Notitser
Hvem ødelagde Storbrittanien?
The I Paper har en sorgmunter artikelserie kaldet "Who Broke Britain?".
Dagens svar er The American woman who ripped the heart out of Cadbury.
Under Irene Rosenfeld’s direction, Cadbury shareholders were told jobs would be safe, integrity would be preserved, and quality would be assured. And absolutely none of that turned out to be true.
Artiklen er oprørt og velskrevet, og husker os samtidig på, at der faktisk var flinke, møgrige producenter til engang - også hos konkurrenten Rowntree.
In my humble opinion, the person who broke Britain is Irene Rosenfeld, the American businesswoman, who was the executive chair of US company Kraft Foods when they launched a hostile takeover of Cadbury in 2010. And not just her; all the soulless underlings who sallied forth to do her bidding – but I’m only allowed to blame the current state of the UK on one person in this article, so Irene, it is.
Teddy og de AI-genererede bøger
Teddy sælger bøger, han ikke har brugte særlig lang tid på at fremstille. Andre ser ud til at sælge dem videre. Ingen kompetente mennesker læser dem før udgivelse. De læser ikke engang korrektur. Teddy tager i nok et studie og diskuterer sin medtier med en slaw forfattere.
Teddys arbejde er AI-bras. Han er ikke helt så spændende som den kunstige AI-souls ukendte bagmand.
Men mon ikke Teddy bare skal skabe lidt buzz om sine værker med AI-influencere?
AI-myter udsat for pragmatisk undersøgelse
Man måsta jämföra og det gør Andy Masley på What your chatbot use actually costs. Han kan regne i både co2 og vand. En klog mand, der linker til sine kilder. Han kan også, med matematisk vægt, fortælle at lovgivning batter meget mere end småændringer på matriklen. Derfor stemmer jeg på grønne partier. Samtidig med at jeg, selvfølgelig, foretager rosværdige småting på matriklen/livsstilen.
Andy nøjes ikke engang med at tale energiforbrug. Han imødegår også vrøvlet om at AI ikke kan skabe ny viden. Han har også lavet et cheat sheet og mener at vi skal være gode ved dyrene, samtidig med at han er kunstner på forskellige måder.
Andy betaler endda penge til folk, der retter hans eventuelle fejl.
[Opdatering 13.08.2026] Hannah Richie fra Our World in Data svarer også på hvor meget strøm AI sluger. og beregneren gør det klart, at 24 ChatGPT-spørgsmål kun æder 1/10 af, hvad en times tændt tv gør.
De store energi- og klimasyndere er, som jeg altid siger, totalt unødvendige bilture.
Dejlig, kunstig soul-musik fra 2026
Og så siger de, at maskinen ingen sjæl har: Vintage Soul Funk Mix.
Klassen kan diskutere:
- Simulacrum eller god musik? Måske skulle vi lade følelserne afgøre det?
- Er det værktyveri? (nej, og idé-tyveri findes ikke).
- Er det tordentyveri? Indtægtsødelæggende. Kiler det sig ind foran det ægte og tager det opmærksomhed og indtægt fra det ægte (som vi kender det fra Søgemaskinernes AI-oversigter er løgn, bagvaskelse og sabotage)?
- Er det "Flooding the zone with shit" når man pakker de 20 numre ind på - indtil videre - 107 ret ens måder?
- Er det altid forkert at lave AI-kunst?
Klassen må ikke nøjes med at gentage et par paroler for derefter at synke hen i slaphed igen.
[Opdatering 03.08.2026] Samme fremgangsmåde benyttes på Groove Theory Funk og 100? 1.000? 1 mio andre kanaler.
Berlingske og de opfundne kilder
Information har et scoop om Berlingskes ekstreme fejl. Alle, der arbejder redaktionelt med AI, bør læse Berlingske citerede fiktive eksperter i artikel om sprøjteforbud.
Berlingske forklaring er så, at deres værktøj ikke har sensible defaults eller noget, der ligner. Men retningslinjer har de masser af: Berlingske hjemsender medarbejder på grund af ai-opdigtede citater og kilder.
Min kommentar:
Min hækkeklipper har to kontakter, til to hænder, der skal trykkes ned, før der klippes. Den har ikke én kontakt og et hæfte med retningslinjer om at man ikke må klippe fingrene af sig selv eller andre. Min hækkeklipper har sensible defaults. Berlingske burde gøre vel i at læse om Principle of least astonishment.
- Jeg har før været efter Berlingske for deres forbløffende fejl.
Information har også en fornuftig kommentar: Berlingske-sagen er en alarmerende påmindelse om, hvor farlig AI kan være for samfundsdebatten.
Vi har også for tiden et problem med AI i søgemaskinerne. Her opfinder de ikke kilderne. De bagtaler dem, og skyder skylden på AI.
