Mindst 20 svar om forhåndsviste links

Stevens billede
Indsendt af Steven den 29. april 2020 - 6:32

Hvad er forhåndsviste links og hvordan bruger medierne dem?

Hvad er et link?«

Et link er en klump tekst på en webside der, når man klikker på det, får browseren til at springe hen til den side linket peger på

Her er et eksempel

Hvad er et forhåndsvist link?«

Et typisk forhåndsvist link fra Facebook

Konventionelle links som det ovenfor er

  • ikke særligt indbydende
  • ikke særligt forklarende - hvor hulens går de i virkeligheden hen?

Så for 10 år siden fandt man på forhåndsviste links.

De ser ud som det ude til højre.

De indeholder typisk

  • Et stort, appetitteligt billede (her af en skinnende bærbar)
  • Destinationsartiklens fulde overskrift (avissprog: rubrik)
  • Artikelskriverens eget resume af artiklen (avissprog: manchet)

Forhåndsviste links er meget mere indbydende og folk klikker mere på dem!

Hvorfor bruger medier forhåndsviste links?«

For at få besøgende! For at lokke folk til!

Gammeldags links er bare ikke så indbydende som store, flotte forhåndsviste links.

Når jeg ikke sidder og skriver artikler til dig her, laver jeg hjemmesider for danske medier.

Og jeg skal love for at redaktørerne på de danske medier er interesserede i at få så stor og flot en tilstedeværelse på eksterne sider som muligt.

"Tak! Vi har virkelig savnet store billeder på Twitter. Fedt at du kunne finde ud af det!" er en typisk redaktør-taksigelse efter at jeg har siddet og tilrettet disse meta-tags, der bestemmer hvordan de forhåndsviste links skal se ud på de eksterne sider.

Alle danske medier, blogs, tv-stationer har webfolk som mig, der sidder og optimerer på visningen af de forhåndsviste links.

Vi sidder i timevis med Sharing Debugger, Card Validator og lignende værktøjer for at mediet tager sig bedst muligt ud ude i verden.

Hvem er bedst til forhåndsviste links?«

The Guardian smider eget logo på (her set i Sharing Debugger)

Jeg kan se noget smart i The Guardian (engelsk avis) der bruger billeddelen til at brande sig.

De smider deres logo (her mørkeblåt) med på alle billeder.

Med det sagt er det også bare fint med mere konventionelle forhåndsviste links.

Hvem bestemmer udseendet af forhåndviste links?«

Jeg bestemmer hvad andre skal vise.

Medierne bestemmer selv 95% udseendet af de forhåndsviste links.

I eksemplet med "Bedste billige bærbare til studier" på Internetforbrugeren ser det sådan ud:

  • Jeg har bestemt, at Facebook (og Twitter og LinkedIn og Outlook og de tusinder af andre, der følger Open Graph-standarden) skal vise billedet af Asus-maskinen ved at skrive
    <meta property="og:image" content="https://internetforbrugeren.dk/sites/default/files/asuspro-pu310.jpg" />
     
  • Jeg har bestemt præcis hvilken overskrift, de skal bruge ved at skrive
    <meta property="og:title" content="Bedste billige bærbare til studier" />
     
  • Jeg har bestemt resumeeet/manchetten/beskrivelsen ved at skrive
    <meta property="og:description" content="Skal kunne være i tasken. Skal kunne holde strømmen. Skal have læsevenlig skærm. Og en del andre ting." />

Her kan man se at Facebook ikke er helt lydig.

For at spare plads skriver de kun den del af min beskrivelse, der kan være på én linje.

Facebook griber også ind hvis jeg vælger billeder i ukurant størrelse. De vil vise et 10*4000 punkter stort billede på en måde, der ikke kæntrer deres layout.

Udover Facebook er det også slutbrugerne, der bestemmer udseendet af de forhåndsviste links.

I eksemplet ovenfor bliver mit lokkebillede vist i størrelsen 931x487 punkter.

Fordi min browser tilfældigvis havde ca. den størrelse, da jeg tog billedet.

Havde jeg set linket på min lille mobil var det blevet vist meget mindre. Havde jeg set det forhåndsviste link på min vældige 4K-skærm, ville det være større.

Men det er ikke helt skævt, at det er medierne/Internet-udgiverne selv der bestemmer 100% af indholdet og 95% af udseendet af de forhåndsviste links.

