Nyeste kommentarer
-
Allan Quatermain som gratis e-bog
-
Ja. Omkring 2018 hvor der var
-
Romanen er til gengæld god!
-
Sejt! Sjovt fun-fact. Har han
-
Jeg synes ikke, der er stor
-
Integritet, intelligens og
Stevens notitser
Seneste Illustration
Seneste Gear
Populæreste kommentarer
Nyeste anmeldelser
Forslag?
Notitser
Metaverset lukker
It is easy to quote the figure of $80bn—the cumulative losses to date of Meta’s metaverse division—and move on without appreciating what an astronomical sum it is.
$80bn is enough to give £2,000 to every single household in the United Kingdom. It is nearly 10 years of the UK’s international aid budget. You could comfortably purchase every single club in the Premier League for such a sum, and have plenty of money left over. It could cover the UN’s humanitarian fundraising target for 2026—designed to support 87m desperate people worldwide—twice over.
Life at the end of the metaverse.
Selvfølgelig gik Opasia, Second Life og Metaverset ned. Folk gider ikke spidle tid med at gå i reklamejungle, når de på alm. web bare kan teleportere fra sted til sted.
Stillingsmisbrugende politibetjente og deres falske rapportmateriale
Zetland har gjort godt stykke arbejde. De har med aktindsigter sat sig for at se nærmere på de unge betjente i København der blev sigtet for groft tyveri, narkotikakriminalitet og embedsmisbrug.
Kulturkrig om aircon - og de pragmatiske svar
Ellers så fornuftige Noah Smith slår nok engang på kulturkrigstrommen med Europe's resistance to AC is driving it insane.
Pragmatiske Pluckrose kommenterer kampen fra noget, der også ligner et pragmatisk dansk perspektiv i Stop Being Weird About Air Conditioning.
"When I first encountered this, I was confused by it. At first glance, the rhetoric was very similar to that used by people who argued that everybody needed to wear a mask to protect elderly people from Covid."
Informeren og Zetland har nogle marginalt mere frelste artikler om emnet. Men ikke noget irrationelt.
Til de lokale pragmatikere
I vores store, gamle, velisolerede stenhus, var AC helt ligegyldigt. I vores nye, velisolerede, mindre stenhus overvejer jeg aircon. En smule. Dog højst til soveværelserne.
Her ville den billigste løsning, en transportabel (!) 1.800 kroners dims på størrelse med en lille gulvhøjttaler, sikkert være alt rigeligt. Selvom den først er effektiv når slangen sættes på et hul i soveværelsets vindue/dør/væg, og den varme luft fjernes fra rummet. Eftersom jeg ikke bryder mig om at bore huller i soveværelserne, ville jeg nok sætte slangen fast på en plade midlertidigt placeret foran et halvåbent vindue og blæse den varme luft ud dén vej. Den larmer en del, men man kan jo forsøge at broderparten af nedkølingen sker før man vil sove.
Næste skridt er en varmepumpe/kølepumpe med halvstore, fastmonterede inde- og udedele til ca. 7.000 kroner. En helårsløsning. Som vi kender det sydpå. Larmer typisk ikke helt så meget.
Endelig kan man bruge flere 100.000 kroner på at give huset et nyt centralt varme/kulde ventilationsanlæg. Som også, næsten lige så vigtigt, kan affugte.
Men måske er en ventilator eller to nok
Den varmeblæser, du tørrer tøj med om vinteren, koster 100 kroner og kan fint bruges som ventilator (uden varme) om sommeren. Men man kan også købe sig en billig, transportabel gulvventilator.
Jeg ville ikke købe en luftkøler/fordampningskøler. De virker ikke stort bedre end simple ventilatorer.
Løbende omkostninger
Når et lille klimanalæg til 2-3.000 kroner kører for fuld skrue, bruger det lige over 1kWh. Det vil sige 2 til 5 kroner i timen på en typisk sommeraften. Hvis man kan nøjes med at bruge anlægget, når der er reelle hedebølger, betyder det nok nogle hundrede kroner ekstra til køling hver måned, 2-3 måneder om året. Resten af året kan udstyret stå i kælderen eller på loftet.
Konklusion
Et lille klimaanlæg er indenfor mange mennesker økonomiske rækkevidde. Man skal bare huske at købe inden de bliver udsolgt.
