Se det på nettet

  • Hvis du ikke kan se det på pga. regionsblokering: TV4ever.
  • Hvis du gerne vil optage det: TV4ever.

You Were Never Really Here

You Were Never Really Here (stream/optag) (6,8 IMDB). Hvis filmen havde heddet HAMMERHÆVNEREN og hovedpersonen havde moret sig med at slå folk (der mestendels fortjente det) ihjel med en hammer ville det være en væmmelig film ingen ville se.

Men nu har hovedpersonen (Hammerhævneren) det ikke så godt med sig selv og stirrer en del tomt ud i luften.

Det gør automatisk spektaklet dybere.

Lynne Ramsay vandt "Bedste manuskript" i Cannes og Joaquin Phoenix vandt "Bedste mandlige hovedrolle i Cannes". Dertil indkasseree filmen 23 andre (noget mindre prestigefyldte) priser.

Kun for voksne, der er nogenlunde vant til sadisme-niveauet i den gennemsnitlige gangsterfilm.

21. jan 2020
Mit filmår 2019: sadisme

Med disse utroligt mange gangsterfilm på både nationalkanaler og streamingtjenester (og nu Hammerhævneren på DR) skulle man måske spørge sig selv hvorfor man ser så meget sadisme i ønskevinduet.

Eller, hvis det er for svært, hvad man så.

Jeg starter.

Dragged Across Concrete. De midterste 2t 39min af Heat. Zahler i topform. Om et par pansere og nogle kriminelle, der laver en masse uartige ting.
Jeg tror ikke at Zahler troller politisk.
Jeg tror at han kan lide at skrive film om sadisme, manderolle, principper og den visse, uafvendelige, ubehagelige død.
Fede replikker. Strålende skuespillere og dejlige portrætter af efterladte og døende mænd.
Særligt anbefalet (og på Viaplay for tiden. Zahlers ligeledes udmærkede og hypersadistiske Brawl in Cell Block 99 er på Netflix i skrivende stund; Bone Tomahawk skal man vist til Blockbuster efter).

 

Once Upon a Time... in Hollywood. Film- og fodfetichisme! Den store (Oscar-leflende?) Hollywood-hyldest.
Men en virkelig vellavet og underholdende film. 2:41:00 med 70'ernes fineste stil og stemning.
Og nåja, så er 90% af alle skuespillere abnormt sexede. Filmen ville værdiløs hvis ikke kindben, hager, muskler, smil og hofter sad hvor de skulle. Sexappeal løfter selv de værste film.
Sadismen er heldigvis forvist til et ret afgrænset hjørne af filmen. Man kan nogenlunde risikofrit sidde og nyde solskin, skønhed og soulmusik i lange, lange stræk.

 

Dronningen er en kold skildring af af et umanerligt usympatisk menneske. En væmmelig sag om en led kvinde, der ved bedre, men gør værre.
Hvad angår titlen: vi kender alle dronninger (især på Facebook). De har fået et fint job, er blevet gift med overlægen, de nydelige døtre går til ridning og der er dyr, sund mad og dyre ferier ad libiitum. De har gode løbetider og evnen til at købe alt af kvalitet og/eller signalværdi.
Men det kan være kedeligt/for lidt. Så denne dronning destruerer meget på noget der ligner en indskydelse. Det er en god film og og jeg forstår godt sammenligningen med Lars von Trier.
Dronningen er nok ikke årtiets bedste og nok ikke så vigtig at se. Men den er ikke dårlig/letkøbt.
Pluspoints for realisme, kompromisløshed og håndværk.

 

 

Exit. Flere røvhuller med velspækket tegnebog og misundelsesværdig social position er lede ved andre mennesker.

 

Papillon (2017). "2 timer med umenneskelig sadisme i fængsel, så 13 minutter i triumferende frihed. Spasserne, lønarbejderne og de religiøse elsker det lort. Nu koger vi en ny (Shawshank Redemption) og profiterer!"
Men det er en useelig film. Alle replikker og gebærder er seje og den er så ringe, at jeg stod af halvvejs. Meget dårlig film. Omend der var afklædte, muskuløse mænd til lillemor.
Formentlig så dårligt som et afsnit af en vikingeserie.

 

Fargo (1996). Alle (skurke, civile, politi) er tydeligt bøvede og siger "Ja" på skandinavisk.
Der er masser af isørken og samvittigheds- og nytteløse drab. Udpenslede fordi det er simpelt fascinerende.
På ingen måde baseret på virkelige begivenheder.
Jeg så spildtid og kun spoleknappen hjalp mig. Resten er verden er havde en anden oplevelse.

 

Wind River (2017). Jeg elsker Jeremy Renners lille ansigt og han gør det igen strålende i en klart over middel thriller.
Nu kan jeg se hvor Hold the Dark fandt sin inspiration. "Det skal være ligesom Wind River. Bare med noget overnaturligt og sexy."
Wind River er velskrevet (af manden der skrev Sicario), dvælende, voldelig i hårde stød, og nogenlunde velfotograferet. Så er den også lidt indigneret, hvilket også er godt.
Alt i alt anbefalelsesværdig.

