Notitser

Lex Fridman og folkemordsaccepten
Som de altid spørger: "Hvornår gør Putin Lex til en rigtig dreng?"
Hvis du ikke rigtigt kan formulere, hvorfor du væmmes så voldsomt af Fridmans "samtaler" så lyt til Decoding the Gurus: The Wounded Bird Lex Fridman vs. The Evil Ukrainian Bot Farms.
Veluddannede og intelligente guru-kendere tager solidt fat i de retoriske tricks, den lille Tucker Carlson-klon benytter sig af. Det er mesterklasse og næsten ikke hørt bedre siden de lytede nærmere til Konstantin Kisin.

AI kan sagtens anmelde ikke-eksisterende film og tv-serier
Sådan overvejer jeg at skrive 40.000 filmanmeldelser med AI afstedkom dette spørgsmål:
"Vil du forsøgsvis bede din AI om at anmelde en film, som ikke er anmeldt af mennesker i forvejen og hvis anmeldelser ikke indgår i AI’ens træningsmateriale? Jeg tvivler på, at det vil lykkes."
Du er en meget vidende og klog filmanmelder. Skriv en anmeldelse af en sci-fi serie på Apple+ med Willem Dafoe og Scarlett Johansson i hovedrollerne
Anmeldelse af "Ecliptica" – Sci-fi-serien på Apple+ med Willem Dafoe og Scarlett Johansson
Apple+ har endnu engang leveret en storslået sci-fi serie, og denne gang med ingen ringere end Willem Dafoe og Scarlett Johansson i hovedrollerne. Serien, Ecliptica, tager os med på en filosofisk og visuelt betagende rejse gennem en fremtid, hvor menneskeheden står over for en eksistentiel krise i jagten på overlevelse – både fysisk og spirituelt.
Handling
Ecliptica udspiller sig i det 24. århundrede, hvor Jorden er blevet ubeboelig på grund af klimatiske katastrofer og politisk kaos. I denne verden følger vi Ethan Solis (Willem Dafoe), en aldrende, desillusioneret astrofysiker, og Lyra Kane (Scarlett Johansson), en karismatisk diplomat med en mystisk fortid. Sammen leder de en sidste desperat mission mod en planetarisk "ark" nær stjernesystemet Ecliptica – en ny begyndelse for menneskeheden.
Mens missionen kæmper mod ydre trusler som kosmisk stråling og interne magtkampe, bliver det tydeligt, at det egentlige spørgsmål ikke handler om teknologiens triumf, men om menneskets moralske og emotionelle kapacitet til at begynde forfra.
Skuespil
Willem Dafoe bringer en intensitet og rå sårbarhed til Ethan Solis. Hans portrættering af en mand, der er tynget af sine tidligere fejltagelser, men alligevel drives af en ukuelig tro på videnskaben, er både bevægende og skræmmende autentisk. Scarlett Johansson er lige så overbevisende som Lyra, en rolle der kræver en fin balance mellem autoritet og en underliggende følelsesmæssig kompleksitet. Samspillet mellem de to skuespillere er magisk – som en dans mellem håb og fortvivlelse.
Visuel Æstetik
Visuelt er Ecliptica en fryd for øjet. Serien udnytter den nyeste CGI-teknologi til at skabe en ægte sanselig oplevelse af det ydre rum. Fra de isnende tomrum mellem stjernerne til de neonoplyste korridorer på rumskibet "Helios", er der en næsten Kubrick-lignende præcision i detaljerne. Farvepaletten skifter mellem kolde, industrielle toner og varme, menneskelige øjeblikke, hvilket smukt spejler seriens tematiske spænding mellem teknologi og menneskelighed.
Manuskript og Tematik
Seriens manuskript, skrevet af den prisvindende forfatter Eliza Moreau, er lige dele filosofisk og dramatisk. Ecliptica stiller store spørgsmål om, hvad det vil sige at være menneske, om arv og forandring, og om vi kan bryde fri fra vores destruktive mønstre. Dialogen er ofte poetisk, men aldrig prætentiøs, og de karakterdrevne øjeblikke føles ægte og rammende.
Kritikpunkter
Trods sine mange styrker kan serien til tider føles lidt langsom i tempoet, især i midterepisoderne, hvor filosofiske monologer måske tager lidt for meget plads. Dog kompenseres det ofte af den intense karakterudvikling og de visuelt spektakulære scener.
Konklusion
Ecliptica er en sci-fi-serie, der på smukkeste vis kombinerer storstilet visuel kunst med dybt reflekterende storytelling. Med Willem Dafoe og Scarlett Johansson i absolut topform og en historie, der tør udfordre sit publikum, er dette en serie, der vil blive stående som et pejlemærke inden for moderne science fiction.
⭐️⭐️⭐️⭐️ (4/5 stjerner)
Et must-watch for sci-fi-elskere og alle, der sætter pris på en god historie fortalt med intelligens og hjerte.
AI'er ret dygtige til at hitte på og hallucinere.
AI kan også, ganske mesterligt, analysere temaerne i den ikke eksisterende serie.
Lav en dybdegående analyse af Ecliptica-seriens tre vigtigste temaer
1. Menneskets natur: Selvdestruktion vs. Fornyelse
