Akira Kurosawas 3½ time lange film fra 1954 fortæller historien om en gruppe samuraier, der i det sekstende århundredes Japan hyres til at forsvare en fattig landsby mod en flok banditter, der gang på gang har stjålet rishøsten.

Det er en fantastisk film,  der scene for scene fortæller en interessant historie så godt, som det overhovedet er muligt. Historien og persongalleriet er omhyggeligt udviklet, og alt, lige fra scenografien og skuespillet til musikken, er grundigt og mesterligt udført.

Toshiro Mifune fanger opmærksomheden i de fleste af sine scener, og Takishi Shimuras mere tilbageholdende figur er en fin modvægt. De to har de bedste roller, men alle syv samuraier er hver for sig bemærkelsesværdige. Begivenhedsforløbet, der samler de syv, optager den første del af filmen og danner et perfekt fundament for resten. Et par af landsbyboerne er også fint portrætteret, selv om de naturligt nok bliver overskygget, når samuraierne er i nærheden.

Historien bevæger sig hele tiden pænt fremad med mange udsving. Den er tilpas uforudsigelig til at holde ens interesse vedvarende fanget uden nogensinde at miste sin troværdighed. Der er masser af action, men også tyngde i handlingen. Den eneste ulempe er muligvis den lange spilletid, men der er virkelig ikke meget, der kunne klippes ud af historien, som til gengæld også er god nok til at tryllebinde sit publikum i timevis.

"De syv samuraier" har klart fortjent sit ry som fuldendt mesterværk.