Notitser

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 11. februar 2022 - 11:21 [0]

Om ideologer, pragmatikere og arveafgift

Jeg kender en ideolog, der mener at arveafgiften skal være på 0%. Jeg kender ingen ideologer, der mener at arveafgiften skal være på 100%. Men de eksisterer nok.

Som pragmatiker (og midtbane-idealist) foretrækker jeg en helt anden løsning. Arveafgiften skal være på det niveau hvor samfundet og mennesker blomstrer mest muligt.

Til 100%-ekstremisterne siger jeg: bliver det så ikke lidt for meget som et fængsel, hvor alle fratages alle ejendele?

Til 0%-ekstremisterne siger jeg: bliver det så ikke lidt for meget som en række af Matador-spil hvor alle grunde og penge beholdes fra spil til spil?

Og hvor galt er det egentlig?

Det slog jeg op:

  1. Jeg får 1 mio kr. i gave af mine forældre i dette kalenderår. Det bliver anerkendt og hyldet med en skattebetaling (rette ord: gaveafgift) på 130.000 kroner. 870.000 til mig.
  2. Mine forældre ser på bundfradraget ved gaver og begår prompte selvmord. Jeg arver en 1 mio kroner. Det bliver anerkendt og hyldet med en skattebetaling (rette ord: arveafgift) på 100.000 kroner. 900.000 til mig.
  3. Jeg udfører for ca. 1 mio kroner produktivt arbejde for folk i samfundet i dette kalenderår. Det bliver anerkendt og hyldet med en skattebetaling på 600.000 kroner. 400.000 til mig.

Har man holdningen "Det skal kunne betale sig at arve!" bor man faktisk allerede i det helt rigtige land. Arveindtægt beskattes uendeligt meget lavere end arbejdsindtægt.

Men skal det i endnu højere grad kunne betale sig at arve? Jeg synes det umiddelbart ikke og har til dato ikke fundet nogen, der i praksis vil pille ved ovenstående tal (men du er altid velkommen til at melde dig i kommentarsporet).

Marcus Guldager udlagde det således

Meget af forskellen handler vel om anskuelsen om, hvem der betaler skatten.

Konservative ser det som en skat på den afdøde (eller familien som helhed), der har knoklet for pengene, men mister noget af dispositionsretten ved sin død. Det er uretfærdigt.

Socialister, og visse liberalister, ser det som en skat på arvingen, som ikke har arbejdet for pengene, men bare har været heldig. Det virker langt mere retfærdigt.

For mig handler det mest om 2 ting. Den praktiske, og den mere ideologiske.

Den praktiske handler om, at vi skal finansiere daginstitutioner, skoler, sundhed, ældrepleje, med mere. De skattekroner skal optimalt set fremskaffes der, hvor det gør mindst ondt. I modsætning til skat på arbejde eller investeringer har arveskat, sammen med boligskat, den fordel at det ikke har negative adfærdsforvridende effekter (faktisk mener det økonomiske råd, at det direkte øger væksten at have arveskat, fordi det øger incitamentet til at arbejde for arvinge, og mindsker familieoverdragelser af virksomheder, hvilket er positivt fordi det i så fald er de mest kvalificerede, der tager over).

Derudover vil jeg hellere beskatte dem, der har bedre råd til det, end dem der har mindst. Og arvinge, der arver store millionbeløb, kan bedre klare beskatningen.

Det mere ideologiske aspekt handler om, at økonomisk ulighed akkumulerer sig selv. Så længe afkastet på investering af kapital er større end væksten i samfundet, så vil urestrikteret arv naturligt lede til et mere og mere ulige samfund. Et mere ulige samfund påvirker meritokratiet negativt, da din familiebaggrund vil betyde mere og mere. Derudover påvirker det demokratiet negativt, da penge = indflydelse og magt. Det er groft sagt Piketty-argumentet."

Eller kumuleret Matador-argumentet.

Der er indlysende grunde til at ingen gider at spille Matador, hvor der overføres penge og grunde fra spil til spil.

Hertil kan de hårdkogte ideologer indvende: "Livet er ikke et spil"

Men livet er heller ikke en ideologi (kun i helvedessamfund).

Der findes vitterlig ideologier, der foreskriver at alle penge og grunde overføres fra spil til spil, fra generation til generation (og oppe i de højere luftlag hvor Børnemilliardæren og Rama X lever lykkes det ret godt).

Men i praksis opdager alle pragmatikere, at det er en dårlig løsning, der i længden gør alle fattigere. Så de har fundet på andre løsninger.

Og så kan man lære masser af spil:

Spil - skak, Matador - er simulationer af virkeligt liv. Gennemspilning af simulationer holder os fra at begå dyre fejltagelser i virkeligheden.

Har du en stærk mening om arveafgift eller told på bananer, så prøv at foreslå nogle ændringer og regn dig frem til resultatet af ændringerne.

Vær pragmatisk.

For alles skyld.

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 9. februar 2022 - 17:24 [0]

Boss Babies

A one-year-old Mongolian toddler who owns part of a major coal company in the Gobi Desert. An eleven-year-old Azerbaijani profiting from state contracts with Turkmenistan and China. A Russian teenager who counted investments in Canadian and Californian pension systems among her billions of dollars of assets.

These are just a handful of the nearly 300 minors who owned or controlled significant stakes in Luxembourg companies as of 2020, an investigation as part of the OpenLux project has found.

