Alien: Earth (første årgang) (2025)

| ▶️ Se trailer | |
| 🎬 IMDB 😊 🤬 | 76 |
| Ⓜ️ Metacritic Critics | 85 |
| 🎞️ Metacritic Users | 53 |
| 🍅 Rotten Tomatoes Critics | 93 |
| 🍿 Rotten Tomatoes Audience | 68 |
| 🌅 Internetforbrugeren (NS) | 90 |
| ⭐ På dansk: 5 ud af 6 stjerner |
Snobalarm! Metacritic-anmelderne elsker filmen 60% mere end publikum!
'Alien: Earth' udspiller sig to tidslinjeår før Ridley Scotts første film og flytter franchisen ned på Jorden. Et rumskib vender tilbage med en last, der aldrig burde have været åbnet, og fra første færd bliver menneskeheden konfronteret med noget, der ikke kan kontrolleres. Samtidig introduceres Prodigy, et selskab med egne planer om at skabe nye livsformer.
Centralt står pigen Marcy (Sydney Chandler), der dør og genopstår i en syntetisk krop som Wendy, en del af et hemmeligt program for børn i samme situation. Hendes bror Joe prøver at beskytte hende, men fanges i spillet mellem selskabets forskere, deres androider og en håndfuld ukendte livsformer, som er ankommet med et nødlandet rumskib fra konkurrenten Yutani og svære at holde styr på. Serien kombinerer konspirationer, laboratorieforsøg, eksistentielle spørgsmål og blodig body horror. De mange tråde holdes sammen af Wendy, der langsomt opdager en særlig forbindelse til monstrene og dermed bliver både trussel og nøglefigur.
Serien er et begavet, ambitiøst og innovativt stykke arbejde, som tør stille de store spørgsmål uden at glemme det groteske og det makabre. Den balancerer hårfint mellem filosofi og Grand Guignol og leverer udsøgt ubehagelige scener. Jeg har meget lidt at beklage mig over, ud over at afsnit syv foregår i solrige omgivelser, der dræner scenerne for uhygge. Til gengæld er afsnit fem på niveau med både Scotts 'Alien' og Camerons 'Aliens' – intenst og præcist afviklet med perfekt scenografi, timing og bedre cgi, end jeg længe har set.
Skuespillerne er gennemgående stærke, Timothy Olyphant er stjernen, der trækker seere til, men serien tilhører i virkeligheden Wendy/Marcy, der bæres af en præstation, som gør både de menneskelige og monstrøse sider nærværende. Kritikken fra andre går især på tempo og et vist overlæs af symbolik, og man kan godt mærke, at ambitionerne er større end helhedsstrukturen. Men styrken opvejer det hele: nytænkningen, billedsiden og viljen til at chokere publikum.
Det bliver spændende at se, om man kan få samlet trådene og holde dampen oppe i den kommende årgang 2.
Bedste streaming-kanaler lige nu
Her på Internetforbrugeren ved vi, præcis hvad vi synes om tusinder af film- og tv-serier. Vi ved også, præcis hvilke film der er tilgængelige på de danske streaming-kanaler lige nu.
Det har vi kombineret til listerne på Bedste film på streaming lige nu ⟲. Kig på de lister næste gang du vil købe et streaming-abonnement. Så ved du, hvor du får mest for pengene.
Bedste lige nu
Værste lige nu
Guld
Skrammel
Den lille filmquiz
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.
Kommentarer til anmeldelserne
| Anm. | Link | Kommentar |
Tid |
|---|---|---|---|
| Sjakalen | Sjakalen (1973) |
Enig! Fed film. |
6 dage 5 timer siden |
| Alene i vildmarken, sæson 8, 9, 10 | Der findes værre reality | 2 uger 9 timer siden | |
| Alene i vildmarken, sæson 8, 9, 10 | Følelseskontrakten i Reality-verdenen |
"Deltagerens ansigt skal være vendt mod kameraet og i billedet gennem hele videoen, dog er... |
2 uger 1 dag siden |
| The Odyssey | Weekendavisen famler |
Weekend Avisen bruger ikke Katherine Diez. Men så har de heldigvis...
|
3 uger 5 dage siden |
| Ondskabens hus | Modens diktater i filmverdenen |
Ondskabens hus er sådan et medley af gyserfilmhistoriens højdepunkter/mest udtrådte troper.... |
1 måned 3 uger siden |
| Project Hail Mary | Meget enig |
Jeg er meget enig i din anmeldelse. Du rammer det præcist. |
1 måned 3 uger siden |












Tilføj kommentar