Krigsfotografen (stream/optag) (7,5 IMDB). Den meste sete dokumentar 2019 i de danske biografer. Far til fire drager i felten for at dokumentere hvor slemme mennesker kan være mod hinanden. Hjemme har skæbnen givet hustruen kræft og så er der pludselig endnu flere svært jonglérbare bolde for krigsfotograf Grarup.
Minding the Gap (stream/optag) (NO) (8,1 IMDB). Født på samfundets bund. Intet er rigtig pænt. Men der er en skønhed i at bevæge sig elegant rundt på et skateboard.
Man kan skylle efter med ligeledes fortrinlige Paris is Burning på Netflix.
You Were Never Really Here (stream/optag) (6,8 IMDB). Hvis filmen havde heddet HAMMERHÆVNEREN og hovedpersonen havde moret sig med at slå folk (der mestendels fortjente det) ihjel med en hammer ville det være en væmmelig film ingen ville se.
Men nu har hovedpersonen (Hammerhævneren) det ikke så godt med sig selv og stirrer en del tomt ud i luften.
Det gør automatisk spektaklet dybere.
Lynne Ramsay vandt "Bedste manuskript" i Cannes og Joaquin Phoenix vandt "Bedste mandlige hovedrolle i Cannes". Dertil indkasseree filmen 23 andre (noget mindre prestigefyldte) priser.
Kun for voksne, der er nogenlunde vant til sadisme-niveauet i den gennemsnitlige gangsterfilm.
Med disse utroligt mange gangsterfilm på både nationalkanaler og streamingtjenester (og nu Hammerhævneren på DR) skulle man måske spørge sig selv hvorfor man ser så meget sadisme i ønskevinduet.
Eller, hvis det er for svært, hvad man så.
Jeg starter.
Dragged Across Concrete. De midterste 2t 39min af Heat. Zahler i topform. Om et par pansere og nogle kriminelle, der laver en masse uartige ting.
Jeg tror ikke at Zahler troller politisk.
Jeg tror at han kan lide at skrive film om sadisme, manderolle, principper og den visse, uafvendelige, ubehagelige død.
Fede replikker. Strålende skuespillere og dejlige portrætter af efterladte og døende mænd.
Særligt anbefalet (og på Viaplay for tiden. Zahlers ligeledes udmærkede og hypersadistiske Brawl in Cell Block 99 er på Netflix i skrivende stund; Bone Tomahawk skal man vist til Blockbuster efter).
Once Upon a Time... in Hollywood. Film- og fodfetichisme! Den store (Oscar-leflende?) Hollywood-hyldest.
Men en virkelig vellavet og underholdende film. 2:41:00 med 70'ernes fineste stil og stemning.
Og nåja, så er 90% af alle skuespillere abnormt sexede. Filmen ville værdiløs hvis ikke kindben, hager, muskler, smil og hofter sad hvor de skulle. Sexappeal løfter selv de værste film.
Sadismen er heldigvis forvist til et ret afgrænset hjørne af filmen. Man kan nogenlunde risikofrit sidde og nyde solskin, skønhed og soulmusik i lange, lange stræk.
Dronningen er en kold skildring af af et umanerligt usympatisk menneske. En væmmelig sag om en led kvinde, der ved bedre, men gør værre.
Hvad angår titlen: vi kender alle dronninger (især på Facebook). De har fået et fint job, er blevet gift med overlægen, de nydelige døtre går til ridning og der er dyr, sund mad og dyre ferier ad libiitum. De har gode løbetider og evnen til at købe alt af kvalitet og/eller signalværdi.
Men det kan være kedeligt/for lidt. Så denne dronning destruerer meget på noget der ligner en indskydelse. Det er en god film og og jeg forstår godt sammenligningen med Lars von Trier.
Dronningen er nok ikke årtiets bedste og nok ikke så vigtig at se. Men den er ikke dårlig/letkøbt.
Pluspoints for realisme, kompromisløshed og håndværk.
Exit. Flere røvhuller med velspækket tegnebog og misundelsesværdig social position er lede ved andre mennesker.
Papillon (2017). "2 timer med umenneskelig sadisme i fængsel, så 13 minutter i triumferende frihed. Spasserne, lønarbejderne og de religiøse elsker det lort. Nu koger vi en ny (Shawshank Redemption) og profiterer!"
Men det er en useelig film. Alle replikker og gebærder er seje og den er så ringe, at jeg stod af halvvejs. Meget dårlig film. Omend der var afklædte, muskuløse mænd til lillemor.
Formentlig så dårligt som et afsnit af en vikingeserie.
Fargo (1996). Alle (skurke, civile, politi) er tydeligt bøvede og siger "Ja" på skandinavisk.
Der er masser af isørken og samvittigheds- og nytteløse drab. Udpenslede fordi det er simpelt fascinerende.