 

Lidt afhængig af udregningsmetoden tror jeg, at jeg kom helt ned på seks sadistiske film i 2019, hvilket er ret godt. Tror jeg.

Hvorfor ser man så på alle de her sadistiske optrin?

Jeg tror at det er noget med at bearbejde (døds)angst. Noget med at se selvsikkerhed og dominans. Andre har sikkert forsket mere i det.

 

Bedste sadisme på diverse kanaler lige nu

Netflix har flere leveringssikre sadistiske kategorier, bla. med Brawl in Cell Block 99 (grindhouse), Sicario (undgå 2'eren, 1'eren er dog skøn), The Revenant (ringe manuskript, men fantastisk fotograferet), Vestens Hårde Halse (kun pletvis sadsitisk). Alle narko- og krimiserier og al seriemorderbavl burde have rigelig med sadisme til en aften i sofaen. Protip: man kan også på Netflix søge efter en sadistisk klassiker som Scarface. Netflix har den ikke, men hoster op med den bedste sadisme, de har på lager: al Tarantino, al Scorcese, Shawshank, Narcos, Sicario, Apocalypto osv. osv.

Viaplay har nihilistisk sadisme i form af The House Jack Built og Fargo. Men de brede kategorier krimi og thriller rummer som sådan ingen sadismegaranti i.
Bedste protip til Viaplay: man kan se alle film sorteret faldende efter IMDB-rating. Det kan bringe en tættere på en god film, man endnu ikke har set. Sadistisk eller ej.

20. jan 2020
Lykke-Per

Lykke-Per (stream/optag) (NRK) (TV2)  (7,7 IMDB).  "Lykke-Per har et fortrinligt forlæg, et ok manuskript, ok skuespillere og de mest ekstreme farver jeg nogensinde har set i en dansk film." skrev jeg om filmen. "Det ligner næsten CGI engang imellem.

For hver indstilling gætter man på hvor skuespillernes hudtone ligger. Er det vild HDR-gylden eller iskold HDR-blå? Det er som regel gylden, lige over den ekstremt hvide skjorteflip. Filmen er ekstremt optaget og colorgraded.

Men man vænner sig til det og får lige under 3 timers drama om den unge student, der tager fra sjette plovfure til Polyteknisk Læreanstalt i kongens København for at gøre sin lykke.

Men lykken er en svær ting at fange for en stejl person vansiret af armod (som Pontoppidan skriver). Det er dog ret fint at se på."

Med mere tid til detaljer er tv-serien en lille smule bedre end filmen. Og nu kan den endelig ses helt gratis.

16. jan 2020
Ludwig van, 250 år

Bernstein Conducts Beethoven - Symphony No. 9 in D Minor (stream/optag) (9,3 IMDB). For 30 år siden tog Leonard Bernstein og musikere fra Tyskland, Rusland, England, Franrkig og USA til den genforenede by Berlin og hyllede friheden.

Moderne, fortravlede mennesker kan springe til 1:01:48 (tager ca. 15 minutter) eller indtage det som 7-minutters Flashmob på Youtube.

Folk med lidt mere tid til Ludwig kan fortsætte på Artes Artes Ludwig van-tema (som formentlig vil vokse og vokse hele året) eller eftersætte den varmt anbefalede The Genius of Beethoven.

I fald du selv vil synge med:

Freiheit, schöner Götterfunken,
Tochter aus Elysium,
Wir betreten feuertrunken,
Himmlische, dein Heiligthum!
Deine Zauber binden wieder
Was die Mode streng geteilt;
Alle Menschen werden Brüder,
Wo dein sanfter Flügel weilt

Fuld tekst og oversættelse hos Schiller-instituttet.

3. jan 2020
Klodernes Kamp

Klodernes Kamp (stream/optag) (5,0 IMDB). God historie. Lokkende billeder. Men se den ikke.

Det er det værste skrald.

Hvordan ved jeg så det?

  • Et par meget sci-fi-tro venner (alm. mennesker, ikke Groznic'er) forsøgte at se den og gav op i væmmelse. Langtrukken, forvirret og dårlig.
  • Den scorer 5.0 på IMDB hvilket er meget lavt for en tv-serie. Selv dårlige tv-serier når typisk 7.0
  • Brugerne på IMDB hader den.

Kort sagt: en hurtig tur på IMDB kan spare en for meget spildtid.

 

3. jan 2020
Mit filmår 2019: Dokumentarer

Nae Paseran. Fremragende dokumentar om nogle 80-90-årige skotske arbejdere, der i 1973 nægter at arbejde på nogle flymotorer ejet af det chilenske luftvåben. I solidaritet med de kuppede og torturerede chilenere.
Det er med lethed over en halv Sir Nicholas Winton. Og en forbasket god, følelsesmedrivende dokumentar om mænd med integritet, mod og ydmyghed. Klart seværdig og jeg er ikke den eneste, der kunne lide filmen.

