Jeg linkede til Berlingske og fik en faktura på 3.437,50 kroner. To gange.

Stevens billede
Indsendt af Steven den 29. april 2020 - 16:08

Faktisk linkede jeg til både Børsen og Berlingske og fik dermed to fakturaer på 3.427,50 fra et firma kaldet Copyright Agent. Var det fup eller ej? Her er den korte historie.

Dybe links kræver dybe lommer«

Børsen og Berlingske har en række udmærkede journalister, der skriver en række udmærkede artikler.

Dem linker jeg i ny og næ til fra Internetforbrugeren, Facebook og Twitter. Fordi jeg synes at andre da også skal læse dem.

Det kender de fleste til.

Det er dog de færreste der ikke bare én, men to gange er blevet afkrævet 3.437,50 kroner af faktureringsbutikken Copyright Agent for at linke til Børsen og Berlingske.

Men det er sket for mig.

14. oktober 2019: Copyright Agent åbner ballet«

En typisk formulering fra brevet.

Den 14. oktober 2019 modtog jeg i min egenskab af skribent/redaktør på Internetforbrugeren en mail fra Copyright Agent. Den indeholdt en PDF der begyndte med SPX-020-1019. Krænkelse af ophavsretligt beskyttet billedmateriale og sluttede med et krav om at jeg indbetalte 3.437,50 kroner til et bankkontonummer inden 14 dage.

Gjorde jeg det ikke ville "de foretage nødvendige retlige skridt".

Som basis for fakturaen havde de et skærmdump af en notits her på Internetforbrugeren hvor et link til en artikel på Børsen forhåndsvises.

Efterårsferien var lige begyndt og mailen ligende dertil noget, der var pletvis Google-oversat.

"Da Ritzau Scanpix oplever et stigende antal ophavsretsbrud på deres materiale ser de sig nødsaget til at finde og police deres materiale, så de også i fremtiden kan levere kvalitets materiale til deres kunder."

"Finde og police"? "Kvalitets materiale"? Pengekravet syntes i hvert fald ikke at være forfattet af en rigtig advokat.

Så min første tanke var, at jeg var ved at blive udsat for et fupnummer (engelsk: scam).

Et hurtigt kig på Copyright Agents hjemmeside gav dog et andet billede. Copyright Agent så ud til at være en legitim forretning med et nobelt sigte (hvis man, som jeg, synes at fotografer bør kunne leve af deres arbejde).

Copyright Agents software og studentermedhjælper havde blot ikke kunnet skelne Internetforbrugerens forhåndsviste link (en meget loyal handling) fra en uautoriseret kopiering af Ritzau Scanpix-billedet fra Børsen (en overtrædelse af lov om ophavsret).

Så de skulle have et svar.

Svar for døve øren«

Betal eller du kommer i retten.

Jeg skrev straks mit svar. 30 linjer, 3 bilag.

"I ser et forhåndsvist link til Børsen. Det bryder ikke lov om ophavsret."

Det blev ikke læst.

Til gengæld satte Copyright Agent prisen op og truede endnu mere med retten.

Så svarede jeg dem igen.

Men de holdt stadig fast i deres - indbringende - fejlopfattelse.

Jeg svarede dem intelligent og høfligt fire gange før chefen for Copyright Agent, ansporet af en kommende artikel i Fagbladet Journalisten, endelig greb ind og frafaldt det urimelige krav.

Jeg fik en telefonisk undskyldning af chefen for Copyright Agent og i bladet hed det

"Da Erik Refner kom ind over sagen, blev det klart, at Steven Snedker havde ret: Billedet var ikke kopieret. Om forløbet siger Erik Refner i dag "Det er ærgerligt og det skal selvfølgelig ikke ske."

Studentermedhjælpen fulgte op med " Jeg har yderligere fået sat internetforbrugeren.dk i vores filter, så billed-søgninger ikke længere rammer jeres hjemmeside. "

23. april 2020: så er den gal igen«

Den 23. april 2020 modtog jeg så endnu en faktura.

Copyright Agent havde spottet endnu et forhåndsvist link og ville igen have at jeg enten fremviste licenser til det billede Berlingske angiver som det rette billede til et forhåndsvist link.

Eller betalte 3.437,50 kroner ind på deres konto.

Mit link var blevet opdaget af den samme software som sidst og det var endda den samme studentermedhjælp (Copyright Agent-sprog: legal advisor), der sendte opkrævningen til mig.

Denne gang gad jeg ikke tage fire ture på idiotkarrusellen.

Jeg skrev direkte til chefen og efter 5 dage frafaldt de kravet.