Google Trends er skidt fungerende for tiden
"Stephen Hawkins" har de sidste 20 år været en ret populær søgeterm på Google. 10-30 søgninger (om måneden?).
"Stephen Hawking" har aldrig været lige så populær. 0-20 søgninger (om måneden?).
Sammenligner man de to, fortæller Google Trends at Hawkins, ham er der ingen, der søger efter. Men Hawking, ham søger de (en smule) efter.
Værktøjet virker ikke.
Man kan heller ikke rigtig linke til det.
Alt det fandt jeg ud af, da jeg blev grebet af nysgerrighed under skrivningen af Anbefalinger til korrekturlæsning.
Google er amatører med milliarder i udviklingsomkostninger. Og, nå ja, også tølpere.
Hvem ødelagde Storbrittanien?
The I Paper har en sorgmunter artikelserie kaldet "Who Broke Britain?".
Dagens svar er The American woman who ripped the heart out of Cadbury.
Under Irene Rosenfeld’s direction, Cadbury shareholders were told jobs would be safe, integrity would be preserved, and quality would be assured. And absolutely none of that turned out to be true.
Artiklen er oprørt og velskrevet, og husker os samtidig på, at der faktisk var flinke, møgrige producenter til engang - også hos konkurrenten Rowntree.
In my humble opinion, the person who broke Britain is Irene Rosenfeld, the American businesswoman, who was the executive chair of US company Kraft Foods when they launched a hostile takeover of Cadbury in 2010. And not just her; all the soulless underlings who sallied forth to do her bidding – but I’m only allowed to blame the current state of the UK on one person in this article, so Irene, it is.
Teddy og de AI-genererede bøger
Teddy sælger bøger, han ikke har brugte særlig lang tid på at fremstille. Andre ser ud til at sælge dem videre. Ingen kompetente mennesker læser dem før udgivelse. De læser ikke engang korrektur. Teddy tager i nok et studie og diskuterer sin medtier med en slaw forfattere.
Teddys arbejde er AI-bras. Han er ikke helt så spændende som den kunstige AI-souls ukendte bagmand.
Men mon ikke Teddy bare skal skabe lidt buzz om sine værker med AI-influencere?
AI-myter udsat for pragmatisk undersøgelse
Man måsta jämföra og det gør Andy Masley på What your chatbot use actually costs. Han kan regne i både co2 og vand. En klog mand, der linker til sine kilder. Han kan også, med matematisk vægt, fortælle at lovgivning batter meget mere end småændringer på matriklen. Derfor stemmer jeg på grønne partier. Samtidig med at jeg, selvfølgelig, foretager rosværdige småting på matriklen/livsstilen.
Andy nøjes ikke engang med at tale energiforbrug. Han imødegår også vrøvlet om at AI ikke kan skabe ny viden. Han har også lavet et cheat sheet og mener at vi skal være gode ved dyrene, samtidig med at han er kunstner på forskellige måder.
Andy betaler endda penge til folk, der retter hans eventuelle fejl.
Dejlig, kunstig soul-musik fra 2026
Og så siger de, at maskinen ingen sjæl har: Vintage Soul Funk Mix.
Klassen kan diskutere:
- Simulacrum eller god musik? Måske skulle vi lade følelserne afgøre det?
- Er det værktyveri? (nej, og idé-tyveri findes ikke).
- Er det tordentyveri? Indtægtsødelæggende. Kiler det sig ind foran det ægte og tager det opmærksomhed og indtægt fra det ægte (som vi kender det fra Søgemaskinernes AI-oversigter er løgn, bagvaskelse og sabotage)?
- Er det "Flooding the zone with shit" når man pakker de 20 numre ind på - indtil videre - 107 ret ens måder?
- Er det altid forkert at lave AI-kunst?
Klassen må ikke nøjes med at gentage et par paroler for derefter at synke hen i slaphed igen.
Berlingske og de opfundne kilder
Information har et scoop om Berlingskes ekstreme fejl. Alle, der arbejder redaktionelt med AI, bør læse Berlingske citerede fiktive eksperter i artikel om sprøjteforbud.
Berlingske forklaring er så, at deres værktøj ikke har sensible defaults eller noget, der ligner. Men retningslinjer har de masser af: Berlingske hjemsender medarbejder på grund af ai-opdigtede citater og kilder.