En gennemgående konflikt i Ecliptica er spørgsmålet om, hvorvidt mennesket kan bryde fri fra sin tendens til selvdestruktion og finde en vej mod fornyelse. Serien konfronterer os med en verden, hvor Jorden er blevet ubeboelig som følge af menneskeskabte katastrofer – klimaforandringer, politisk kaos og rovdrift på ressourcer.
Willem Dafoes karakter, Ethan Solis, repræsenterer håbet om forandring gennem rationel videnskab, men hans egne fejltagelser som forsker bliver et symbol på menneskets tendens til at overvurdere sin kontrol over naturen. På den anden side står Scarlett Johanssons Lyra Kane, der tror på diplomati og kollektiv handling, men kæmper med sin egen skepsis over for menneskets evne til at samarbejde.
Serien stiller spørgsmålet: Er vi dømt til at gentage fortidens fejl, eller kan vi lære af dem? I løbet af serien viser sig en dyster realisme – at teknologiske fremskridt alene ikke kan redde mennesket. Det kræver også en fundamental ændring i vores moral, kultur og måde at forstå hinanden på.
Nøglescene:
I en kraftfuld dialog mellem Ethan og Lyra debatterer de, om menneskeheden overhovedet fortjener en ny chance. Ethan argumenterer for, at vi er et produkt af vores fejl, mens Lyra udfordrer dette med spørgsmålet: "Hvis vi kun ser os selv som fejl, hvordan kan vi så nogensinde skabe noget andet?" Denne scene bliver en katalysator for seriens diskussion om fornyelse.2. Teknologiens magt og begrænsninger
I Ecliptica bliver teknologiens dobbelte natur udforsket i dybden. På den ene side præsenteres teknologi som nøglen til menneskehedens overlevelse – fra rumskibet "Helios", der er en teknologisk bedrift, til de avancerede AI-systemer, der styrer missionen. Men samtidig afslører serien teknologiens manglende evne til at løse de grundlæggende menneskelige problemer.
AI-karakteren "Orion", der er programmørernes mest avancerede skabelse, tjener som en metafor for teknologiens paradoks. Orion er designet til at hjælpe menneskene med at tage rationelle beslutninger, men dens algoritmer kan ikke forstå eller håndtere de irrationelle aspekter af menneskelige følelser og moral. Dette fører til fatale fejl undervejs, hvor de menneskelige besætningsmedlemmers indbyrdes konflikter underminerer missionens succes.
Temaets dybde:
Serien spørger, hvor meget vi skal stole på teknologi i vores søgen efter frelse. Kan vi bruge teknologi som et værktøj til at forbedre os selv, eller vil det altid være en refleksion af vores egne mangler?Nøglescene:
Da Orion forsøger at træffe en beslutning om at ofre en del af besætningen for at redde resten, opstår en intens konflikt mellem Ethan og Lyra. Ethan forsvarer Orions logik, mens Lyra argumenterer for, at det menneskelige element – evnen til empati og kompromis – aldrig kan programmeres. Scenen illustrerer teknologiens grænseflade med moral.3. Håb og tro på menneskeheden
Et mere subtilt, men kraftfuldt tema i Ecliptica er spørgsmålet om håb: Hvad holder mennesket i live, når alt ser ud til at være tabt? Serien undersøger dette gennem karakterernes personlige kampe og dynamik. Håb i serien handler ikke om blind optimisme, men om den seje, stædige tro på, at noget bedre er muligt – selv når oddsene er imod os.
Karakterernes udvikling:
Ethan repræsenterer den kyniske videnskabsmand, der har mistet troen på mennesket, men stadig drives af en rest af håb, der skjuler sig under overfladen. Lyra, derimod, starter som idealist, men begynder at tvivle på, om håbet er nok, når det står over for menneskets destruktive tendenser. Deres indbyrdes forhold bliver en afspejling af seriens centrale spørgsmål: Er håb en styrke eller en svaghed?Temaets betydning:
Håb bliver et nødvendigt element i overlevelse, ikke kun for menneskeheden som helhed, men for de enkelte karakterer. Serien antyder, at håb ikke nødvendigvis betyder sikkerhed for succes – det handler snarere om at vælge at kæmpe, selv når udfaldet er usikkert.Nøglescene:
I finalen leverer Ethan en monolog om stjernernes lys, der fortsætter med at skinne længe efter, at de er døde. Han sammenligner dette med menneskets evne til at efterlade et positivt aftryk, selv når vi står over for vores egen udslettelse. Scenen er både rørende og håbefuld, og den fungerer som seriens følelsesmæssige klimaks.Konklusion
Ecliptica balancerer mellem håb og fortvivlelse og stiller store spørgsmål om menneskets natur, teknologiens rolle og betydningen af håb. Serien efterlader seeren med en følelse af, at vores fremtid hverken er garanteret eller umulig – den afhænger af, hvordan vi vælger at handle nu. Det er en sci-fi fortælling, der ikke blot handler om stjernerne, men om os selv.
AI kan også anmelde film endnu ingen har set. Fodrer man Ai med andet end et skaldet IMDB-link, kan man formentlig få endnu bedre anmeldelser end denne:
