Godzilla Minus One fra 2023 relancerede Godzilla-franchisen med et flot remake af den oprindelige Gojira fra 1954, med meget fokus på de menneskelige tragedier i kølvandet på Anden Verdenskrig. I denne fortsættelse befinder vi os i 1949, fire år efter afslutningen af krigen og to år efter at Godzilla hærgede. Japan er stadig ved at genopbygge efter disse katastrofer, da et nyt, dragelignende kæmpemonster begynder at hærge øriget. Det hold, der lykkedes med at nedkæmpe Godzilla, samles igen med nye medlemmer for at finde en måde til at stoppe det nye monster. Hovedpersonen fra den første film, Kôichi, bliver modvilligt involveret igen for at beskytte sin sammenbragte familie, kæresten Noriko og deres adoptivdatter Akiko. Holdets forsøg på at stoppe det nye monster går ikke så godt, og for at det ikke skal være løgn, stiger Godzilla op fra havet og begynder at destruere skibe. Hvad skal det hele ende med?

Igen er der stort fokus på personlige tragedier og viljen til selvopofrelse for det store fællesskab, men Kôichi er splittet mellem hvad der er vigtigst: at være der for sin familie eller bekæmpe monstrene med risiko for at gøre Noriko til enke og Akiko faderløs. Der er meget på spil og ingen nemme løsninger, og følelserne løfter sig til nærmest operatiske højder (grænsende til overspil) hen mod det dramatiske klimaks.

Japan har gennem sin historie være plaget af mange naturkatastrofer, fra hyppige jordskælv og vulkanudbrud til tyfoner og tsunamier, og man kan godt tolke kaijuerne (kæmpemonstrene) som metaforer for disse destruktive kræfter snarere end som egentligt onde og grusomme væsener. I stedet er de virkelige monstre menneskelige magthavere, der benytter sig af krig som middel til at opnå magt, uden tanke for de menneskelige omkostninger. På den måde kan man godt se Godzilla Minus Zero som en politisk film lige så meget som en særdeles effektiv monsterfilm - for det er den helt bestemt, og dertil flot. Monstrene og deres hærgen er virkelig dygtigt lavet (den første film vandt en Oscar for special effects), og genskabningen af Japan i 1940'erne er gennemført og stemningsfuld. Et subtilt sepia filter og tøj fortrinsvist holdt i brune nuancer hjælper med at skabe fornemmelsen af fortid.

Det er svært at sætte en finger på filmen, som er flot, spændende, dramatisk og rørende. Hvis jeg alligevel skal nævne et par småting, så er mit gamle fysikehjerte en smule irriteret over den manglende videnskabelige forståelse i nogle af måderne, monstrene bliver bekæmpet på - det ville ikke fungere sådan i virkeligheden. Men nå ja, det er en eventyrfilm, så det må man vel acceptere. En anden lille ting er at selvom oversættelsen virker kompetent (så vidt mit næsten totalt manglende japansk kan bedømme), skurrer de danske ordvalg mit gamle oversætterhjerte et par gange, fx når oversætteren skriver "bladfald" i stedet for "løvfald" og "nitrogen" i stedet for "kvælstof". Det er ikke direkte forkert, men det er heller ikke gængs dansk sprogbrug. Men det er altså småting, og det skal ikke afholde nogen fra at se filmen. Jeg synes virkelig at Takashi Yamazaki, som både har skrevet og instrueret filmen og er hovedmand bag effekterne, har formået at reboote Godzilla i disse to film på en langt bedre og mere vedkommende måde end de mange amerikanske remakes.

Filmen er som den første japanske film nogensinde optaget specifikt til IMAX-formatet, men pressevisningen, jeg så, var i widescreen-format. Når jeg får set IMAX-udgaven, vil jeg vende tilbage og fortælle hvad jer synes om forskellene, men jeg synes faktisk den "almindelige" widescreen-udgave fungerer fint. Nogle steder tror jeg faktisk at klaustrofobien i scenerne bliver forstærket af at der er "lavt til loftet" i widescreen-formatet, men jeg ser frem til at sammenligne med IMAX-udgaven.

Godzilla Minus Zero har danmarkspremiere 5. november 2026.

Anmeldelse: Godzilla Minus One

4 ud af 5 kaiju. Godzilla Minus One er lavet i forbindelse med 70 års-jubilæet næste år for den oprindelige Gojira (1954), der præsenterede biografgængerne for et af filmhistoriens absolut kendteste kæmpemonstre, som i resten af verden...