Min kommentar:
Min hækkeklipper har to kontakter, til to hænder, der skal trykkes ned, før der klippes. Den har ikke én kontakt og et hæfte med retningslinjer om at man ikke må klippe fingrene af sig selv eller andre. Min hækkeklipper har sensible defaults. Berlingske burde gøre vel i at læse om Principle of least astonishment.
- Jeg har før været efter Berlingske for deres forbløffende fejl.
Information har også en fornuftig kommentar: Berlingske-sagen er en alarmerende påmindelse om, hvor farlig AI kan være for samfundsdebatten.
Vi har også for tiden et problem med AI i søgemaskinerne. Her opfinder de ikke kilderne. De bagtaler dem, og skyder skylden på AI.
Tokenmaxxing for tumper
Jeg synes, at jeg, samlet set, er blevet 25% mere effektiv med AI-kodeassistance.
Men ude i den verden, hvor fremmøde og synlig aktivitet (helt urimeligt) regnes på linje med opgaveløsning, er de vilde forbrugere af AI.
Kloge Noahs Hvor meget mere software, har vi brug for? har dette fine citat
An entrepreneur at the dinner breathlessly told me and a couple of other attendees that he ordered his employees to “spend their salary in tokens” — that is, to create so much code with Claude Code and Codex that it cost as much as their entire paycheck. I remember asking him: “What are they using all those tokens to create?” I don’t think I got a straight answer; I’m not sure he knew.
og dette
"Tokenmaxxing
The stuff I'm hearing is just insane. People are spending hundreds of thousands of dollars a month on tokens? Guys, what are you shipping?
I am seeing people fully enraptured by illusions of productivity. They have swarms of agents coordinated by Byzantine Octopus harnesses. They're munging thousands of tokens a second. They're doing all this stuff, churning unfinished marginalia faster than ever before. Spinning their wheels and shipping absolutely jack shit for their customers.
Someone once pointed out that psychedelic drugs give their users the feeling of insight, but not actual insight. You wake up in the morning and you remember you had unlocked the mysteries of the universe, but all you can find are some spirals you scrawled on a notepad. Similarly, some engineers are falling all the way down the rabbit hole to the feeling of productivity, doing Heroic Doses of tokens on their way to True Productivity. Inevitably, they will reach psychosis before enlightenment."
Det bedst eksempel på Tokenmaxxing, jeg indtil videre har set, er Amazon Prime og Paramounts urimeligt grimme, AI-genererede filmplakater.
Nogle gang er det bare tilfældige billeder, næsten fra filmen (se et par eksempler nederst). Andre gange er det variationer over gamle filmplakater. Bare med færre detaljer (fordi folk er svage, nogle af deres skærme er små).
Mit gæt på hvorfor de gør det?
De vil med A/B-tests kunne bevise, at nye plakater, personligt genererede plakater (ud fra glo-historie måske), genererer lidt flere kliks og timer forbrugt på tjenesten.
Men mere kynisk: Bullshit jobs, tokenmaxxing og Innovation signalling (læs om det!) i én stor pærevælling.
Plakaterne til The Hurt Locker, og alle de andre film, er meget pænere end de overflødige mens tids- og tokenmaxxing AI-udgaver.
Engang fik kunstnere af kød og blod store summer for at udføre AIs arbejde
"P.S. Krøyer fik 10.000 kr. for værket, hvilket svarede til otte års vederlag som direktør for Læreanstalten!"
Kunstneren af kød og blod kunne endda også more sig mere end hårdt-arbejdende AI-illustratorer:
"Jeg er i et Arbejdshumør som ingensinde. Jeg morer mig ikke blot over at male disse Mennesker, men tillige over at være sammen med dem, tale med dem, høre dem tale om alt mellem Himmel og Jord."
Om billedet af den fiktive sammenkomst Industriens mænd.
Kvalitet af konger, engelske
David Mitchell er altid morsom, og hans snak om konger er både morsom og intelligent. Se nogle minutter midtvejs og se så, om du kan finde tid til det hele.
Hvad er Claude?
What Is Claude? Anthropic Doesn’t Know, Either
En forbilledligt velskrevet artikel fra en dygtig journalist på besøg hos Anthropic, firmaet bag Claude, en af de bedste LLM'er i verden.
Makeup-forbrug blandt yngre fordoblet på 5 år. Ingen (positiv) effekt for brugerne.
Når 14-årige Amalie Skyum hver morgen bevæger sig i skole, har hun forinden brugt mere end en time foran spejlet. [...]
