Notitser

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 22. november 2023 - 18:54 [0]

Offentlig IT er (stadig) pengesvineri i ond tro

Jeg synes, som de fleste andre, at det er vigtigt at politiet får velfungerende IT.
Men som man kan se af dette jobopslag , er det nok ikke noget der kommer lige med det første.

Får politiet deres ønskede kandidat, kan de være ret sikre på at der går Polsag i den igen:

"Du har en videregående uddannelse fra fx ITU/DTU og har flere års erfaring inden for enterprisearkitektur, it-infrastruktur, systemarkitektur, ekspert inden for teknologi og platform, erfaring med test og dokumentation, Value Chain Management inden for it, Supply Chain Management inden for it, Business Development, Operational Excellence, forretningsarkitektur med fokus på it, Procesoptimering eller lignende."

Arbejdsstedet er Hvidovre.

De involverede ville hellere flække armen på tværs end de ville hyre Murer-Kjeld-typer til jobbet. De følger opskriften fra Niels Bohr-byggeriet og alle tidligere offentlige it-skandaler.

Polsag, den gamle IT-skandale til ½ milliard kroner , har fået nye søskende:

Se bare POLmedia, et andet af politiets systemer udviklet af kandidater med "Operational Excellence" og 100 andre ting på CV'et?

Det går som uformelt planlagt:

Tid og budget skrider igen: Politi-system forsinkes to år og fordyres med 100 millioner .

Nå. Ok. Men hvad så med Hvad så med POLdisp?

Jo, netop i dag fortæller justitsminsteren at der liiige er brug for flere penge (regningen en indtil videre på over 422 mio.). Men med skal det nok fungere.

Bwahahaha! Det sker næppe.

Det går som uformelt planlagt. Aktørerne og leverandørerne når deres mål.

Produktet er i mindre grad fungerende software. Her optimeres for vidunderlig proces, vidunderlig indtægt til alle. År efter år. Milliard efter milliard.

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 22. november 2023 - 15:06 [0]

Moralrelativister tager fejl

Moralrelativister er ikke bare feje. De tager også fejl.

Videnskaben kan skelne mellem rigtig og forkert .

Ruslands krigsforbrydelser  er et godt eksempel .

Hvad angår Harris' 380-siders bog er der efterfølgende kommet yderligere læsning i Response , Challenge og Clarification .

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 21. november 2023 - 7:27 [0]

ChatGPT er mester i undskyldninger

Har du brug for undskyldninger? Solide, tidstypiske undskyldninger? Undskyldninger på rette form, der foregiver rette følelser?

ChatGPT leverer fantastiske undskyldninger på dine vegne. Lyt fx. til den 6 minutter inde på Blocked and Reported: Animal Attraction.

Og i øvrigt også sjovt når kvikke mennesker giver sig i kast med underholdende/kontroversielle moralske og praktiske spørgsmål. Very Bad Wizards morede sig lærd over samme artikel udgivet af Journal of Controversial Ideas fra Peter Singer et al.

Det er et bizart emne, men 100 gange morsommere end realkreditsnak.

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 13. november 2023 - 9:17 [0]

Delefly, delebåde og delebiler

Delefly giver økonomisk mening . Flyene vedligeholdes, forsikres og flyves af professionelle, de er på vingerne 60-80% af tiden. Det giver en lav kilometerpris. På populære tidspunkter stiger prisen så til det dobbelte. Men det kan stadig væsentligt billigere end privatejede fly. De små privatejede fly deles/udlejes dog også i stigende grad.

Delebåde giver også god mening. Både i form af færger og lystbåde . Denne privatejede lystbåd ender, angiveligt, med at koste ejeren 500.000 kr (plus diesel, vedligehold og kajplads i 15 år). For 1.000 sømil. Det er langt over 300 kr. pr. km. Lejer man Bents båd slipper man derimod med 150 kr. pr. dag. En ordentlig Bavaria 44 koster 15.000 for en uge . Det er også penge. Men lejer man, kan man besejle nyt og spændende farvand hvert år. Halv pris for cirka det samme i Split, Kroatien .