På ingen måde baseret på virkelige begivenheder.
Jeg så spildtid og kun spoleknappen hjalp mig. Resten er verden er havde en anden oplevelse.
Wind River (2017). Jeg elsker Jeremy Renners lille ansigt og han gør det igen strålende i en klart over middel thriller.
Nu kan jeg se hvor Hold the Dark fandt sin inspiration. "Det skal være ligesom Wind River. Bare med noget overnaturligt og sexy."
Wind River er velskrevet (af manden der skrev Sicario), dvælende, voldelig i hårde stød, og nogenlunde velfotograferet. Så er den også lidt indigneret, hvilket også er godt.
Alt i alt anbefalelsesværdig.
Lidt afhængig af udregningsmetoden tror jeg, at jeg kom helt ned på seks sadistiske film i 2019, hvilket er ret godt. Tror jeg.
Hvorfor ser man så på alle de her sadistiske optrin?
Jeg tror at det er noget med at bearbejde (døds)angst. Noget med at se selvsikkerhed og dominans. Andre har sikkert forsket mere i det.
Bedste sadisme på diverse kanaler lige nu
Netflix har flere leveringssikre sadistiske kategorier, bla. rå med Brawl in Cell Block 99 (grindhouse), Sicario (undgå 2'eren, 1'eren er dog skøn), The Revenant (ringe manuskript, men fantastisk fotograferet), Vestens Hårde Halse (kun pletvis sadsitisk). Alle narko- og krimiserier og al seriemorderbavl burde have rigelig med sadisme til en aften i sofaen. Protip: man kan også på Netflix søge efter en sadistisk klassiker som Scarface. Netflix har den ikke, men hoster op med den bedste sadisme, de har på lager: al Tarantino, al Scorcese, Shawshank, Narcos, Sicario, Apocalypto osv. osv.
Viaplay har nihilistisk sadisme i form af The House Jack Built og Fargo. Men de brede kategorier krimi og thriller rummer som sådan ingen sadismegaranti i.
Bedste protip til Viaplay: man kan se alle film sorteret faldende efter IMDB-rating. Det kan bringe en tættere på en god film, man endnu ikke har set. Sadistisk eller ej.
Lykke-Per (stream/optag) (NRK) (TV2) (7,7 IMDB). "Lykke-Per har et fortrinligt forlæg, et ok manuskript, ok skuespillere og de mest ekstreme farver jeg nogensinde har set i en dansk film." skrev jeg om filmen. "Det ligner næsten CGI engang imellem.
For hver indstilling gætter man på hvor skuespillernes hudtone ligger. Er det vild HDR-gylden eller iskold HDR-blå? Det er som regel gylden, lige over den ekstremt hvide skjorteflip. Filmen er ekstremt optaget og colorgraded.
Men man vænner sig til det og får lige under 3 timers drama om den unge student, der tager fra sjette plovfure til Polyteknisk Læreanstalt i kongens København for at gøre sin lykke.
Men lykken er en svær ting at fange for en stejl person vansiret af armod (som Pontoppidan skriver). Det er dog ret fint at se på."
Med mere tid til detaljer er tv-serien en lille smule bedre end filmen. Og nu kan den endelig ses helt gratis.
Holiday (stream/optag) (5,7 IMDB). Rigdom. Sadisme. Sex. DR manglede en dansk gangsterfilm til deres store jule-gangster-tema. Men den er her.
Dumme mennesker laver væmmelige, sadistiske ting i 90 minutter. 11 filmpriser.
Meru - verdens vanskeligste bjergbestigning (stream/optag) (7,7 IMDB). Mindst lige så god som Free Solo og lavet af samme dygtige hold.
22. juli - Dagen der ændrede Norge (stream/optag) (NO) (8,4 IMDB). Andre film- og tv-serier har før forsøgt at dramatisere de frygtelige massedrab i Norge den 22. juli 2011. Dette er - indtil videre - det bedste skud.
Farvel til USA's mest forhadte familie (stream/optag) (7,4 IMDB). En eller anden familie langt, langt væk hader en masse mennesker. Hjemme i deres kirke, på gader og stræder. Resten af verden hader så denne familie. Hjemme foran deres computere, på gader og stræder.
Med nogle års mellemrum får de besøg af Louis Theroux, der spørger venligt til deres ideer. Lid ligesom Sam Harris.
Search Party (stream/optag) (7,5 IMDB). De er lige flyttet hjemmefra. De er lidt selvoptagne og livsuduelige. Men nu må de finde den forsvundne pige.
Uendelig komedieserie med irriterende hovedpersoner.
Lawrence af Arabien (stream/optag) (8,3 IMDB). Både stor- og langfilm.