Hvad med rettigheder?«

Her kommer vi ind på et mere kompliceret område.

Jeg tager her udgangspunkt i Internetforbrugeren for at gøre det her med rettigheder (ophavsrettigheder, brugsrettigheder) lettere at forstå.

Vi starter simpelt.

Jeg har fremstillet al tekst og alle illustrationer til denne artikel.

Jeg er ophavsmand og ejer ophavsretten til tekst og billeder her. Hvis du bruger min tekst eller mine billeder på din side uden at spørge om lov, kan jeg komme efter dig med ophavsretten i hånden.

Nuvel.

Denne artikel indeholder noget kode, der fortæller hvordan jeg vil have at det forhåndsviste link skal se ud på Facebook, Twitter, Information og hvad de utallige sites med forhåndsviste links nu ellers hedder.

Helt konkret:

<meta property="og:image" content="https://internetforbrugeren.dk/sites/default/files/forhaandsvistelinksimage.jpg" />
<meta property="og:title" content="Mindst 20 svar om forhåndsviste links" />
<meta property="og:description" content="Hvad er forhåndsviste links og hvordan bruger medierne dem?" />

Hvis du linker til denne artikel fra din blog eller Facebook, vil mit billede blive vist på din side! Uden at du har spurgt om lov!

Vil jeg så kunne komme løbende efter dig med Lov om ophavsret i hånden?

Næppe. Hvis jeg ikke ville have, at du viste mit billede (eller introtekst), burde jeg ikke have givet dig udtrykkelig og specifik besked på det vha. såkaldte OGP-tags (de der <meta-property...> du ser ovenfor).

Jeg har implicit givet dig ret til at bruge billedet i en særlig sammenhæng.

Hvad med afregning?«

Internetforbrugeren indeholder kun

  1. Fotos og illustrationer fremstillet af forfatterne (49%)
  2. Produktfotos fremstillet af diverse producenter af it-udstyr (49%)
  3. Gratis fotos fra steder som fx. Unsplash  (2%)

Kategori 2 og 3 er lige ud ad landevejen. De fotos og illustrationer kan bruges i de forhåndsviste links overalt på nettet.

Kategori 1 er egentlig også ret simpel.

Forfatteren vælger helt selv det billede, der skal bruges til de forhåndsviste links.

Forfatteren får sin aflønning for artikler og billeder (altid 0 kroner, desværre) og ved også at han/hun ikke kan hente en øre hos Facebook, Information, Twitter og hvem der ellers er så flinke at forhåndsvise vores links.

Hvis vi forsøgte at prygle penge ud af Facebook for loyalt at vise de billeder, vi specifikt bad dem om at vise, ville de  - med rette - grine ad os hele vejen til byretten og vinde et evt. søgsmål.

Vi regner altså ikke med at kunne tjene penge på at stille billeder til rådighed for forhåndsvisning.

Det lyder måske indlysende.

Men visse faktureringsbutikker forsøger sig faktisk med at tjene penge på denne måde!

Hvilke rettigheder har forhåndslinkviseren?«

Hvis vi et øjeblik hopper over på den anden side af bordet, kan vi se på hvilke rettigheder linkviseren har.

Hvis du finder det indlysende, vidner det bare om din store viden om ophavsret.

Linkviseren har nærmest ingen rettigheder.

  • De får stillet et billede og noget tekst til rådighed. De kan vise det eller lade være.
  • De må ikke ændre på billede eller tekst (de kan dog godt tilpasse eller forkorte det).
  • De må ikke bruge billedet (eller teksten) i anden sammenhæng et et link til denne artikel.

Altså, bare fordi jeg har skrevet

<meta property="og:image" content="https://internetforbrugeren.dk/sites/default/files/forhaandsvistelinksimage.jpg" />

usynligt i toppen af denne artikel, betyder det ikke at Berlingske herefterdags kan bruge dette billede i deres egne artikler om forhåndsviste links. De skal spørge mig om lov/afregne for at få ret til yderligere brug.

Er der forskel på forhåndslinkviserne?«

Der er nogle små, tekniske forskelle på hvordan forskellige sider forhåndsviser links.

