Notitser

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 16. maj 2024 - 8:16 [0]

På tide at hægte Facebook af

Hvad Facebook skriver: "Vores teknologi har registreret, at dette opslag ligner andre, der overtræder vores fællesskabsregler for Vold og udpenslet indhold. Vi tillader ikke, at folk på Facebook deler ting, der viser udpenslet vold."

Hvad Facebook i virkeligheden mener: lad være med at linke til steder uden for Facebook. Vi taber penge på det. Flere personminutter på alle andre sites i hele verden er færre personminutter på Facebook. Så vi skjuler i praksis dine links. Ha ha. Taber.

Derimod promoverer Facebook de fleste billeder. Især billeder af en selv. Derfor skal de stakkels politikere i alle opslag stå og opføre skuespil på selfies for at blive spredt videnom uden at betale for det.

Nuvel.

Jeg tror at 2024 bliver året hvor vi endelig lukker Facebook-siderne for Internetforbrugeren, TV4ever etc.

Det er besvær og spildt møje, at fylde noget brugbart på Facebook og Facebook bidrager netto let negativt til samfundssamtalen.

"[...]deler ting, der viser udpenslet vold". En filmplakat til en børnefilm, Facebook?

Man kan forsvare Facebook ved at sige "Arhmen deres (bevidst tåbelige) filter kender ikke det danske udtryk "blod på tanden".

Men det er ikke her den klemmer.

Jeg kan skrive "blod på tanden" 100 gange på Facebook uden at der sker noget. Jeg kan uplodade filmplakaten uden problemer.

Men det sekund jeg linker til den ildesete verden udenfor, falderen hammeren. Hårdt og uredeligt.

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 4. maj 2024 - 14:26 [0]

Borgerrettigheder, feminisme og ytringsfrihed i USA

Nadine Strossen har en (for mig) lidt irriterende diktion og lejlighedsvis bordhamren. Men det er fascinerende at høre den gamle ACLU-leder fortælle om kampe for rettigheder fra Vietnam-krigen, over kampe med højre- og venstrefløjene i 80'erne og 90'erne og til nu.

Defending Pornography, Hate Speech and the ACLU .

ACLU står for American Civil Liberties Union , en over 100 år gammel organisation med op mod 0,5% af den amerikanske befolkning som medlemmer.

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 3. maj 2024 - 9:24 [0]

Hvordan går det med klimaet?

David Wallace-Wells er en fortrinlig videnskabsjournalist tilknyttet The New York Times og taler her med medrivende fornuft om covid-krisen og især klimakrisen. Sam Harris er djævlens advokat og de to kvikke mennesker gør os igen klogere .

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 1. maj 2024 - 7:11 [0]

Forsoningens dag på Reddit

Reddit pusher tilfældige feel-nearly-good historier om ofre og voldsmænd og mobbeofre og  mobbere , der taler sammen. Interessant algoritme. Ikke nær så opviglende som Twitters.

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 25. april 2024 - 13:09 [0]

Sam Harris genbesøger det moralske landskab

"At sige, at videnskaben er forpligtet til epistemisk objektivitet vil sige, at videnskaben afhænger af visse epistemiske værdier. Værdier som sammenhæng og enkelhed, og elegance og forudsigelseskraft.

Hvis jeg fortalte dig, at jeg havde en ekstremt vigtigvidenskabelig teori, der var selvmodsigende og unødvendigt kompleks og ikke kunne redegøre for tidligere data og ikke kunne komme med nogen forudsigelser overhovedet, ville du forstå, at jeg må spøge eller vrøvle.

Vi kan ikke adskille udsagn om videnskabelige fakta fra videnskabens underliggende epistemiske værdier. Disse værdier er aksiomatiske, hvilket vil sige, at videnskaben ikke opdager dem, eller endda forsøge at retfærdiggøre dem. Det forudsætter blot deres gyldighed.

Hvis du har mistanke om, at jeg lige har kaldt den traditionelle skelnen mellem fakta og værdier i tvivl, ville du have ret. Og det er et punkt, som jeg vil vende tilbage til."

 

Men lad os tage et enklere eksempel. Lad os sige, at jeg vil tabe mig fem kilo. Det gør jeg faktisk, og jeg er absolut ikke i tvivl om, at det er muligt at tabe fem kilo. Dette er en biologisk sandhed. Jeg ved også, at jeg ville være marginalt gladere for at have tabt kiloene. Dette er en psykologisk sandhed.

Jeg er også ret sikker på, at jeg forstår processen hvormed kilo kan tabes. Jeg behøver kun spise mindre end jeg normalt gør, og blive ved indtil Jeg har tabt mig. Dette er en anden biologisk sandhed.