"28 Years Later" er den længe ventede tredje film i rækken, der begyndte med "28 Days Later" (2002) og "28 Weeks Later" (2007). Filmen er instrueret af Danny Boyle, som også stod bag den første film, og manuskriptet er skrevet af Alex Garland. Denne gang byder filmen på et imponerende cast med Jodie Comer, Aaron Taylor-Johnson og Ralph Fiennes i hovedrollerne.
Tematisk udforsker "28 Years Later" menneskehedens overlevelse og tilpasning næsten tre årtier efter udbruddet af Rage-virussen. Filmen dykker ned i, hvordan samfundet har udviklet sig i en verden præget af konstant trussel fra de inficerede, og hvordan isolation og håb driver de overlevende. Disse temaer giver en dybere refleksion over menneskelig natur og samfundets skrøbelighed i mødet med katastrofe.
Danny Boyles karakteristiske instruktørstil skinner igennem med intense og atmosfæriske scener, der fanger både skønheden og rædslen i det post-apokalyptiske landskab. Alex Garlands skarpe manuskript tilføjer dybde til karaktererne og deres indbyrdes relationer, hvilket giver publikum en engagerende og tankevækkende oplevelse.
Med stærke præstationer fra et talentfuldt cast og en dygtig kreativ duo bag kameraet formår "28 Years Later" at genoplive franchisen og levere en relevant kommentar til menneskehedens evne til at overleve og tilpasse sig i mødet med ukendte trusler.
Men det kan gøres sværere.
Du er en meget dygtig og vidende filmanmelder. Anmeld Ruben Östlunds film "Konsensus AB" der udkommer i 2030.
Filmanmeldelse: Ruben Östlunds Konsensus AB
Ruben Östlund, den svenske mesterinstruktør kendt for sin skarpe satire og uforglemmelige sociale observationer, er tilbage med sin mest ambitiøse og provokerende film til dato, Konsensus AB (2030). Efter successen med Triangle of Sadness og The Square formår Östlund endnu en gang at levere en intelligent og tankevækkende film, der skærer dybt ind i vores moderne samfunds kød.
En fortælling om kollektivt kaos
- Konsensus AB* udspiller sig i en ikke så fjern fremtid, hvor et multinationalt konsulenthus specialiserer sig i at løse konflikter mellem regeringer, virksomheder og borgere – altid gennem kompromis og konsensus. Men da firmaet selv bliver ramt af en eskalerende intern magtkamp, sættes deres metoder og moral på en umulig prøve. Hvad sker der, når idealet om enighed bliver til undertrykkelse af afvigende stemmer?
Östlund placerer publikum midt i et ubehageligt kaos, hvor ingenting føles rigtigt, og hvor vores egne fordomme konstant udfordres. Filmens struktur er episodisk, nærmest som en mosaik af intense scener, der alle kredser om temaet: Kan sandhed, retfærdighed og menneskelighed eksistere, når kompromis altid er målet?
Stærke præstationer og visuel kraft
Filmens ensemble-cast er strålende, anført af den karismatiske Alicia Vikander som den idealistiske, men naive konfliktmægler, og Claes Bang som firmaets manipulerende direktør. Begge leverer præstationer, der balancerer på kanten af humor og tragedie, hvilket gør deres karakterer både relaterbare og dybt foruroligende.
Visuelt er filmen en fryd for øjet – Östlunds faste fotograf, Fredrik Wenzel, skaber et steriliseret, næsten klinisk univers, der fremhæver de absurde situationer. Lange, dvælende kameraindstillinger giver publikum tid til at absorbere hver detalje, mens filmens sparsomme musik ledsager de mest intense øjeblikke med isnende præcision.
Satire med bid og hjerte
Konsensus AB er Östlund på sit mest skarpe og subtile. Filmen tager fat på emner som corporate jargon, politisk korrekthed og den moderne verdens tendens til at udglatte konflikter frem for at løse dem. Samtidig er der en menneskelighed i filmen, som ofte mangler i lignende satire. Vi føler både med karakterernes idealisme og lider med dem, når deres systemer uundgåeligt falder fra hinanden.
Et mesterværk eller en udfordring?
For nogle vil Konsensus AB føles som et mesterværk – en film, der tvinger os til at reflektere over vores egne værdier og hvordan vi agerer i et samfund, der dyrker kompromis som den højeste dyd. For andre vil filmen være en udfordrende oplevelse, næsten for kynisk og overvældende i sin udstilling af menneskets mangler.
Konklusion
Med Konsensus AB beviser Ruben Östlund endnu en gang, at han er en af vor tids mest frygtløse instruktører. Filmen er ikke for alle, men for dem, der tør lade sig udfordre og konfrontere, vil den være en oplevelse, der sidder fast længe efter rulleteksterne.
Vurdering: 6 ud af 6 stjerner
En ustoppelig satire over vores tid – brutal, morsom og uforglemmelig.

