For seks år siden kunne DR meddele "Amerikaner dræbt med bue og pil af isoleret indisk ø-stamme". En tragedie. En idealistisk missionær var blevet mødt af nogle mindst ligeså idealistiske stammefolk på en ø ud for Indiens kyst.

Myrdet på den forbudte ø dykker ned i den fascinerende ø, ⟲ den fascinerende stammes historie og den unge missionærs fascinerende sjæleliv. Som det kan ses på den efterfølgende diskussion her på Internetforbrugeren ⟲, kan man både være for og mod missionærer og naturfolk, teknisk avanceret civilisation, ret til at blive ladt i fred og meget mere.

Denne lidt langtrukne og poetiske dokumentar fra National Geographic forsøger også at høre alle parter og lykkes fint med det. Vi får hørt på familie, venner, aktive missionærer, ex-missionærer, der angrer deres missionsvirksomhed. Plus antropologer, der skammer sig lidt.

I diskussionen falder folk typisk ned i to (lave) grøfter: naturromantikerne og teknokraterne. Jeg er lidt mere i teknokratgrøften end i romantikergrøften ⟲. Men mener, at andre har ret til at tage fejl og give udtryk for det. Sådan gør vi nemlig i de bedre civilisationer.