Bernstein Conducts Beethoven - Symphony No. 9 in D Minor (stream/optag) (9,3 IMDB). For 30 år siden tog Leonard Bernstein og musikere fra Tyskland, Rusland, England, Franrkig og USA til den genforenede by Berlin og hyllede friheden.
Moderne, fortravlede mennesker kan springe til 1:01:48 (tager ca. 15 minutter) eller indtage det som 7-minutters Flashmob på Youtube.
Folk med lidt mere tid til Ludwig kan fortsætte på Artes Artes Ludwig van-tema (som formentlig vil vokse og vokse hele året) eller eftersætte den varmt anbefalede The Genius of Beethoven.
I fald du selv vil synge med:
Freiheit, schöner Götterfunken,
Tochter aus Elysium,
Wir betreten feuertrunken,
Himmlische, dein Heiligthum!
Deine Zauber binden wieder
Was die Mode streng geteilt;
Alle Menschen werden Brüder,
Wo dein sanfter Flügel weilt
Fuld tekst og oversættelse hos Schiller-instituttet.
/apios/Img_data/cache-buster-1576843614/27/094370-003-A_2936218.jpg)
/apios/Img_data/cache-buster-1575651080/25/RC-018262-A_2920909.jpg)
Klodernes Kamp (stream/optag) (5,0 IMDB). God historie. Lokkende billeder. Men se den ikke.
Det er det værste skrald.
Hvordan ved jeg så det?
Kort sagt: en hurtig tur på IMDB kan spare en for meget spildtid.
Masser af musikdokumentarer på DR Musik og NRK Musik. Der er også noget til de, der mener at musik var bedre i gamle dage.
Nae Paseran. Fremragende dokumentar om nogle 80-90-årige skotske arbejdere, der i 1973 nægter at arbejde på nogle flymotorer ejet af det chilenske luftvåben. I solidaritet med de kuppede og torturerede chilenere.
Det er med lethed over en halv Sir Nicholas Winton. Og en forbasket god, følelsesmedrivende dokumentar om mænd med integritet, mod og ydmyghed. Klart seværdig og jeg er ikke den eneste, der kunne lide filmen.
Everybody in the place. En cirka 50-årig kunstner ser tilbage på den anden Summer of Love 30 år tidligere og forsøger at forklare den for nutidens unge.
Deeyah Khan møder fjenden. Var et kært gensyn. Modig kvinde skyller nazisme ud af stakler.
Free Solo er præcis så god som eftertænksomme Jules Evans, mandige Joe Rogan, kloge NatGeo og nysgerrige Vanity Fair siger.
Mesterlig dokumentar. NYT kogte den ned til 10 minutter.
Hvem sætter pris på kunst? Det hurtige svar er: velklædte og til dels veluddannede fuskere. Hvor de velklædte fuskere i fx. GoldmanSachs mest snyder penge fra meget uvillige mennesker med almindelig indkomst (umoralsk) handler kunstverdenene mest om at rige mennesker snyder hinanden og taler arbitrære objekter op i pris.
Hvem sætter pris på kunst? er en tur til New York for at se de charmerende fupmagere i aktion og tabe kæben over deres umådelige rigdom og gavtyveagtige frækhed. Alt i alt fin underholdning. Dog kan man, som skabs-rindalist, savne et opgør det offentliges kunstindkøb og skattefiduser, der mest understøtter og opmuntrer fupmagerne.
Men herlig dokumentar, trods alt.
Paris Is Burning. Filmen spørger om det er let at være afrobøssetrans i New York i slutfirserne. Det er det ikke, for der er vold og AIDS og uforstående familiemedlemmer og politikere. Alligevel klæder de sig sjovt ud og spankulerer og strutter mod hinanden i konkurrencer kaldet baller. En meget fornøjelig og lidt rørende dokumentar. Den har fortjent rosen
The Devil Next Door. Man skal se denne dejlige dokumentar for Yoram Sheftel, Israels svar på Dodgy Ken. Pensioneret bedstefar i USA hives til Israel for at bøde for sine eventuelle krigsforbrydelser. Der skriges, selvmyrdes og kastes med syre. Fascinerende og sikke et persongalleri. Serien har lidt svært ved at afslutte med visdom fra knapt så vise mennesker. Men det er nu fint alligevel (episoderne scorer 8.1 eller 8.2, serien 7.9). Mere om sagen.
Ponyo på klippen ved havet (stream/optag) (7,7 IMDB). Animeret eventyr for børn. 5-årige dreng mødeder den unge guldfiskeprinsesse Ponyo og skal sikkert hjælpe hende med noget.
Pulp Fiction (stream/optag) (8,9 IMDB). Et mesterværk. Krimi. Komedie. Sædeskildring.
Hvis du vil optage den, bliver du dog nød til at gå gennem helvede - eller, mere præcist, ffmpeg.
