'The Beast in Me' lægger fra land som en stramt anlagt psykologisk thriller, hvor sorg, mistanke og fortælletrang presses ind i et klaustrofobisk rum. Serien gør tidligt klart, at den ikke er interesseret i hurtige svar, men i den langsomme erosion af dømmekraft og moral.

Aggie Wiggs (Claire Danes) er forfatter og forsøger at fungere efter tabet af både sit barn og sin partner. Hun er kreativt fastlåst og leder desperat efter en historie, der kan give hendes liv – og forfatterskab – retning igen. Da en ny nabo (Matthew Rhys fra 'The Americans') flytter ind, en rigmand med ry som mulig hustrumorder, vækkes både hendes professionelle nysgerrighed og personlige besættelse. En ny forbrydelse i området kæder dem tættere sammen og udvikler sig til et sygt, spændingsmættet forhold, hvor Aggies behov for sandhed, kontrol og stof til sin næste bog gradvist bliver umuligt at adskille fra hendes egen moralske deroute.

Seriens tyngdepunkt er skuespillet. Claire Danes spiller Aggie som et menneske i konstant indre ubalance: skarp, selvbevidst og samtidig emotionelt nedbrudt. Sorgen er ikke udstillet, men indlejret i hendes handlinger og blinde vinkler – og i den måde hun rationelt retfærdiggør beslutninger, der åbenlyst er farlige. Hun virker om muligt endnu mere plaget og neurotisk her end i sin monumentale præstation som Carrie Mathison i 'Homeland'.

Lige så afgørende er Matthew Rhys, der – igen – giver sin figur en isnende tvetydighed. Hans spil er kontrolleret og økonomisk, men hele tiden med en latent uro under overfladen, som gør det umuligt at afgøre, om han blot er uretfærdigt mistænkt af Aggie eller bevidst udnytter hendes svaghed. Det er en præstation på niveau med Danes’ – og seriens egentlige spændingsakse ligger i friktionen mellem deres to energier.

Fortællestrukturen er stram og disciplineret. Serien lader spændingen opstå i peersonernes gensidige afhængighed snarere end i konventionelle plotdrejninger. Enkelte bipersoner kunne have været bedre udviklet, men det er marginalt.

'The Beast in Me' er en mørk, ubehagelig og ekstremt velspillet psykologisk thriller. Tæt på et fuldt femtal.

Anmeldelse: The Americans

4½ ud af 5 kolde krige. Jeg ved ikke, om jeg skal give førsteprisen for bedste spionserie til "Homeland" eller "The Americans", men sidstnævnte er i hvert fald en klar kandidat. Scenen er sat i 80′erne under præsident Reagan, hvor vi i seks sæsoner følger...

Anmeldelse: Homeland

4½ ud af 5 helikopterstyrt. I "Homeland"s sidste sæson tilspidses det evigt problematiske forhold mellem Carrie og Saul i hidtil uhørt grad for at kulminere i en af de bedste seriefinaler nogensinde. "Homeland"s forfattere har aldrig været bange for at vende...