Tokenmaxxing for tumper
Jeg synes, at jeg, samlet set, er blevet 25% mere effektiv med AI-kodeassistance.
Men ude i den verden, hvor fremmøde og synlig aktivitet (helt urimeligt) regnes på linje med opgaveløsning, er de vilde forbrugere af AI.
Kloge Noahs Hvor meget mere software, har vi brug for? har dette fine citat
An entrepreneur at the dinner breathlessly told me and a couple of other attendees that he ordered his employees to “spend their salary in tokens” — that is, to create so much code with Claude Code and Codex that it cost as much as their entire paycheck. I remember asking him: “What are they using all those tokens to create?” I don’t think I got a straight answer; I’m not sure he knew.
og dette
"Tokenmaxxing
The stuff I'm hearing is just insane. People are spending hundreds of thousands of dollars a month on tokens? Guys, what are you shipping?
I am seeing people fully enraptured by illusions of productivity. They have swarms of agents coordinated by Byzantine Octopus harnesses. They're munging thousands of tokens a second. They're doing all this stuff, churning unfinished marginalia faster than ever before. Spinning their wheels and shipping absolutely jack shit for their customers.
Someone once pointed out that psychedelic drugs give their users the feeling of insight, but not actual insight. You wake up in the morning and you remember you had unlocked the mysteries of the universe, but all you can find are some spirals you scrawled on a notepad. Similarly, some engineers are falling all the way down the rabbit hole to the feeling of productivity, doing Heroic Doses of tokens on their way to True Productivity. Inevitably, they will reach psychosis before enlightenment."
Det bedst eksempel på Tokenmaxxing, jeg indtil videre har set, er Amazon Prime og Paramounts urimeligt grimme, AI-genererede filmplakater.
Nogle gang er det bare tilfældige billeder, næsten fra filmen (se et par eksempler nederst). Andre gange er det variationer over gamle filmplakater. Bare med færre detaljer (fordi folk er svage, nogle af deres skærme er små).
Mit gæt på hvorfor de gør det?
De vil med A/B-tests kunne bevise, at nye plakater, personligt genererede plakater (ud fra glo-historie måske), genererer lidt flere kliks og timer forbrugt på tjenesten.
Men mere kynisk: Bullshit jobs, tokenmaxxing og Innovation signalling (læs om det!) i én stor pærevælling.
Plakaterne til The Hurt Locker, og alle de andre film, er meget pænere end de overflødige mens tids- og tokenmaxxing AI-udgaver.
Engang fik kunstnere af kød og blod store summer for at udføre AIs arbejde
"P.S. Krøyer fik 10.000 kr. for værket, hvilket svarede til otte års vederlag som direktør for Læreanstalten!"
Kunstneren af kød og blod kunne endda også more sig mere end hårdt-arbejdende AI-illustratorer:
"Jeg er i et Arbejdshumør som ingensinde. Jeg morer mig ikke blot over at male disse Mennesker, men tillige over at være sammen med dem, tale med dem, høre dem tale om alt mellem Himmel og Jord."
Om billedet af den fiktive sammenkomst Industriens mænd.
Kvalitet af konger, engelske
David Mitchell er altid morsom, og hans snak om konger er både morsom og intelligent. Se nogle minutter midtvejs og se så, om du kan finde tid til det hele.
Hvad er Claude?
What Is Claude? Anthropic Doesn’t Know, Either
En forbilledligt velskrevet artikel fra en dygtig journalist på besøg hos Anthropic, firmaet bag Claude, en af de bedste LLM'er i verden.
Makeup-forbrug blandt yngre fordoblet på 5 år. Ingen (positiv) effekt for brugerne.
Når 14-årige Amalie Skyum hver morgen bevæger sig i skole, har hun forinden brugt mere end en time foran spejlet. [...]
I alt bruger hun 24 produkter, før hun føler sig klar til at tage i skole. [...]
For kosmetikforbruget hos de 18 til 24-årige er mere end fordoblet fra 2019 til 2024, viser tal fra Danske Bank.
Hendes forbrug kan få livslange konsekvenser, men 14-årig vil ikke skrue ned.
TV2 har skrevet en fin nyhed og har interaktive illustrationer (hvilket også giver points).
Gad vide om mere intensiv markedsføring og fordummelse, kan føre til endnu en fordobling?
Utroligt at brugerne ikke selv opdager, at amuletterne ikke virker. Men sådan er det jo med så meget ligegyldigt indkøb.
Store organisationer er ineffektive
Dogan's original tweet includes a phrase that every developer at a large company recognises instantly: "There are various options, not everyone is aligned." That's corporate-speak for "we spent months in meetings debating which approach to take."