Den noble del af middelklassen i Europa hjælper mange skurke:

Boss Babies: The Children Who Own Hundreds of Luxembourg Corporations

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 8. februar 2022 - 20:42 [0]

comcom guerrilla warfare

Retten til at reparere er truet. Nok et eksempel på at fine middelklassemennesker hver dag aktiv gør verden til et ringere og grundløst mere indviklet sted.

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 8. februar 2022 - 9:48 [0]

Om at sparke op og ned

Komikere gør grin med alle. De rige. De fattige.

Moralsk er det lidt finere at sparke op (gøre grin med vinderne) end at sparke ned (gøre grin med taberne).

Men moralsk er det også finere at gøre grin med de opblæste og skabagtige - uanset om de er vindere eller tabere.

Moralsk er det måske endda også fint at gøre grin med idealister. Det kan være, at vi har brug for at vende forbudte tanker.

Den engelske komiker Jimmy Carr er netop kommet i (nok en) shitstorm for en Holocaust-vittighed.

Et hold siger, at han sparker nedad, prædiker racisme og er ond.

Jeg er så på det andet hold, der siger at han ikke prædiker, sparker i alle retninger og ikke er den figur han spiller på scenen.

Carrs bid lyder

"When people talk about the Holocaust, they talk about the tragedy and horror of six million Jewish lives being lost to the Nazi war machine. But they never mention the thousands of gypsies that were killed by the Nazis. No one ever talks about that because no one wants to talk about the positives."

Og publikum sprutter af grin. Fordi de er et menneskehav opgejlet af en troende, etnisk udrensningsentusiast? Måske. Fordi det simpelthen er noget af det mest forbudte, man kan sige og det rene sociale/karriere-selvmord? Måske.

Jeg er af den formening, at Jimmy Carr's "Bad Holocaust, Good Holocaust"-bid ikke er væsensforskellig fra Chris Morris' fortrinlige "Good AIDS, Bad AIDS". En latterlig figur, der rabler kildrende uhyrligheder af sig. For vores fornøjelse og opløftelse. Og jeg vil, ligesom med Halløj på Badehotellet, argumentere for Carrs ret til at gøre det.

"Men når det er Steve Coogan som Alan Partridge eller John Cleese som Basil Fawlty, spiller de jo en figur! Når det er Jimmy Carr på scenen, er det jo privat-personen Jimmy nede fra pubben, lystigfætteren med de stærke, politiske holdninger vi ser" sagde en af mine små netvenner.

Men der er jeg uenig. Jeg er - som Jimmy Carr selv - af den formening, at han spiller en figur på scenen.

Jeg vil endda hævde, at omtrent hele verden godt ved at komikere som Jimmy Carr, Frankie Boyle, Ricky Gervais - selv Bernard Manning -  osv. osv. spiller en (skiftende) figur på scenen (*).

Dertil er verden meget mere nuanceret end at sparke op og ned.

Er du i tvivl, så prøv at fortælle resten af klassen hvor der bliver sparket op og ned i disse 100 forrygende sekunder med Monty Python på vej til udryddelseslejren.

Der bliver sparket. Men op og ned er meget svært at uddrage. - Hele interviewet er herligt veloplagt og sparkende, nu vi er ved det.

En bedre måde at tænke på "sparke op, sparke ned" er Cleeses "Good teasing/Bad teasing".

Der er klart forkerte, umorsomme, dovne og elendige måder at drille på. Men der er også klart virtuose, morsomme og frugtbare måder at drille på.

At sparke op og ned er en alt for primitiv analyse til de kvikke af os.

(*) De færreste har nok tænkt over, at vi især kan lide komikerne fordi de kan skifte persona og være urimelige. Mens vi ikke-trickstere er låst til vores kedelige selv og vores kedelige rimelighed.

Opdatering 10.02.2022: Douglas Murray  er stort set enig og Carr har altid været politik ukorrekt på scenen.

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 7. februar 2022 - 11:39 [0]

Fra pest til corona

Fra pest til corona er en lille historielektion om pandemier i gamle dage. Som altid interessant, spændende og veloplagt. En fornøjelse at høre.

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 1. februar 2022 - 20:46 [0]

Twitterbrugere med 8 cifre i slutningen af brugernavnet

- er ikke nødvendigvis trolde eller botter. Selvom de ofte er det.

De er også/ofte brugere oprettet efter december 2017, der ikke kan finde ud af at ændre deres brugernavn til noget pænere.

Gode eksempler på brugere med - i skrivende stund - 8cifre: Sus og Malou.

Klide: Darius og en del samstemmende forklaringer andetsteds.

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 25. januar 2022 - 10:41 [0]

Kulturkrig i højt humør

Katie Herzogs og Jesse Singals Blocked and Reported - A Podcast About Internet Nonsense er nok den morsomste  podcast om Twitters/den vestelige verdens kulturkrig, man kan lytte til.

Værterne er redelige og dygtige journalister. begge med intellektuelt overskud og en udpræget humoristisk sans. Der er lette vister, groive vitser og arbejdspladsdrillierier som i et afsnit af The Grand Tour.

Varmt anbefalet.

Singal er før blevet rost her.

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 17. januar 2022 - 17:17 [0]

Robusthed

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 9. januar 2022 - 12:46 [2]

Bilerne er dyrere end man tror

Den lille, billige bil er ret dyr og fremskridt på it-fronten skulle gerne forbedre transportsituationen for alle. En bedre udnyttelse af bilparken (vores to biler står stille det meste af tiden) vil komme folks økonomi, nærmiljø og fremtid til gode.

Men, nuvel, i det mindste er øllen billig. Især hvis man læser det med småt.

Sider

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.