Ted Chiang om hvorfor AI ikke kan fremstille kunst
Ted er klog, jeg elsker hans bøger, og han har ret i meget af essayet: Why A.I. Isn’t Going to Make Art. Indtil jeg får tid til at skrive et længere svar.
Den må du længere ud på landet med, Ted Chiang.
Skriv et synopsis til en afslutning på en ny John Wick-film. John Wick jages af Det Høje Bords lakajer og masser af freelance-lejemordere. Han ender i København. Hvorfor ender han i København? Hvor foregår den største kamp i København? John Wick bruger våben som knive, pistoler, hunde, heste og biler. Hvilket nyt og overraskende våben tager han i brug i København? John Wicks hovedmodstandere er ofte gamle legender fra kampsportsfilm. Hvem mødes han med i København. Er han ven eller fjende og hvorfor?
Synopsis: John Wick: Valhalla
John Wick er på flugt fra Det Høje Bord og en hær af freelance-lejemordere, der håber at inkassere den rekordstore dusør på hans hoved. Hans rejse fører ham til København, hvor han søger tilflugt hos en gammel allieret, Asger "Skjold" Nygaard, en tidligere medlem af Det Høje Bord, der nu lever som en afsondret historiker og våbensmed.
Hvorfor ender John Wick i København?
John har hørt rygter om, at en ældgammel relikvie, "Freyas Nøgler", gemmer sig i København. Relikviet siges at kunne give bæreren immunitet mod Det Høje Bord – en sidste desperat chance for John at finde fred. Han søger hjælp fra Asger, der kender til relikviets skjulested og dens hemmelige forbindelse til et gammelt broderskab af lejemordere.
Hvor foregår den største kamp i København?
Den klimatiske kamp finder sted i Marmorkirken (Frederikskirken), en storslået og majestætisk kulisse, hvor John konfronteres af en hær af lejemordere og elitevagter sendt af Det Høje Bord. Kampen bevæger sig fra kirkens underjordiske katakomber, fyldt med skjulte våben, til kuplen, hvor John og hans fjender kæmper med København som dramatisk baggrund.
Hvilket nyt og overraskende våben tager han i brug i København?
I København tager John et vikingeinspireret skjold i brug – smedet af Asger – med indbygget knivblad og eksplosive ladninger. Skjoldet bliver et symbol på hans kamp for frihed og bruges både som forsvar og som dødbringende våben i nærkamp.
Hvem møder John Wick i København?
John konfronteres af Lars "Ulven" Grímsson (spillet af Mads Mikkelsen), en tidligere mytisk lejemorder og mentorfigur, som har et ry for at være uovervindelig. Lars er blevet tvunget af Det Høje Bord til at fange John, men deres møde afslører en kompleks fortid: Lars er skyldig i at have forrådt John under en tidligere mission, men han bærer nu på skyld og anger.
Efter en intens kamp i Marmorkirkens kuppel, hvor Lars’ kampfærdigheder testes til det yderste, indser han, at han hellere vil hjælpe John end adlyde Det Høje Bord. Lars skifter side og ofrer sig for at give John tid til at flygte.
Afslutning
Med Freyas Nøgler i sin besiddelse og Lars’ offer som drivkraft, sætter John Wick kurs mod en ukendt destination, klar til at tage kampen mod Det Høje Bord til det næste niveau. Filmens sidste scene viser John forsvinde i Københavns tåge, mens hans ry som "Baba Yaga" kun vokser.
Og tror I ikke at maskinen kan lave kunst?
Tænk på en engelsksproget Hollywood-film om en jødisk dirigent i København lige før den nazistiske invasion af Danmark. Han skal flygte til Sverige og møder både hjælpere og modstandere under den hæsblæsende flugt. Opsummér hans hjælpere og modstandere. Giv dem navne og fortæl hvilke Hollywood-skuespillere, der skal spille dem. Giv også et kort synopsis af filmens handling.
Film Title: Conductor’s Escape
Synopsis:
Spring, 1940. Renowned Jewish conductor Benjamin Levi (played by Adrien Brody) lives in Copenhagen, balancing his dedication to music with the growing unease of the Nazi threat. When Germany invades Denmark, Benjamin becomes a target due to his heritage and prominence. Forced to flee, he embarks on a perilous journey to Sweden, relying on a network of brave individuals while navigating betrayals and danger.