Delebiler har ikke været så populære hidtil. Koordination og nøgleudveksling har været besværlig. Idiotchauffører, der ødelægger/grovslider motor/gear, har været et problem. Koordinations- og nøgleprobelmer problemer er nu ved at være løst Internet og el-biler med automatgear. Idiotchauffører kan stadig sætte bussemænd under rattet, køre vanvittigt og torpedere bybusser bagfra. Men det sker forholdsvis sjældent. Bilparken udnyttes nu en smule bedre end i gamle dage. Fordelen ved delebiler fremfor ejebiler er også, at man på dagen kan vælge, om det skal være en lille, billig bil til 1-2 personer eller en varevogn/minibus/stationcar/SUV med jydekrog og det hele .

Folk der deler, udnytter resurserne bedre.

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 13. november 2023 - 8:04 [0]

"Danmarksmester i hyggeforurening"

"Danmarksmester i hyggeforurening" er en af de morsommere formuleringer i denne informative tråd om brændeovnes forurening .

Tråden indeholder også links til en forureningsberegner og en forureningskort .

Tråde på Reddit er generelt så meget mere informative, brugbare og letlæselige end tråde på Facebook.

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 2. november 2023 - 10:26 [0]

Jeg sparede firmaet for 3,5 mio. kr. på fem minutter

En historie fra et fint IT-firma. Den er så korrekt og velskrevet, at du bør læse den hele.

Bare starten er perfekt:

I saved my company half a million dollars in about five minutes. This is more money than I've made for my employers over the course of my entire career because this industry is a sham. I clicked about five buttons.

Let's talk about why happened and why it's a disgrace that it was even possible.

I Accidentally Saved Half A Million Dollars er "Overengineered, overmanaged and underperforming" i en nøddeskal.

Hvis du selv vil prøve kræfter med den slags: Ledige stillinger hos Udviklings- og Forenklingsstyrelsen som helt sikkert vil give en arbejdsdag som beskrevet i I Accidentally Saved Half A Million Dollars og Barsk virkelighed i styrelse bag nye ejendomsvurderinger.

Mange optimerer på lønninger til ineffektive.

 

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 2. november 2023 - 9:43 [0]

Lave lønninger koster alle mange penge

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 1. november 2023 - 21:14 [0]

Facebook Reels og yversvingerne

Hvad sker der så, hvis man altid klikker på "Skjul. Se færre opslag som dette." på Reels på Facebook?

Intet. Facebook fortsætter nådesløst med at vise mig unge piger med enorme bryster.

Hvad sker der så, hvis man altid klikker på de to første Reels på Facebook?

Så lærer man virkelig mange af dem at kende.

Gina, Darlene, Jazmira, Sherly, Patricia, Gracia, Shanira, Daliana, Eva, MarisabelRozio, Sonali , Dracotic, Hanna, ValeAnny, Lily og mange flere. Det er nok en ægte model med forskellige filtre. Præcis hvordan de eller Facebook tjener penge på deres misgerninger, står lidt hen i det uvisse. [Opdatering 10.11.2023: man kan sende fupmagerne og Facebook fx. 59 kr. pr. måned via såkaldt fanfinansiering/"Fanabonnementer". "Daliana" er et godt eksempel.]

Her var, hvad der skete, da jeg ikke klikkede på de korte videoer.

[Opdatering 10.06.2024] Og hvad sker der så, hvis man ignorer Gina, Darlene, Gracia etc. etc. en rum tid? Det ærværdige, trygge Facebook "fællesskab" propper thai- og yogabørn i Reels: Bumble Bee, Selena, Molly, Laurel, Zoe, Aerina, Ava.

Føj for helvede. Facebook er affald. Udover børn forsøger de så også at lokke med "sjove" videoer hvor folk kommer til skade. Kommentarsporene opvigler. Luk lortet.