I've watched this pattern play out dozens of times. A project that should take a month of coding takes a year because:
- Six stakeholders have six different opinions on the requirements
- Three teams need to coordinate their roadmaps
- Security needs to review the approach
- Legal needs to sign off on data handling
- Product management wants to pivot halfway through
- Another team is building something similar, but nobody told you until month eight
The actual coding is maybe 20% of the timeline. The rest is organisational friction.
Visdom i Google Engineer: Claude Code Built a Year's Work in 1 Hour.
Sir David Attenborough 100 år
Det perfekte menneske fylder 100 år idag. Det fejres på DR og BBC og The Guardian.
Jeg klarede naturligvis quizzen 7/7.
Jeg er langsomt blevet ekspert og ville sagtens kunne besvare esoteriske spørgsmål som "første minder fra omkring Den Spanske Borgerkrig?":
"My clearest memories of this are of seeing my mother on her hands and knees scrubbing the floors of this disused house to make it ready for them." [Krigsbørn på flugt fra den spanske borgerkrig] (her fortalt af manden selv omkring 15:30)
En af dagens mere lærerige:
"Was your father proud of your carreer?"
"I think he approved."
Det er sådan, man bygger mennesker!
Beviseligt. Stolhedsjagt gør mennesker og lande dumme og triste.
Papa Attenborough havde al mulig grund til glæde over familien, men var helt sikkert for dannet til at rende rundt og stolte sig over børnene. Eller usømmeligt belemre dem med hans stolhed eller mangel på samme.
Husk på det, når børnene får en eller anden eksamen efter en eller anden mængde kamp. Det er ikke stolthedens dag, men glædens dag.
AI og jobtabene: forslag til markedsføringsstrategi
Når man sådan laver en masse AI-arbejde, dukker der en del op i kølvandet. Bekræftede fyringer af levende mennesker. Bremsede nyansættelser af nye/nyuddannede.
Vil det være en god mærkningsordning, at stemple sin hjemmeside med fx. 💀💀💀 og 🫷.
Eller vil købere hellere se det som antal
💀3
🫷1
Eller som antal, samlet engangsudgift
💀3, 80k
🫷1, 25k
?
Jeg tænker mig en central placering øverst på firmahjemmesiden (selv vores egen). Men det kunne også være blandt referencerne.
Byt din udsigt til en bedre
Du har nok ikke råd til en bedre udsigt, fanget som du er. Men du kan købe et stort tv (måske et kunst-tv) og begynde at abonnere på andre menneskesr udsigt via Window Swap.
Der er smagsprøver på Vimeo.
Fortrinlig snak om soft vs. hard power
"India and Turkey and China and Russia and the countries of the Middle East have always chafed under American diplomats talking to them about human rights. I saw it over and over myself. They understand a system where the son-in-law also rises and a politician’s family and friends get rich. Now, so many nations, when negotiating with the Trump administration, have learned to add lucrative side deals that promote business interests that indirectly or directly benefit Trump and his family. Now, that’s an America they know how to deal with."
I was the US soft power czar. Our reputation may never recover from this
Dødssnyderen på stoffer
"Thiel was there too, and while we never spoke, in my memory he was definitely eyeing my youthful blood as his shadow moved independently from his body."
Stor morskab og eftertanke i Bryan Johnson Must Die.
Thiels sulte øjne er behandlet andetsteds.
Olie er usundt
The Future of Petrostates After Oil fortæller at olieproducerende stater tit er rædderlige diktaturer, og at det ikke kommer til at gå dem eller deres stakkels befolkninger godt, når olie bliver udfaset.
Hr. Bousso mener dertil, at Hormuz-effekten vil vare længe.
Ulighed, boligmarkedet og den fælles samfundsøkonomi
Den økonomiske ulighed i Danmark har været voksende i de sidste 30 år. Udviklingen har været drevet af økonomisk globalisering, en strøm af skattelettelser til de mest velhavende, en bevidst forarmelse af de fattigste hvis de ikke er statsborgere, samt ikke mindst: Boligmarkedet.
Der er flere steder vi kan se problemet:
For det første er mulighedsforskellen mellem den nye milliardærklasse i Danmark og den enlige, psykisk sårbare kontanthjælpsmodtager på 25 blevet enorm, og der er i dag mennesker i samfundet, der må leve i reel fattigdom. Og hvis du ikke tror på mig, så kan du selv prøve at betale husleje, købe mad og medicin, få tøj på kroppen og finde energi til at søge en arbejdsgiver der vil ansætte en med svær angst og ocd, når kontanthjælpssatsen er 7.205 kroner om måneden. Før skat.
For det andet har vi samtidig for længst passeret det punkt, hvor en politimand gift med en pædagog kan købe deres egen beskedne bolig i hovedstaden. Nu er det kun dem med store indkomster eller velhavende forældre, der kan købe sig ind i det, der giver de suverænt største gevinster for den øvre middelklasse i DK, nemlig de arbejdsfrie, skatteyderfinansierede boligværdistigninger.
Begge dele er problematiske.