Disse overbevisninger er kognitivt gyldige i og med, at de beskriver objektive sandheder, der ikke er sande. De er ikke kun sandheden om min krop og sind, og om hvordan jeg ville have det i en mulig fremtid.

Jeg er totalt ukonflikt i mit ønske om at tabe mig, i det vil jeg absolut at miste det. Det er desværre ikke alt, jeg ønsker. Jeg vil også helst spise is en gang om dagen. Det, at jeg ikke er tilstrækkeligt motiveret til at undgå is, siger ingenting overhovedet om mit klare ønske om at blive tyndere, eller nøjagtigheden af ​​min forståelse af vægttab. Mit ønske om is er et selvstændigt faktum om mig, og at give efter for is-sulten har konsekvenser. Pointen er selvfølgelig, at vi kan vide, hvad der er sandt uden enhver tvivl, og alligevel er vil vores viden ikke garantere en særlig adfærd, der er på linje med denne sandhed. Sådanne viljesvigt er ikke et argument for, at de relevante sandheder kun er fiktioner."

 

"Noget i de sidste 200 år af vores intellektuelle fremskridt har gjort det umuligt rent faktisk at tale om moralsk sandhed. Ikke fordi menneskelig erfaring er så svær at studere, eller hjernen er for kompleks, men fordi der ikke menes at være noget intellektuelt grundlag for at sige, at nogen nogensinde har ret eller tager fejl i spørgsmål om værdier.

Mit mål i Det moralske landskab var at underminere denne antagelse, fordi jeg tror, ​​den er baseret på flere fejlslutninger og dobbeltstandarder og ærligt talt på en dårlig filosofi.

Og bortset fra at det bare er forkert, har denne opfattelse frygtelige konsekvenser. For eksempel, i 1947, da De Forenede Nationer forsøgte at formulere en universel erklæring om menneskerettigheder, trådte American Anthropological Association frem og sagde, at det bare ikke kunne lade sig gøre, for dette ville være blot for at nedkalde en provinsiel forestilling om menneskerettigheder på resten af ​​menneskeheden. Enhver forestilling om menneskerettigheder er et produkt af kultur, og at erklære en universel opfattelse af menneskerettigheder er en intellektuelt illegitim ting at gøre. Dette var det bedste, vores samfundsvidenskaber kunne gøre på baggrund af stadigt rygende krematorier i Auschwitz.

Det har længe været indlysende, at vi er nødt til at konvergere som en global civilisation i vores tro på, hvordan vi skal behandle hinanden. Til dette har vi brug for en universel opfattelse af rigtigt og forkert. Så ud over bare ikke at være sandt, tror jeg, at skepsis over for moralsk sandhed faktisk har konsekvenser, som virkelig burde bekymre os."

Derfor er der rigtige og forkerte svar på spørgsmålet om, hvordan man maksimerer menneskelig opblomstring i ethvert øjeblik.

Dette bliver meget let at se, når du forestiller dig, at der kun er to mennesker på jorden. Vi kan kalde dem Adam og Eva. Spørg dig selv, er der rigtige og forkerte svar på spørgsmålet om, hvordan Adam og Eva kan maksimere
deres velbefindende? Det er der tydeligvis. Forkert svar nummer et. De kan skiftes til at smadre hver anden i ansigtet med en stor sten. Dette vil ikke være en måde at leve deres bedst mulige liv på.

Selvfølgelig er der nulsumsspil, de kunne spille, og de kunne begge være psykopater som måske fuldstændig undlader at samarbejde på nogle positive måder, men klart bedst svar på deres omstændigheder vil ikke være nulsum.

Mulighederne til deres trivsel og at finde dybere og mere holdbare kilder til tilfredsstillelse vil kun affødes af en eller anden form af samarbejde. Og alle de bekymringer, som folk normalt bringer til disse diskussioner – som krav om deontologiske principper eller en Rawlsiansk bekymring for retfærdighed, kan betragtes i sammenhængen af vores spørgsmål om, hvordan Adam og Eva kan navigere i rummet af mulige oplevelser, for at finde en ægte top af menneskelig trivsel, uanset om det er det eneste mulige top. Igen: flere ækvivalente, men inkompatible toppe vil stadig tillade os at sige, at der er en større virkelighed hvor der er rigtige og forkerte svar på moralske spørgsmål.

For eksempel er der mange rigtige svar på spørgsmålet, hvad skal et menneske spise? Og alligevel er der en endnu større antal forkerte svar. Der kan være mange forskellige indbyrdes uforenelige, men ikke desto mindre
lige så gode liv, som Adam og Eva kunne leve. Men det afgørende er, at alle disse liv er virkelig bedre end de utallige måder, hvorpå de kunne være elendige.