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 26. oktober 2023 - 8:48 [0]

Spring ud, spring ud på dine skæve ben

"In the 1970s, Kirke was leader of an Oxford University group called the Dangerous Sports Club. Students dressed in top hats, suits, and tails and conducted extremely dangerous stunts. Usually, some sort of alcohol was involved."

Bungee jumpernes vestlige fader dør (af sygdom/alderdom).

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 17. oktober 2023 - 13:45 [0]

Link ikke

LinkedIn kan ikke lide at du linker. Facebook kan ikke lide, at du linker (til andet end Facebook, forstås). Så vil du have dine pointer vist: link ikke.

I disse målepunkter fra LinkedIn bliver et linkløst opslag med gylden LinkedIn-platitude vist dobbelt så meget som et fagligt udbytterigt link.

Men selvfølgelig bliver vi alle dummere af platituder og klogere af links.

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 15. oktober 2023 - 8:12 [0]

7 år/84 måneder i fabriksny elbil

Hvad koster det - cirka?

Køb Tesla 3 kontant og sælg efter 7 år: 340-70 = 270.000 kr. - 3.200 kr. pr. måned.

Køb Tesla 3 på afbedrag og skift efter 7 år: 34+(84*4.5)-70 = 342.000 kr. - 4.100 kr. pr. måned.

Leas Tesla 3 og skift efter 7 år: 15+(84*4.4) = 384.000 kr. - 4.600 kr. pr. måned
 

Måske er gensalgsværdien højere. Måske er den lavere. Måske er en anden bilmodel mere passende. Men ovenstående er en hurtig sammenligning mellem tre anskaffelsesmetoder.

FDM har flere analyser og beregnere til de særligt interesserede .

 

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 12. oktober 2023 - 9:04 [0]

Youtube uden måbende ansigter

DeArrow er en browser-udvidelse, der udskifter de CHOKEREDE og MÅBENDE ansigtsudtryk på Youtube, med noget mindre klikhungrende (nu desværre en betalt udvidelse).

Justin Pot forklarer systemet forbilledeligt i The extension that will banish ‘YouTube face’ from your browser .

(Og nej, D'herrer chefredaktører DeArrow overtræder IKKE lov om ophavsret )

Bemærk i øvrigt hvor fermt Justin Pot brugerat gode links til at fortælle en dybere historie .

Virker endnu ikke på måbecenter DR Ultra , P3 eller her på Internetforbrugeren.dk (ha ha).

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 12. oktober 2023 - 7:49 [0]

Farvel til den stupide folkeskolereform

Svend Brinkmann skriver det så fyndigt:

"Det er ti år siden, at den berygtede folkeskolereform blev præsenteret. Den medførte længere skoledage, læringsmålstyring, nationale test og en instrumentaliseret opfattelse af kundskaber og færdigheder. Groft sagt: Ud med dannelsen og ind med faglig optimering af den enkelte elev. Målet var at løfte eleverne fagligt og øge deres trivsel. Der skete det stik modsatte. Lærere og andre fagfolk advarede kraftigt imod reformen, men de blev som bekendt kørt over.

Nu er næsten alle dele af skolereformen rullet tilbage. Det var en smule tåkrummende at se statsministeren, da hun for nylig stod på Folketingets talerstol og gjorde grin med de læringsmål, hun selv havde vedtaget. Og Tesfaye vil i dag præsentere forslag til igen at gøre skoledagen kortere og skrue op for de praktisk-musiske fag.

Nogle af forslagene ser i mine øjne gode ud, mens andre er mere problematiske. Men det ville under alle omstændigheder klæde regeringen at begynde med at give en undskyldning til de børn, forældre, lærere og fagpersoner, der i et årti har været udsat for en totalt fejlslagen reform med mere mistrivsel, dårligere kundskaber, dannelsestab og forståelig elevflugt til privatskoler til følge. Så kunne man måske komme videre."

Som Politireformen, Peberspray og Præmie på links. Oh, disse ødelæggere af civilsamfundet er stygge. Vi sagde det jo.

Sider

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.