  • Internetforbrugeren bruger Drupal og External Link Preview. Det betyder at billede, rubrik og manchet hentes fra stedet, der linkes til, i det øjeblik linket skal vises. Det er den langsomste og simpleste måde at forhåndsvise links på.
     
  • Information bruger også Drupal, men har en noget snedigere forhåndsvisning af links. De tager en lokal kopi af billede, rubrik og manchet på publiceringstidspunktet. Det betyder, at de kan servere deres forhåndsviste link meget hurtigere og ikke er følsomme overfor om siden i den anden ende nu også er oppe. Det er robust og hurtigt.
     
  • Facebook er de mest avancerede. De tager en lokal kopi af billede, rubrik og manchet. Derefter kører de det igennem et "upassende indhold"-filter. Er det for frækt, får brugeren et rap over fingrene og trues med udsmidning. Facebook besøger endda løbende ens links for at se om det nu stadig er sømmeligt at linke i den retning.
    Hvis billede eller tekst på destinationssiden pludselig ændrer sig efter 3 måneder (fx viser en filmplakat for Lars von Triers Idioterne) kan Facebook nedlægge linket og smide linkeren ud.

Her vil de ophavsretkyndige måske begynde at studse. "Kopi? Er det ikke forbudt?".

Nej, ikke rigtig. På Internet kalder vi denne form for kopiering caching. Når Information, Reddit, Twitter, Facebook, Outlook og hvad de ellers hedder tager en midlertidig, lokal kopi sørger de mestendels for at serveren i den anden ende af linket belastes mindre og at brugerens får deres forhåndsviste link hurtigere.

Win-win.

Og ikke så farligt. Man kan i de fleste tilfælde tvinge fx. Facebook til at opdatere ens billede og tekst ved at sende det en tur gennem deres  Sharing Debugger.

Hvad med kreditering?«

Når Berlingske viser en artikel står der (næsten) tydeligt hvem der har taget billedet og hvem der har skrevet teksten.

Når Berlingske forhåndsviser et link mangler disse oplysninger delvis.

Berlingske husker godt nok at angive forfatteren med author-tagget. I ovenstående tilfælde
<meta property="article:author" content="Thorkil Brodersen"/>

Men det er et tag, der bruges af de færreste linkforhåndsvisere.

Fotografen er Berlingske så helt ligeglad med. Han/hun nævnes ikke med et ord i koden, der skal bruges til forhåndsvisningen.

Som selvbevidst forfatter og fotograf vil man naturligvis gerne nævnes i forhåndsviste links.

Men pladsen er trang.

Jeg tror ikke at nogen medier gider at sig gøre de store anstrengelser for at kreditere deres leverandører bedre på eksterne sider.

Medier behandler generelt deres leverandører ret hårdt og presser citronen alt hvad de kan. Scanpix er et godt eksempel.

Men hvad siger lov om ophavsret? Skal der være kreditering i forhåndsviste links?

Næppe. De er citater og den der citerer bestemmer selv, hvor meget de vil citere.

Må man ændre på et forhåndsvist link?«

Twitter fortæller hjælpsomt læseren hvilket site klikket lander på.

Alle forhåndslinkvisere, fra Internetforbrugen over Information til Twitter, kan ændre på tekst, billeder, link på de forhåndsviste links.

Men må de det?

Vi kan tage dem fra en ende af:

  • Link: nej. Det er ligesom givet at et forhåndsvist link til Internetforbrugeren også lander på Internetforbrugeren. At skifte linket til et Bitcoin-udsalgssted er formentlig et brud på hvad der populært kaldes respektretten. Markedsføringsloven kan også påkaldes.
     
  • Billeder: forhåndsviseren er ikke bundet af absolut at skulle vise alle billeder, der dekreres vist af destinationssiden. Udskifter forhåndsviseren billedet, kan der, i meget få tilfælde, igen argumenteres for et brud på respektretten.
     
  • Rubrik og manchet: igen bør forhåndsviseren følge de givne anvisninger og citere 100% loyalt. Men de kan selvfølgelig forkorte.

I praksis forkortes forhåndsviste links mange steder. Billeder fomindskes.

Nogle steder- fx. Facebook, Twitter og Information -  udbygger de også det forhåndsviste link ved specifikt at vise hvilket medie linket ender hos.

Hvem forhåndsviser links?«

Forhåndsviste links er bedst i blogs, notitser og overblik. Her fra Informations Nyhedsbloggen..