Hvordan? Hvorfor?«

Hvordan kan det være, at en person, der linker til Børsen og Berlingske og følger de to udmærkede mediers linkanvisninger til punkt og prikke, kan blive fejlfaktureret to gange af en tredjepart?

Svaret er langt, men jeg vil gøre det så simpelt som muligt.

1. Vi har haft forhåndsviste links de sidste 10 år. Alligevel er der ingen, der rigtigt forstår dem. Henne i Berlingske web-afdeling sidder de og optimerer løs på forhåndsvisningen af links. Mens de henne i Berlingske juridiske afdeling tilsyneladende ikke aner hvilke rettigheder de køber og rent faktisk benytter ude i felten.

2. De er mange om rettighederne. Fotograferne sælger brugsrettigheder til deres billeder til billedbureauet Scanpix (på græsselige vilkår). Scanpix sælger så videre til Berlingske. Berlingske bruger så billeder på deres sider og i forhåndsviste links overalt på nettet. Scanpix går derefter i ledtog med Copyright Agent, der så sender fakturaer ud - ved en fejltagelse eller to - til folk, der retmæssigt og loyalt linker til Berlingske.

3. En faktureringsbutik som Copyright Agent har noget simpel software, der kigger efter billeder på nettet som Scanpix har rettighederne til. Antræffer softwaren et billede på et site Scanpix ikke har en aftale med, autogenreres en faktura. Det er nu op til en billig studentermedhjælp at grave en kontakt-emailadresse ud af sitet, så fakturaen kan afsendes. Det er også studentermedhjælpens job af affeje replikker og skrue løbende op for truslerne om retssag, til der betales. I hvert fald i mit tilfælde.

Copyright Agent kan umuligt være lige så grotesk en faktureringsforretning som Njord/Opus/CMS/Mircom (der ikke engang havde rettighederne til det, de sendte fakturaer ud på) og også kørte med (strategisk) fejlbehæftet software.

Men sammenblandingen af rettigheder, flere aktører, højteknologi og møgsoftware giver altså hændelser som disse.

Mere!«

Hvis du ikke tror, at denne sag er dyb, så læs

Copyright Agent i bizar strid om forhåndsviste links

og

Mindst 20 svar om forhåndsviste links

Læs også de over 10 år gamle Antipiratgruppen i bizar strid om dybe links og Et skræmmebrev set fra menigmands synspunkt. Jo mere tingene ændrer sig, jo mere forbliver de de samme.

Ændrede min holdning: 
0
Velargumenteret: 
0

Kommentarer

Det var et spaendende indlaeg om dine oplevelser med at blive faktureret efter at have linket artikler. Det giver anledning til overvejelser om, hvorvidt et firma som fremsender uberettigede faktura'er og truer med baal og brand ikke boer kunne straffes eller skulle betale erstatning, hvis kravet er uberettiget? Modtager af kravet har jo skullet bruge tid paa at tilbagevise kravet. Ellers kan man jo "lovligt" sende uberettigede krav til enhver og blot frafalde kravet, saafremt modtager afviser. En del vil maaske saa bare betale, og tyveriet er fuldbyrdet. Bare lige mine tanker. Endnu engang tak fordi du delte historien. Saa den paa LinkedIn.
Mvh
Claus Kjaergaard

Stevens billede

Faktureringsbutikken Njord Law havde ikke engang rettigheder til de film, de hævdede at folk havde downloadet.

De, der blev ramt af denne faktureringsbutiks fupnummer, kan ikke få erstatning for deres eget timeforbrug.

Men for de, der tog sagen hele vejen til retten og ansatte en advokat, er der mulighed for at få fupmagerne dømt til at betale nogle af deres advokatomkostninger.

Men ja, alt i alt har kriminelle med hvid flip, banditter i habitter, det for let.

Copyrightagenten har noget software, som finder billeder. Derefter sender de en faktura med en række "juridiske" tekster, med same gyldighed som et Anders And blad. Hvis du betaler, får de honorar. Hvis du ignorerer dem, sker der intet.

Stevens billede

Nogle fupfirmaer sidder bare og fisker. Det kan godt være, at Copyright Agent ville lade sig ignorere og ikke opruste til telefon, anbefalet brev og stævning.

Men nu havde de en hjemmeside og et nobelt sigte. Så jeg syntes at de fortjente en replik.

Tilføj kommentar

Plain text

  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
Ja, dette er et dumt spørgsmål med et nemt svar, men det er der kun fordi spam-robotter er for dumme til at besvare den slags, mens mennesker ikke er.