"Under socialismen i ex-Jugoslavien opførte man nogle enorme monumenter. I dag står de futuristiske og svimlende betonformer tilbage som vidner om noget, der engang var. Filmen er et bjergtagende studie i abstraktion, baseret på de kolossale ruiner og på bogen, 'Last and First Men', som Tilda Swinton på lydsiden læser uddrag fra, suppleret af Jóhannsons hypnotisk smukke musik."

So, de fleste andre, er jeg fascineret af Spomeniks ⟲.

Men denne film er umådelig kedelig.

Historien er kørt op på et latterligt dramatisk niveau ("Menneskene fra om 2 mia. år rækker ud til jer nutidsmenesker efter hjælp."), filmens arty-farty s/h, kontrast og gryn er på skruet op på over 11. Viel Geschrei und wenig Wolle.

Musikken - af Sicario og Arrival-komponist Jóhannson - var ok. Den brugte subwooferen dygtigt. Men lullede mig alligevel i søvn...

Spomeniks

Nu og da, er det rart at beskue eller henvise til en spomenik, et (ofte) brutalistisk mindemærke for et slag, en krig eller noget andte højstemt. Spomenik databasen har mange (her Pogarić). Men også Wikipedia kan være med. The Guardian fortæller om dem. Der...