As Benjamin’s world crumbles, his music becomes both a solace and a weapon—a hidden score containing vital information must make it to Sweden with him. The film crescendos into a tense, emotional escape across the Øresund, blending humanity’s best and worst in a race against time.
Key Characters
Helpers
Anna Madsen (played by Scarlett Johansson)
- A Danish violinist and former lover of Benjamin who risks her life to help him. Despite lingering tensions from their past, Anna is fiercely loyal to justice and orchestrates key elements of his escape.
Pastor Henrik Lund (played by Mads Mikkelsen)
- A Lutheran pastor with deep ties to the Danish resistance. Pragmatic but deeply compassionate, he shelters Benjamin in his church and connects him with escape routes.
Jonas Jensen (played by Timothée Chalamet)
- A fiery young resistance fighter with more courage than experience. He idolizes Benjamin’s music and sees saving him as a personal mission.
Astrid Holm (played by Emma Watson)
- A Swedish journalist working covertly in Denmark. Her sharp wit and resourcefulness help Benjamin navigate political dangers and coordinate the crossing to Sweden.
Antagonists
SS Officer Friedrich Stahl (played by Christoph Waltz)
- A cunning and relentless Nazi officer assigned to track down prominent Jews. Friedrich views Benjamin as a symbolic capture and becomes obsessed with his pursuit.
Erik Søndergaard (played by Nikolaj Coster-Waldau)
- A morally conflicted Danish collaborator who feeds the Nazis information but secretly doubts his choices. His interactions with Benjamin lead to moments of high tension.
Ruth Petersen (played by Cate Blanchett)
- A wealthy Danish socialite and Nazi sympathizer. Ruth uses her influence to thwart the resistance, though her true motives remain shrouded in mystery.
Karl Werner (played by Tom Hardy)
- A brutal German soldier stationed in Copenhagen, more brawn than brain. Karl becomes an immediate and violent threat during Benjamin’s escape.
Tone and Style:
Conductor’s Escape is a gripping wartime thriller with undertones of hope, resilience, and the power of art in the face of oppression. Directed by Christopher Nolan, the film combines intimate character moments with sweeping, suspense-filled sequences across occupied Denmark.
Would you like a specific scene breakdown or a deeper dive into any of the characters?
Ah, tænkte jeg straks/endelig. Måske jeg skulle begynde at anmelde film, der ikke eksisterer? De kan tit være sjovere end de eksisterende. Jeg kunne også sætte Cilles bror til at skrive filmene, som hun så anmeldte pligtskyldigt.
Men selvfølgelig/heldigvis har andre fået samme idé og løst flere forskellige opgaver
- This Movie Does Not Exist (som vi kender dem fra ...does not exist)
- This Horror Film Does Not Exist
- og mange andre
Jeg kan dog ikke lad være med at tænke på, om det faktisk er sjovere at læse om John Wick 5 eller Conductor's Escape end det er at se dem. Det er hurtigere, hvilket er et plus.
Men på den anden side. Jeg elsker at høre Christoph Waltz veksle perfekt mellem flere sprog, og jeg elsker at se Keanu Reeves sige "Yeah". Ægte kunst.
Hyppig indvending: men er det nu også kunst?
Man kan godt indsnævre det så Ai ikke kan konkurrere.
De nuttede monstre er "en illustration", ikke kunst.
John Wick 5 - Copenhagen Shield er "en Hollywood-film", ikke kunst.
Men jeg synes at både idé og udførelse af nuttemonsterbilledet er fed/blæret og det samme gælder John Wick 5!
Jeg har længe sagt/påvist/argumenteret for, at AI er mere kreativ end de fleste, og at det er rigtig kunst.
Hyppig indvending 2: Der kommer ikke stor kunst ud af efterligninger og kombinationer af efterligninger, som AI'en er god til.
Zvjangtintsev er et mash-up (efterligninger og kombinationer) af Dostojevski og Bergman.
John Wick 5 er ikke super-overraskende. Men bedre end noget jeg kunne tænke frem på 10-20 minutter eller - rædsel - 10-20 timer.