Sam Harris er i gang igen: Facts & Values: Clarifying the Moral Landscape .

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 25. april 2024 - 8:59 [2]

Tilgivelse for raserianfald

Som Winston sagde:

“In War: Resolution,
In Defeat: Defiance,
In Victory: Magnanimity
In Peace: Good Will.”

DHH kommer sig (nok engang) over tillidsbruddet/hysteriet på sin arbejdsplads i tre blogindlæg:

At vi ikke oplevede de samme ting i Danmark/Vertikal skyldes klart at vi er så meget kvikkere og meget mere pragmatiske.

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 22. april 2024 - 8:21 [0]

"Fru Gustavsen" og de 10.000 andre russiske botter

"Fru Gustavsen" er interesseret i håndværkere og Børsen. Russerne kunne spille en positiv rolle her, mener "hun".

Hver dag lægger de digitale dukker tusinder og atter tusinder kommentarer til tweets fra kendte/trendende danskere.

De fleste kommentarer går under radaren og meget få slettes. Den kendte tweeter opdager ikke hvem de har med på bagsædet, og værktøjerne til at slette er alligevel ringe.

Det er de glade for i Kreml.

Prøv at se de små skærmdumps herunder.

Hvis der er noget, der kan gøre ærkedanske Fru Gustavsen glad er det nyheder som disse.
Nok fordi "Fru Gustavsen" ikke er en person men en digital påvirkningsagent, der ligger og sovser rundt på Twitter.

Hvis jeg lavede et dukkeførersystem, hvor mange dukker og hvor mange tweets og retweets kunne jeg så lave på en enkelt dag?
Jeg tror godt, at jeg kunne luske 10.000 tweets under radaren.

Hvordan får vi slået "Fru Gustavsen" ihjel?
Kun ejerne af SoMe-sider (X, FB) kan gøre noget effektivt.

Men bot-trafikken (og den afledte trafik) er måske 20-30% af side/annoncevisninger. Så der er ikke en frivillig proces. Hundredevis af mellemledere ville miste jobbet ved sådan en trafiknedgang. Selvom det ville være sundt for samfundet at blive engageret af færre russiske dukker/møgspredere.

Det er også svært at tage livet af "Fru Gustavsen" med lovgivning.

Smiley-ordninger giver et glimt af håb.
Alle SoMe-sumpe kunne få en smiley alt efter hvor mange hygiejnekrav de overholdt.

Men enden på det ville nok være, at alle sumpene fik en sur Smiley og levede med det.

Se hyperaktive "Fru Gustavsen" i fri dressur på X.

Forvent også at hvis Hvis "Oberst Hackel 7" bliver lukket, står "Oberst Hackel 8" klar i kulissen.

Hvad kan der gøres ved det?

Vil SoMe-ejere give nationalstater muligheder for at lukke ned for brugere? Nej.

Vil SoMe-ejere give nationalstater mulighed for at maskinelt at forfølge botter med gendrivelser? Nej.

Nationalstater har vist kun ét hjul at dreje på: højere skatter og bøder til dovent redigerede SoMe-kæmper. Men det har de ikke haft meget held med de sidste 10 år.

(SoMe siger, at de ikke er redigerede medier. Men det er de. Opviglende bras forstærkes kraftigt på bekostning af alt andet indhold. Linker jeg til en nyhedsartikel om maling af påskeæg, bliver mit opslag set af 10 ud af 1.000 følgere. Kommer jeg i skænderi med en eller anden og poster billeder, bliver mit opslag vist til 500 ud af 1.000 følgere og - i nogle tilfælde- mange flere. SoMe er (maskinelt) redigerede medier.)

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 18. april 2024 - 9:43 [0]

El-biler, vægt og vejslid

Tante B strammer rubrikken fra

Nye biler har en beskidt ekstraregning. Det bliver en lille smule dyrere for alle

til den mere opviglende

Elbiler har en beskidt ekstraregning. Det bliver dyrt for alle.

Heldigvis er der dygtigere folk på Reddit, der kan læse nyheden med hjernen tændt.

De ved, at nye biler er tungere end gamle biler, at vejbaneassistent eksisterer i både nye benzinbiler og elbiler, at vild kørsel slider mere på dæk og vej end rolig kørsel.

El-biler er i øvrigt sjældent 100% tungere end deres benzin-brødre i samme størrelse og årgang. 19%34%, 51% er hyppigere forekommende.

Hannah Richie har flere gode grafer om el vs. fossil og FDMs FAQ er stadig et af Danmarks bedste steder at kigge.

Og apropos beskidte ekstraregninger: de 20.000 liter benzin en benzin-bil måske spiser i hele sin levetid er enormt dyre at oppumpe, transportere, raffinere, distribuere. Green Ncap har også sammenlignelige tal.

