist og så hjælpsomt som altid. Som vi kender det fra egne hjemmesider.

Eller også spilder man i længden sin tid.

Algoritmerne/maskineredaktørerne på omtrent alle informationssamfundstjenesterne er cirka lige så rare som grotesk overvægtige, blyforgiftede kejsere med syfilis. Der er ingen modige til at holde dem i ave, og de skifter evigt fokus. Pivot to video, Pivot to VR, Pivot to AI, Pivot to...

Mine råd«

Og slet alt, når du engang går.

Ændrede min holdning: 
Velargumenteret: 

Tilføj kommentar

Ja, dette er et dumt spørgsmål med et nemt svar, men det er der kun fordi spam-robotter er for dumme til at besvare den slags, mens mennesker ikke er.
👍

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.