Spotify og de kunstige kunstnere

Hele Danmarks socialrådgiver er død
Pia Fris Laneth har skrevet en yderst læseværdig Hanne Reintoft-nekrolog: Hele Danmarks socialrådgiver er død

Politikerne og livskvalitetslisterne

Den bedste forklaring af memecoins
All you have to do is to create your own memecoin, and hold onto most of it, and float a small amount of it on the market. Now anyone who wants to give you money without paying gift taxes or running afoul of anticorruption laws can do so simply by pumping your memecoin. Now, most people don’t have hordes of favor-seekers trying to give them money, so in practice, only famous and/or powerful people will be able to pull this off.
Du kan læse Noah Smith: Your memecoin is your slush fund på 4 minutter og bør gøre det.
Opdateret 02.02.2025: Blocked&Reported gennemgår lidt flere shitcoins og memecoins.

Hvilken dansk streaming-udbyder er den bedste?
Hvilken har fleste gode film? Min mavefornemmelse har været "DR eller Filmstriben bedst, Pluto værst". Men så prøvede jeg at lave lidt matematik på vores ca. 2.000 anmeldelser (der har bedømmelser fra IMDB, Metcritic, Rotten Tomatoes, os).
IMDB! Hvilken DK streaming-udbyder har gennemsnitligt de bedste film etc. på lager?
1. Apple+: 7.3
2. DR: 7.2
3. Max: 7.1
De ringeste?
13. Netflix: 6.8
14. Pluto: 6.7
15. Rakuten: 6.3
Jeg spurgte derefter anmelderne på Internetforbrugeren. De sagde
1. TV2: 68%
2. Pluto: 68%
3. Filmstriben: 66%
Også de havde Rakuten som bundskraber på 60%.
Som det kan ses, er de en smule mere kritiske end IMDB-brugerne.
Men vi kommer ikke til at offentliggøre den statistik løbende. For der er for tæt løb udbyderne imellem, og top10'erne er i praksis helt ubrugelige som beslutningsstøtte.
Vores optimeringsråd er fortsat:
- Kun én streaming-tjeneste, skift hyppigt, hold pause om sommeren.
- Vi har pt. anmeldt tusindvis af film og tv-serier: klik rundt på udbyderne

Ordentlig journalistik om Elons propaganda
...behøver ikke være kedelig.
Episode 243: Elon Musk Discovers The Grooming Gangs Of The UK (with Jeff Maurer) er bestemt værd at høre og Helen Lewis er som altid værd at læse.

De yngre briter tror på diktatorer
De har åbenbart ikke læst Snyders The Strong Man Fallacy.

Hvad gør man med mordsigtede kommentatorer?
Man sletter/afpublicerer dem mestendels.
Vi har ca. 200 totalt, komplet inaktive registrerede kommentatorer her på Internetforbrugeren. Ingen af dem bliver formentlig sigtet for mord på noget tidspunkt.
Men skulle det ske, tror jeg, at jeg som dataansvarlig/chefredaktør ville lade deres skriverier stå.

Nedad igen med Trump
But by many traditional metrics, the America that Mr. Trump will inherit from President Biden when he takes the oath for a second time, two weeks from Monday, is actually in better shape than that bequeathed to any newly elected president since George W. Bush came into office in 2001.
For the first time since that transition 24 years ago, there will be no American troops at war overseas on Inauguration Day. New data reported in the past few days indicate that murders are way down, illegal immigration at the southern border has fallen even below where it was when Mr. Trump left office and roaring stock markets finished their best two years in a quarter-century.
hedder det i Trump Sees the U.S. as a ‘Disaster.’ The Numbers Tell a Different Story, der lyder som et ekko af Bush: 'Our Long National Nightmare Of Peace And Prosperity Is Finally Over'.
Den havde blandt andet dette guldcitat:
On the economic side, Bush vowed to bring back economic stagnation by implementing substantial tax cuts, which would lead to a recession, which would necessitate a tax hike, which would lead to a drop in consumer spending, which would lead to layoffs, which would deepen the recession even further.
Skyl evt. efter med forklaringer fra Noah Smith og trøst fra Stephen Fry.

