Kathryn Bigelow, der gav os 'Strange Days' og 'The Hurt Locker', har denne gang skabt et absolut mesterværk. 'A House of Dynamite' er en to timer lang atomkrigsgyser, der med isnende realisme presser os ud på kanten af sædet med et nedslagsscenarie, hvor verden kan gå under på 19 minutter. Disse 19 uudholdelige minutter gennemleves tre gange, set fra forskellige perspektiver – regeringskontorer, militære kommandorum og Det Hvide Hus – før filmen slutter. Hvordan røber jeg ikke her, men kig i spøjlerfeltet, hvis du meget gerne vil snyde dig selv for en enestående oplevelse.

Resultatet er en ubønhørlig studie i, hvordan teknik, politik og menneskelig psykologi bryder sammen, når det utænkelige bliver virkelighed. Ingen helte, ingen forløsning – kun processen, presset og de fejl, der uundgåeligt følger med. Bigelow kombinerer den nøgterne kølighed fra 'Fail Safe' med den fragmenterede sandhed fra 'Rashomon', og gør det med en nerve, der mere føles som dokumentation end  fiktion.

Alt i den filmiske udførelse er upåklageligt: Noah Oppenheims manus er stramt og præcist, Bigelows instruktion klinisk kontrolleret, ensemblet leverer skuespil, der føles både realistisk og underspillet, fotograferingen er rå og håndholdt uden at blive kaotisk, klipningen holder konstant tryk på uret, og den repetitive score hamrer som en nedtælling i baghovedet. Helheden fremstår gnidningsfrit orkestreret og teknisk uhyggeligt overbevisende.

At nogle anmeldere beklager sig over slutningen, er helt skævt. Den er ikke bare velfungerende – den er perfekt. At kræve en 'mere tilfredsstillende' afslutning er at vise, at man ikke har forstået en pind af det hele. 'A House of Dynamite' er ikke underholdning; det er en advarsel. En påmindelse om, at vi alle lever i et hus bygget af sprængstof.

Anmeldelse: Fejl-sikker

5 ud af 5 brintbomber. Da filmen havde premiere i 1964 i kølvandet på gigantsuccesen 'Dr. Strangelove', der havde fået folk til skrige af grin, udeblev både latteren og publikumstilstrømningen, for Sidney Lumets iskolde atomthriller var langt stærkere tobak...