Filmen starter godt. Noget helt nyt er på spil. James Bond er personligt involveret. Det er mere dystert. Vi er i Nordkorea. 

Samtidig ser Pierce Brosnan fantastisk ud med skæg, længere hår og bar overkrop. Han er milevidt fra mellemlederhåret og det grå jakkesæt.

Samtidig vil filmen gerne tilbage til rødderne. Vi ser gadgets fra de gamle film. 007 kører igen i Aston Martin-biler. 

Det er som om, at produktionsholdet endelig har besluttet, at nu skal der virkelig være James Bond for fuld udblæsning.

Desværre går det helt galt på Island.

Scenerne bliver så overdrevne, at kun Peter Jackson kunne have gjort det værre. CGI'en er elendig. Slow motion!?

Der er også alt for mange karakterer, som blandes for meget sammen: to brødre (hvoraf den ene bliver til en helt ny skuespiller), deres far, en dobbelt-agent (Rosamund Pike), en anden agent (Halle Berry), Madonna!?

Filmen kan ses som en indvarsling af Daniel Craig-æraen (som man kan være for eller imod). James Bond begynder at skifte karakter. Samtidig har produktionsholdet formodentlig indset, at deres dyrebare IP mister en hel del charme og identitet, når action-scenerne skrues op på 11.