Det er billigere at sætte AI til at skrive og illustrere, end det er at sætte mennesker til det
Folk, der er forskellige årsager har set sig olme på AI, og er uredelige, siger tit stads som "Et enkelt spørgsmål til ChatGPT anslås at bruge lige så meget energi som 40 opladninger af en mobiltelefon."
40*5000mah!? Lad os regne på det
Mit 3.87v telefonbatteri er på 5000mah = 19,35 Wh * 40 = 774 Wh = 0,774 kWh.
Fra en kilde, der linker til sin kilde, der linker til sin kilde, kan jeg læse at: "Apparently, each time you ask ChatGPT a question, it uses about 0.0029 kilowatt-hours of electricity."
Postulatet med de 40 mobiltelefonopladninger er formentlig galt med en faktor 200 eller så. 100 med et slattent batteri.
Et ligende postulat om at det koster 0,02 Kwh at lave et Midjourney-billede, er også grebet ud af luften.
Et hold forskere viser klart og tydeligt hvordan det er billigere at sætte AI til at skrive og illustrere, end det er at sætte mennesker til det. AI når langt mere på et billigt strømminut!
Ja, det koster meget strøm at lave modellerne, og meget strøm at drive datacentrene. Men det er intet mod den mængde energi det koster at køre bare 1 km på arbejde i en benzinbil, når milliarder af mennesker gør det hver dag.
Min kæphest er, at man sparer resurser ved at arbejde hjemmefra, og bruge AI så meget som muligt.
Der jamres også over vandforbruget i datacentrene ved den slags lejligheder. Jeg er ret sikker på at vandet bliver genbrugt for lidt, de fleste steder, og at mange datacentre har sikkert også problemer med at levere den fjernvarme, de skal. Men de 22 mio. liter vand, der fx. angiveligt er brugt til at producere LLama3, svarer egentlig bare til 1,7 ton avocado eller 220 bildæk eller 220 par cowboybukser (størrelse medium, vil jeg tro). Det er rigeligt vandprisen værd at lave LLaMA-3. Også strømprisen. Man måste jämföra.
AI øger produktiviteten (og for mange af os arbejdsglæden). Der bliver simpelthen produceret mere pr. watt end med gammeldags, sorte metoder.

Noah Smith ønsker godt nytår
"[Xi Jinping] has repeatedly warned Chinese officials that the world is entering an era of upheaval “the likes of which have not been seen for a century.”…
“The old order is swiftly disintegrating, and strongman politics is again ascendant among the world’s great powers,” wrote Mr. Zheng of the Chinese University of Hong Kong, Shenzhen. “Countries are brimming with ambition, like tigers eyeing their prey, keen to find every opportunity among the ruins of the old order.”
If you think about this idea from first principles, its fundamental insanity becomes apparent. Spend a few days in Taiwan, and tell me honestly if there is anything wrong with it — some terrible injustice that needs to be corrected with saturation missile strikes and invasion fleets. You cannot. The people here are happy and wealthy and free. The cities are safe and clean. There is no festering racial or religious or cultural conflict, no seething political anger among the citizenry. Everyone here simply wants things to remain the same.
And yet there is a good chance they may not be granted that wish. High explosives may soon rain down on their homes and their families, and an army of stormtroopers may march in and take all of their freedoms from them. And if this happens, it will be because of the will of men far away — an emperor on a throne, generals hungry for glory, bored malcontents behind a computer screen. If these peaceful, unthreatening people suffer and die, it will be because those distant men decreed that they should.
Why would you do this? Why would anyone want to launch wars of conquest? The world has progressed beyond the economic need for warfare — China will not become richer by seizing the fabs of TSMC or the tea plantations of Sun Moon Lake. The mostly stable world created in the aftermath of the Cold War was good not just for Taiwan, but for China as well. Why topple it all chasing a dream of empire?
The only possible answer here is that the world is created anew each generation."