Jamen Rune, er du ikke en slags liberal?
Gør det overhovedet noget at nogen bliver rige på deres boliger - og at toppen af samfundet bliver MEGET rige på deres underbeskattede arv – så længe de fleste bare ikke bliver fattigere? Er stigende ulighed ikke bare med til at skabe dynamik, vækst og arbejdsvilje i samfundet?
Både og. Det ER godt at man kan arbejde, opfinde eller innovere sig til en personlig gevinst. Det skaber faktisk både vækst og dynamik – jo det gør, også selv om Ole Birk også siger det. For selv om drømmen om et samfund hvor alle har det samme og kan det samme i princippet er smuk, så er den ikke alene urealiserbar, den er også gift for enhver udvikling og innovation.
Problemet er, at for stor ulighed ikke fremmer innovation, vækst og fremgang, men monopoler, oligarker og korruption. Og at en voksende ulighed der ikke bunder i arbejde, innovation eller talent men i nedarvede pengearistokratier og passive værdistigninger er direkte giftigt for samfundet. Specielt når den udvikling følges op af en økonomisk svækkelse af de svageste.
Og ja, det ser vi tydelige tegn på, også i Danmark.
Flertallet af de 1% rigeste danskere har ikke startet en virksomhed. De har ikke opfundet noget nyt, de har ikke arbejdet sig til tops, og de er ikke engang fantastisk dygtige til at spille fodbold. De har nemlig arvet deres velstand. Deres muligheder og voksende magt skyldes intet de selv har ydet, men snarere at en af deres bedsteforældre har tjent formuer på legoklodser, termostater, pumper, landbrug eller noget helt andet.
Og dem der købte en ejerbolig i KBH indenfor de sidste 10 år har siden da tjent flere penge på værdistigninger end den gennemsnitlige dansker tjener på sit arbejde efter skat. Det har altså bedre kunne betale sig for dem at sove i deres bolig end at passe et arbejde og yde en indsats for fællesskabet
Det er ikke en sund udvikling.Hvad kan vi så gøre ved det? Hvordan kan vi undgå et arveligt pengearistokrati med oligarker i spidsen for samfundet, hvordan kan vi gøre det muligt for almindelige mennesker at eje deres egen bolig i de store byer, og hvordan kan vi sikre at hårdt arbejde og talent belønnes, uden at nogen danskere omvendt skal leve i fattigdom?
Det skal jeg fortælle jer – Man kan vælge nogen med en lille smule mod og vilje til rent faktisk at gøre noget ved uligheden, uden at afspore samfundsøkonomien eller reducere arbejdsudbuddet. 😊Helt konkret kunne vi på indtægtssiden starte med at:
- Gradvist udfase rentefradraget på boliggæld over 2 millioner
- Indføre en beskeden provenu-beskatning på 5% ved salg af ejerboliger
- Tilbagerulle skattelettelserne på privatfly og store både (Også bare fordi disse lempelser er helt absurde ift Co2-belastningen)
- Aftrappe den lempelige beskatning af landbruget, så de på sigt beskattes ligesom alle andre erhverv.
- Hæve arveafgiften på arv over 1 million så den matcher beskatningen af almindelig indkomst, specielt når det handler om virksomheder (Oh jamen hvad så med de familieejede virksomheder? Så bliver de jo solgt? Ja og det er fint. For det er ikke i sig selv en kvalifikation for en leder, at hans farfar startede butikken.)
Så kunne vi på udgiftssiden omvendt:
- Tilbagerulle de dele af kontanthjælpsreformen der lige nu presser de mest psykisk sårbare borgere
- Afskaffe de særligt lave ”hjemsendelsesydelser” til folk der alligevel ikke skal nogen steder og sikre et ensartet ydelsesniveau for alle, uanset etnicitet eller baggrund
- Investere massivt i uddannelse, så vi sikrer mere reelt lige muligheder for fremtidige generationer
- Opprioritere lighed i sundhedsvæsnet og sikre bedre behandlingsmuligheder også for borgere uden privat sundhedsforsikring.
Og så har jeg ikke engang sagt noget om den grønne omstilling, svinefabrikkerne der ødelægger vores miljø, pensionssystemet der trænger til en gennemgribende reform, de videregående uddannelser som vi tåbeligt har nedprioriteret, eller al den anden politik jeg også gerne ville gennemføre. 😊
Men pointen er simpel:
Ulighed ER et voksende og reelt problem i Danmark. Og det er faktisk relativt nemt at gøre noget ved det. Hvis blot vi har modet.
Kommenter, debatter og del gerne. 🙂
Såvidt kloge Rune Christiansen i et Facebook-opslag.
Jeg er 100% enig.
Sider
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.





















