 

Everybody in the place. En cirka 50-årig kunstner ser tilbage på den anden Summer of Love 30 år tidligere og forsøger at forklare den for nutidens unge.

 

Deeyah Khan møder fjenden. Var et kært gensyn. Modig kvinde skyller nazisme ud af stakler.

 

Free Solo er præcis så god som eftertænksomme Jules Evans, mandige Joe Rogan, kloge NatGeo og nysgerrige Vanity Fair siger.
Mesterlig dokumentar. NYT kogte den ned til 10 minutter.

 

Hvem sætter pris på kunst? Det hurtige svar er: velklædte og til dels veluddannede fuskere. Hvor de velklædte fuskere i fx. GoldmanSachs mest snyder penge fra meget uvillige mennesker med almindelig indkomst (umoralsk) handler kunstverdenene mest om at rige mennesker snyder hinanden og taler arbitrære objekter op i pris.
Hvem sætter pris på kunst? er en tur til New York for at se de charmerende fupmagere i aktion og tabe kæben over deres umådelige rigdom og gavtyveagtige frækhed. Alt i alt fin underholdning. Dog kan man, som skabs-rindalist, savne et opgør det offentliges kunstindkøb og skattefiduser, der mest understøtter og opmuntrer fupmagerne.
Men herlig dokumentar, trods alt.

 

Paris Is Burning. Filmen spørger om det er let at være afrobøssetrans i New York i slutfirserne. Det er det ikke, for der er vold og AIDS og uforstående familiemedlemmer og politikere. Alligevel klæder de sig sjovt ud og spankulerer og strutter mod hinanden i konkurrencer kaldet baller. En meget fornøjelig og lidt rørende dokumentar. Den har fortjent rosen

 

The Devil Next Door. Man skal se denne dejlige dokumentar for Yoram Sheftel, Israels svar på Dodgy Ken. Pensioneret bedstefar i USA hives til Israel for at bøde for sine eventuelle krigsforbrydelser. Der skriges, selvmyrdes og kastes med syre. Fascinerende og sikke et persongalleri. Serien har lidt svært ved at afslutte med visdom fra knapt så vise mennesker. Men det er nu fint alligevel (episoderne scorer 8.1 eller 8.2, serien 7.9). Mere om sagen.

31. dec 2019
Mit filmår 2019: Julefilm

Den tid på året. En dejlig bittersød komedie med Paprika Steen. Det burde være forfærdeligt. Men det er en morsom, vellavet komedie. Morsomme figurer, intelligent manuskript, meget dygtige skuespillere. Jeg krummede ekstra tæer over Lars Brygman, der ligner mig af sind og skind. Jyderne var dertil enormt naturtro, en sejr for CGI. Men alt i alt: en dansk komedie jeg vistnok ikke har set bedre siden De skrigende halse. Jeg så den første gang julen 2018 og nød gensynet julen 2019.

A Scandal in Belgravia . Peak Sherlock. Den bedste Sherlock-episode nogensinde. Hurtig, morsom, sexet og simpelthen fornøjelig. "Mrs. Hudson leave Baker Street? England would fall!" 9.5 på IMDB, kun overgået af The Reichenbach Fall (som ikke er helt så festlig). Nøglen til Sherlock-serien: se de første to sæsoner og så måske lige s03e03..

Meet John Doe. It's a Wonderful Life er stadig mesterværket. Men Meet John Doe var ikke helt spildtid.

 

26. dec 2019
Layer Cake

Layer Cake (stream/optag) (7,3 IMDB).

A scene where one character beats another into unconsciousness. We mostly see this from the victims point of view. His fairly bloodied face is seen shortly, after a pot of hot tea is poured onto it.

Jep, det er et engelsk gangsterdrama.

De stærke dyr skal bande, ryge, dyrke sex med smukke kvinder og tæske/myrde svagere mænd i 1 time og 45 minutter. Heldigvis plejer den slags at ende med at de dør grueligt.

Fortrinlige skuespillere.

22. dec 2019
Infernal Affairs

Infernal Affairs (stream/optag) (8,1 IMDB). Vældig kulørt, asiatisk gangsterdrama. Genskabt i USA af Scorcese som The Departed med Leonardo DiCaprio, Matt Damon og Jack Nicholson om hvilken mine noter siger "Forholdsvis ligegyldig. Masser af bandeord og sadisme. Fortænkt og samtidig banal. For lang. Snød og sprang bidder over."

Originalen er klart bedre. "Masser af ramasjang og Store Følelser. Lidt dum, men også forholdsvis underholdende". Og så tager den kun passende 1:34 mod The Departeds uuholdelige 2:31.

22. dec 2019

Sider

Log ind eller registrer dig for at lægge konstruktive kommentarer.