Lænestolskrænker

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 10. juni 2024 - 9:27 [0]

Forestil dig, at du er en ældre, nu inaktiv krænker med samme kone gennem 27 år og tre hjemmeboende børn mellem 10 og 19.

Fortiden indhenter dig nu, og DR fortæller at de om 6-12 måneder vil publicere en udsendelse hvor otte troværdige kvinder på overbevisende og følelsesladet vis vil fortælle om dine overgreb, der ligger sådan nogenlunde mellem det lovlige og grænser op til det ulovlige.

Hvad gør du?

Martin Brygmann satsede på at standse dokumentaren ad rettens vej, men tabte den del. Det glæder folket og det glæder DR:

"Men forud for publiceringen af dokumentarserien har entertaineren Martin Brygmann selv fortalt offentligheden i et opslag på sociale medier, at han er en af de anonymiserede mænd i dokumentarserien. Derfor har DR valgt at bruge hans navn i nyhedsdækningen."

Så kommer vage, oprigtige undskyldninger direkte fra krænkerens mund, løfter om dialog og åbenhed. Noget der hyldes af kommunikationseksperter hid og did. Men selvfølgelig også mødes af ekstra raseri på SoMe.

Jeg er sikker på, at alle de her advokater og kommunikationsfolk har studeret hvordan Harvey Weinstein, Bill Cosby, Louis C.K., Mel Gibson, Kevin Spacey (og deres hold) har navigeret for at krænkerne kunne beholde mest mulig indtægt, familie, frihed.

Men min umiddelbare intuition er at den klassiske, engelske overhus-strategi omtrent altid bevarer mest muligt intakt i krænkerens liv:

Ingen sagsanlæg, ingen kommentarer og så, efter nogle uger hvor blodtørsten i medier og sociale medier er dalet lidt, en kort Sir Norman Fry-optræden:

Misundelsesværdig/højstatus familie foran højstatus hus: "Martin skammer sig dybt og angrer alt det skete, men vi står sammen (evt. med "han modtager nu behandling")" fra konen. Familien holder sammen (det elsker publikum), angrebene stopper hurtigere, indtægten tager et solidt dyk. Et år eller to efter er krænkeren reformeret, og støtter en kampagne mod sexisme i musikbranchen. Deler ud af poppsykologiske oplevelser fra sin terapi i dame- og formiddagsblade "Krænkeren ved ikke altid, at han er krænkende.", "I terapien arbejdede vi meget med..." osv. osv.

Intellektuelt er det interessant et øjeblik at sætte sig i en presset krænkers sted. Som vi kender det fra virket som Lænestolsdetektiv og Forbrydelse og straf.

Med det sagt, skal man naturligvis langt hellere hjælpe de krænkede end krænkerne, og huske at tage helhjertet afstand fra krænkernes klamme handlinger.

Her kan fagforeninger en nultolerancekultur faktisk hjælpe. Sofie og Nikoline fra håndværksfagene har klart bedre muligheder end unge sangerinder.

 

Tilføj kommentar

Ja, dette er et dumt spørgsmål med et nemt svar, men det er der kun fordi spam-robotter er for dumme til at besvare den slags, mens mennesker ikke er.
👍

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.