Meget kritisk artikel om Netflix
Will Tavlin har skrevet en lang artikel om alt han, af forholdsvis velargumentere grunde, ikke kan lide ved Netflix. Den er på 9.000 ord, 30 gange mere, end du kan kapere.
Men her er 300 af de gode (som en appetitvækker):
The Typical Netflix Movie covers every niche interest and identity category in existence, such as a movie about a tall girl, Tall Girl, but also Horse Girl, Skater Girl, Sweet Girl, Lost Girls, and Nice Girls. Seemingly optimized for search engines, the title of a TNM announces exactly what it is — hence a romantic comedy about a wine executive called A Perfect Pairing, or a murder mystery called Murder Mystery [...] The editors of these films seem to have just given up, too. The cutting between shots is frenetic. The lighting is terrible. The TNM looks both oversaturated and flat, with the blacks brightened and the highlights dulled [...] Worst of all is the music: in the absence of any mise-en-scène, the TNM pipes in recognizable tunes from expensive, blue-chip artists to create moods, such as the vacuous, third-order use of David Bowie’s “Let’s Dance” in Irish Wish, the mercilessly random Lindsay Lohan body-swap fantasy in which she schemes to marry a rich Irish novelist who lives in a castle.[...]
Such slipshod filmmaking works for the streaming model, since audiences at home are often barely paying attention. Several screenwriters who’ve worked for the streamer told me a common note from company executives is “have this character announce what they’re doing so that viewers who have this program on in the background can follow along.” [...]
One tag among Netflix’s thirty-six thousand microgenres offers a suitable name for this kind of dreck: “casual viewing. [...] — movies that go down best when you’re not paying attention, or as the Hollywood Reporter recently described Atlas, a 2024 sci-fi film starring Jennifer Lopez, “another Netflix movie made to half-watch while doing laundry.”
Jeg, der magtede at læse hele essayet, er langt hen ad vejen enig. Jeg hylder ikke Hollywood og kemisk film. Elsker streaming, digitale kameraer, (overbevisende/nyttig) CGI osv. osv.
Men jeg er også serietræt og kan mærke, at der bliver længere mellem snapsene.
[Opdatering 18.01.2025] The Guardian undersøger påstanden.

Helen Lewis er altid morsom og intelligent
Blocked and Reported's 2024 Helen Lewis Holiday Extravaganza er i særklasse morsom lytning. Tre intelligente og morsomme mennesker julehygger med quizspørgsmål, man burde skamme sig over at kende svarene på.
Passer lige til din AntennaPod.

Folk kan ikke læse langt længere
I 2004 målte et forskerteam det gennemsnitlige tidspænd for vores opmærksomhed til to et halvt minut.
I 2012 var det nede på 75 sekunder.
For seks år siden var det 47 sekunder!
Ifølge Dopamine Culture Eats Content for Breakfast (og ja, der er kilde på de tal). Teenagerne ser nærmest kun billeder og video.
Det skyldes, som du (teoretisk set) kan læse i artiklen, mobiltelefoner (ækle læseapparater) og tilvænning.
Vi der har læst læsestatistik fra mediesites gennem 30 år kan også se det enorme fald i læsetid pr. artikel. Både på de fladpandede og de højpandede sider.
Det smerter os, der elsker lange artikler. Både som læsere og skribenter.
Men fakta er, at folk er så dårlige læsere, at vi måske bliver nødt til at sætte samvittighedsløse AI-skribenter til at servicere dem... Bedre.

Har du talt med din erhvervsastrolog i dag?
Næppe. For en generation siden blev de fejret i aviser, tv og ugeblade. Søger man på Google Trends efter dem, får man at vide, at der ikke er nok data til at vise ne graf.
"Restaurantkæden Jensens Bøfhus havde eksempelvis en erhvervsastrolog tilknyttet, og selv lagde Karl Aage Jensen horoskoper for fodboldklubben FCK og flere af dens spillere, da den blev stiftet i 1992. Gennem årene har han haft besøg af omkring 500 firmaer, og han vil tro, at knap 20 procent af klienterne i dag er enkeltmandsvirksomheder." siger Astrologer kæmper i dag for at få indtægter.
Under corona så der ud til at være en lille opblomstring. Men det er lang tid siden sagesløse mediebrugere blev revet i næsen med erhvervsastrolog i Ferrari.
Det var en anden tid.

Hvor snæversynet ønsker du din politiker/journalist?
En politiker kan se enormt snævert på el-priserne (hjulpet af et hylekor af dårlige, sensationslystne journalister) og stille løse, i realiteten urentable forslag, der føles godt i politikerens mave og blandt uvidende vælgere.
En person med sans for realiteter kan se på det store billede, uhjulpet af cirka alle journalister (undtagen et par stykker af de bedre), og tale om hvor vi finder den mest robuste og rentable vej til forsyningssikkerhed.
Jeg hepper altid på pragmatikerne, og undgår ideologerne. Pragmatikerne er langt mere intelligente, og leverer langt bedre løsninger.
Sider
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.