I alt bruger hun 24 produkter, før hun føler sig klar til at tage i skole. [...]
For kosmetikforbruget hos de 18 til 24-årige er mere end fordoblet fra 2019 til 2024, viser tal fra Danske Bank.
Hendes forbrug kan få livslange konsekvenser, men 14-årig vil ikke skrue ned.
TV2 har skrevet en fin nyhed og har interaktive illustrationer (hvilket også giver points).
Gad vide om mere intensiv markedsføring og fordummelse, kan føre til endnu en fordobling?
Utroligt at brugerne ikke selv opdager, at amuletterne ikke virker. Men sådan er det jo med så meget ligegyldigt indkøb.
Store organisationer er ineffektive
Dogan's original tweet includes a phrase that every developer at a large company recognises instantly: "There are various options, not everyone is aligned." That's corporate-speak for "we spent months in meetings debating which approach to take."
I've watched this pattern play out dozens of times. A project that should take a month of coding takes a year because:
- Six stakeholders have six different opinions on the requirements
- Three teams need to coordinate their roadmaps
- Security needs to review the approach
- Legal needs to sign off on data handling
- Product management wants to pivot halfway through
- Another team is building something similar, but nobody told you until month eight
The actual coding is maybe 20% of the timeline. The rest is organisational friction.
Visdom i Google Engineer: Claude Code Built a Year's Work in 1 Hour.
Sir David Attenborough 100 år
Det perfekte menneske fylder 100 år idag. Det fejres på DR og BBC og The Guardian.
Jeg klarede naturligvis quizzen 7/7.
Jeg er langsomt blevet ekspert og ville sagtens kunne besvare esoteriske spørgsmål som "første minder fra omkring Den Spanske Borgerkrig?":
"My clearest memories of this are of seeing my mother on her hands and knees scrubbing the floors of this disused house to make it ready for them." [Krigsbørn på flugt fra den spanske borgerkrig] (her fortalt af manden selv omkring 15:30)
En af dagens mere lærerige:
"Was your father proud of your carreer?"
"I think he approved."
Det er sådan, man bygger mennesker!
Beviseligt. Stolhedsjagt gør mennesker og lande dumme og triste.
Papa Attenborough havde al mulig grund til glæde over familien, men var helt sikkert for dannet til at rende rundt og stolte sig over børnene. Eller usømmeligt belemre dem med hans stolhed eller mangel på samme.
Husk på det, når børnene får en eller anden eksamen efter en eller anden mængde kamp. Det er ikke stolthedens dag, men glædens dag.
AI og jobtabene: forslag til markedsføringsstrategi
Når man sådan laver en masse AI-arbejde, dukker der en del op i kølvandet. Bekræftede fyringer af levende mennesker. Bremsede nyansættelser af nye/nyuddannede.
Vil det være en god mærkningsordning, at stemple sin hjemmeside med fx. 💀💀💀 og 🫷.
Eller vil købere hellere se det som antal
💀3
🫷1
Eller som antal, samlet engangsudgift
💀3, 80k
🫷1, 25k
?
Jeg tænker mig en central placering øverst på firmahjemmesiden (selv vores egen). Men det kunne også være blandt referencerne.
Byt din udsigt til en bedre
Du har nok ikke råd til en bedre udsigt, fanget som du er. Men du kan købe et stort tv (måske et kunst-tv) og begynde at abonnere på andre menneskesr udsigt via Window Swap.
Der er smagsprøver på Vimeo.
Sider
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.
Kolofon
Alt indhold er © de respektive skribenter, illustratorer og fotografer. Kontakt dem ved at klikke på deres navn. Navnet står i toppen af artiklerne. Billeder kommer fra skribenterne, producenter, AI-illustratorer, emoji- og ikon-pakker og krediteres på artiklerne.
Internetforbrugeren.dk er bygget til videbegærlige dig og for sjov af Drupal-folkene fra Vertikal.dk. Abonnér med RSS (flere muligheder).
Privatlivspolitikken siger meget tydeligt, at du til en afveksling ikke udsættes for annoncer og tredjepartsovervågning her. Nyd det.
Ingen sponsorerede artikler / no sponsored posts fortæller folk, at Internetforbrugeren ikke gør sig i sponsorerede artikler. Annoncer (ingen), sponsorater (ingen), samarbejder på Internetforbrugeren (ingen) fortæller om mediets økonomi.
Vi forsøger at vinde på integritet.