Min nabo Totoro (stream/optag) (8,2 IMDB). Rørende børnefilm om nogle børn, der bliver venner med skovens ånder mens de venter på at deres mor bliver rask. En art Biutiful, bare for børn.
Som i himlen (stream/optag) (7,5 IMDB). En Hollywood-kærlighedsfilm. Bare på svensk. Den blev set af hver fjerde svensker og burde have været instruktør Pollaks vej til højere indtægter og mere respekt i Hollywood.
Men sådan gik det ikke. Han lavede ikke en eneste film de næste ti år og opfølgeren "Så også på jorden" blev et flop på alle fronter.
Nøddeknækkeren (stream/optag). God musik og omkringspringen. Man kan altid skylle efter med lidt mere ballet og opera.
Jane Austens Sanditon (stream/optag) (7,6 IMDB). Jane Austen er hende der med frøkenerne fra de lavere divisioner af borgerskabet, der skal giftes godt og undgå ulykke., tølpere og tørvetrillere.
Jane Austen fik ikke skrevet Sanditon færdig før sin død, så der er måske 25% Austen og 75% Davies i denne pakke Badehotellet- bare på woke engelsk 100 år før.
Den tid på året. En dejlig bittersød komedie med Paprika Steen. Det burde være forfærdeligt. Men det er en morsom, vellavet komedie. Morsomme figurer, intelligent manuskript, meget dygtige skuespillere. Jeg krummede ekstra tæer over Lars Brygman, der ligner mig af sind og skind. Jyderne var dertil enormt naturtro, en sejr for CGI. Men alt i alt: en dansk komedie jeg vistnok ikke har set bedre siden De skrigende halse. Jeg så den første gang julen 2018 og nød gensynet julen 2019.
A Scandal in Belgravia . Peak Sherlock. Den bedste Sherlock-episode nogensinde. Hurtig, morsom, sexet og simpelthen fornøjelig. "Mrs. Hudson leave Baker Street? England would fall!" 9.5 på IMDB, kun overgået af The Reichenbach Fall (som ikke er helt så festlig). Nøglen til Sherlock-serien: se de første to sæsoner og så måske lige s03e03..
Meet John Doe. It's a Wonderful Life er stadig mesterværket. Men Meet John Doe var ikke helt spildtid.
Donald Duck og vennene hans (stream/optag). Når du ikke Disney Juleshow på DR, kan du altid snuppe den norske udgave. Den er nemlig on demand.
Tre nøtter til Askepott (stream/optag) (7,8 IMDB). Sød, tjekkisk eventyrfilm fra 1973, der er en juletradition i Norge.
Spies/Glistrup (stream/optag) (6,6 IMDB). Der er - af dramatiske hensyn - smurt lidt tykt på, når historien om to af 1970'ernes mest folkekære (og småpsykopatiske) personligheder skal genfortælles.
Chihiro og heksene (stream/optag) (8,6 IMDB).
Oscar- (og alt muligt andet)vindende tegnefilm.
10 årige Chihiros forældre bliver forvandlet til svin og hun må ind i en eventyrlig verdens af guder, hekse og ånder for at redde dem.
Det levende slot (stream/optag) (8,2 IMDB). Fantasien springer frit og meget japansk i dette kulørte eventyr for både børn og voksne.
Layer Cake (stream/optag) (7,3 IMDB).
A scene where one character beats another into unconsciousness. We mostly see this from the victims point of view. His fairly bloodied face is seen shortly, after a pot of hot tea is poured onto it.
Jep, det er et engelsk gangsterdrama.
De stærke dyr skal bande, ryge, dyrke sex med smukke kvinder og tæske/myrde svagere mænd i 1 time og 45 minutter. Heldigvis plejer den slags at ende med at de dør grueligt.
Fortrinlige skuespillere.
Eastern Promises (stream/optag) (7,6 IMDB). Næsten-russisk gangsterdrama med masser af sadisme og vold. Lavet af Cronenberg. Så det fungerer og efterlader en mørbanket og nedstukket efter 1:40.
Infernal Affairs (stream/optag) (8,1 IMDB). Vældig kulørt, asiatisk gangsterdrama. Genskabt i USA af Scorcese som The Departed med Leonardo DiCaprio, Matt Damon og Jack Nicholson om hvilken mine noter siger "Forholdsvis ligegyldig. Masser af bandeord og sadisme. Fortænkt og samtidig banal. For lang. Snød og sprang bidder over."
Originalen er klart bedre. "Masser af ramasjang og Store Følelser. Lidt dum, men også forholdsvis underholdende". Og så tager den kun passende 1:34 mod The Departeds uuholdelige 2:31.
Log ind eller registrer dig for at lægge konstruktive kommentarer.