Facebook og Twitter (sociale medier) forhåndsviser milliarder af links hver dag.

Outlook (mailprogram),  Skype (videotelefon) og Teams (mere videotelefon) skal nok også nå op på mange nogle millioner.

Medier, blogs (mini-medier) og fora (fælles-medier) forhåndsviser også millioner af links hver dag.

Vi forhåndsviser dig ikke links alle steder.

Her på Internetforbrugeren forhåndsviser vi ikke links i lange artikler.

Med 10-50 links i hver artikel (plus Wayback Links) ville det blive et helt uoverskueligt rod nede i bunden af artiklen.

Men vi forhåndsviser links på notitser. Notitser er små nyheder/kommentarer (nu og da med tilhørende diskussion i kommentarsporet) med ret få links.

Protip: hvis der er flere en 2-3 forhåndsviste links mister brugeren hurtigt overblikket.

Må lødige sider forhåndsvise links?«

Ja.

Og jo mere loyalt de gør det, jo bedre.

Må underlødige sider forhåndsvise links?«

Formentlig.

Der er dog en svag mulighed i en krog af Lov om ophavsret...

Egentlig burde Pornobloggen have lige så meget ret til at linke loyalt til Tante B (kælenavn for Berlingske Tidende) som Politikbloggen.

Men hvis Tante B partout skulle modsætte sig gratis, indgående link fra Pornobloggen (hvis brugere kan have ganske legitim interesse i Tantens dækning) kunne Berlingske måske forsøge sig med noget "Krænkende sammenhæng".

Det er dog ikke en sikker sejr.

Den danske retsstat opererer i høj grad ud fra Frihed for Loke såvel som for Thor og lignende principper.

Den underlødige side skulle bygge en hel alternativ forside af links udelukkende til Berlingske tidende, oversået med annoncer for Bitcoins, før Berlingske havde en nogenlunde sikker sejr. Og her ville det så være markedsføringsloven, der skulle påkaldes. (mere om det i Advokater har 13 ord for links).

Skal man være cand.scient.dat for at forstå forhåndsviste links?«

Her på Internetforbrugeren, der drives af Drupal, skulle jeg tænde for External Link Preview for at vise andres links, som de foreskriver det. Derefter skulle jeg tænde for Metatag for at få mine links vist pænt ude i verden.

Med Wordpress ville man bruge link preview (til at vise andres links pænt) og open graph protocol (til at få andre til at vise ens links pænt).

Pæne ind- og udgående links kræver ingen programmeringserfaring og kan løses af de fleste hjemmesideredaktører på de fleste hjemmesider/systemer på en formiddag.

Skal man være cand.jur for at forstå lov om ophavsret?«

På ingen måde! Det er slet ikke nødvendigt at have en juridisk embedseksamen for at forstå loven (og det burde det heller ikke være).

Faktisk kan det være ret farligt at lytte til visse advokater, når det gælder links og ophavsret.

Det klassiske eksempel er den i Advokatnævnet dømte Torben Steffensen fra den nu nedlagte Antipiratgruppe.

Dette advokatkontor skrev det mest usandsynlige og utrolige vrøvl i det der blev til Antipiratgruppen i bizar strid om dybe links.

I nyere tid er mange tusinde danskere blevet sagsøgt for millioner og atter millioner af kroner af et andet advokatkontor, der handlede uden at have rettigheder, retvisende software eller sund jura. Læs alt om det ved at følge de mange links i Stævnet for porno.

Mange jurister lyver i vid udstrækning for penge. De misinformerer, rådgiver og handler i ond tro.

I sidste ende er de dog ikke hævet over loven (medmindre de er meget rige).

Med det sagt er altid en god idé at lytte til sagkundskaben.

Udover at læse loven, kan man også læse fagblade som K-News og diverse seriøse it-medier.

Har du flere spørgsmål om forhåndsviste links? Stil dem på ss@vertikal.dk.

Og husk så mundheldet: link eller det er løgn.

Ændrede min holdning: 
0
Velargumenteret: 
0

Tilføj kommentar

Plain text

  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
Ja, dette er et dumt spørgsmål med et nemt svar, men det er der kun fordi spam-robotter er for dumme til at besvare den slags, mens mennesker ikke er.

Log ind eller registrer dig for at lægge konstruktive kommentarer.