Endelig kan man også lære at lægge bilbudget. Gerne vha. en af FDMs fine beregnere.

 

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 11. april 2024 - 12:22 [0]

De tager vores penge. Og så bruger de dem på fjant!

Den anden poet skrev :

Som nævnt igår, kom Dinero ud med rekordregnskab. Det betyder at vi nu overfører 17.444.330 kr. til Skat. Så er der vel råd til at få varme i disse uundværlige tingester [billede af cykelgelænder]. Velbekomme❤️"

Denne udgiftsskritik vil jeg hermed døbe "De tager vores penge. Og så bruger de dem på fjant!". Det smarte ved den er, at man kan kritisere alle former for skattebetaling. At man elsker skat (i forhold til mindre effektive løsninger) og er nogenlunde enig i 75% af statens dispositioner, forsvinder som dug for solen med tabloidt fokus på Det Værste Eksempel. Udgiftskritikken kører på følelsen af uretfærdighed og ikke meget mere.

Som resultatorienteret pragmatiker (og far og virksomhedsejer) mener jeg dog at man, når man lige har givet folk en pose penge, bør fortælle dem, hvad det er smart at bruge pengene til. Ikke træde i ét af flere fejltrin.

10 gode ideeer er tit nyttigere end kritik af én dårlig.

Med staten er det endda så visseligt indrettet, at man i mange tilfælde kan skrive direkte til den og få svar. Som vi så det i Sådan skriver du et godt brev til Folketinget .

Jeg har før set på effektive klicheer/spidsformuleringer i De tager vores penge. Og så vil de tilmed bestemme over os! og Jeg vil gerne betale mere i skat .

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 10. april 2024 - 11:39 [0]

Gode og dårlige hemmeligholdere

"There was a concern among the intelligence services that gay operatives were more susceptible to blackmail , and this concern was used to justify the ban."

"I’ve hurt people by being weak. I was scared. I’m mortified. I’m so sorry. William Wragg told The Times [...] He handed over the personal phone numbers of colleagues to a man he met on Grindr, a gay dating app. Wragg said he was “scared” that the man “had compromising things on me” .

French spies are immune to honeytrap schemes as their wives 'already know they're having affairs' siger Yahoo. Men virkeligheden er ikke så enkel .

En anden konservativ kollega modstod dog fristelserne .

AI-generet kompromat (ingen ofre udover seerne) må også i mange tilfælde kunne svække effekten af kompromat .

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 5. april 2024 - 0:06 [0]

De tager vores penge. Og så vil de tilmed bestemme over os!

Poeten skrev :

"Ifølge Venstre så er det liberalt at indkræve folks penge over skatten, og kun giver dem tilbage, hvis man opfører sig, som Venstre synes, at man bør.  
Fordi, må man forstå, i Venstre mener man nemlig, at Venstre er bedre til at indrette det gode familie- og børneliv end familierne selv."

Denne lovgivningskritik vil jeg hermed døbe "De tager vores penge. Og så vil de tilmed bestemme over os!". Det smarte ved den er, at man kan kritisere omtrent al lovgivning på den måde. Uden at gå ned i substansen. Den kører på følelsen af uretfærdighed og ikke meget mere. Rent faktisk kan den bruges blindt på næsten alle lovforslag.

Næh, så var der mere stil over Proudhon

"At blive regeret er at blive overvåget, inspiceret, udspioneret, instrueret, lovstyret, nummereret, reguleret, indskrevet, indoktrineret, prædiket for, kontrolleret, vurderet, censureret, beordret af skabninger, der hverken har ret, visdom eller dyd til at gøre det. At blive REGERET er at blive noteret, registreret, optalt, beskattet, stemplet, målt, nummereret, vurderet, godkendt, autoriseret, formanet, forhindret, forbudt, reformeret, korrigeret, straffet ved hver eneste handling, hver eneste transaktion. Det er, under påskud af offentlig nytte, og i den almene interesses navn, at blive sat under åget, boret, flået, udnyttet, monopoliseret, afpresset, klemt, snydt, røvet; derefter, ved den mindste modstand, det første klagende ord, at blive undertrykt, idømt bøder, bagvasket, chikaneret, jaget, misbrugt, køllepryglet, afvæbnet, bundet, kvalt, fængslet, dømt, fordømt, skudt, deporteret, ofret, solgt, forrådt; og for at krone det hele, hånet, latterliggjort, spottet, forarget, vanæret. Det er regering; det er dens retfærdighed; det er dens moral." [Oversat af DeepL]

Jeg er dog ikke så ideologisk. Jeg er resultatorienteret pragmatiker.

Sider

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.