Slow Horses, sæson 1 (2022–)

Gary Oldmans cv er fyldt med vilde præstationer. Han fik en Oscar for sin hovedrolle som Winston Churchill i "Darkest Hour" (2017) og var tidligere nomineret for sin fint underspillede George Smiley-figur i "Tinker Tailor Soldier Spy" (2011). Og nu, i actionserien "Slow Horses" på Apple TV+, der er krydret med tørt britisk vid og skæv humor, viser Oldman helt nye sider af sit talent.

"Slow Horses" lanceres som "spionthriller", og figuren Jackson Lamb, som spilles af Oldman, er da også tidligere koldkriger og spion for MI6, som svarer til vores FE, men nu arbejder han som chef for en underafdeling af MI5 (PET) kaldet "Slough House" (deraf øgenavnet "slow horses" for medarbejderne).

Afdelingen tjener som skraldespand for MI5-ansatte, der på en eller anden måde har lagt sig ud med hovedsædet i Regent's Park, der ledes af den kyniske og iskolde Diana Taverner (Kristin Scott Thomas), som ikke har det fjerneste imod at bruge alle de beskidte kneb, man overhovedet kan komme i tanke om, og ikke tolererer nogen form for slinger i geledderne. Lambs underordnede er da også stort set en flok utilpassede, vanærede eksistenser, som han kalder uduelige over én kam. Selv er han en gnaven, usoigneret bums, hvis kontor flyder med gamle pizzabakker, halvtomme whiskyflasker og en sofa, der tjener som soveværelse for manden, som tilsyneladende aldrig skifter tøj eller går i bad. Så er scenen ligesom sat.

Lamb virker ganske tilfreds med at køre rutineoperationer og overvågningsopgaver, indtil hans team uforvarende bliver indblandet i en kidnapning af en ung muslimsk standup-komiker, som højreorienterede fundamentalister truer med at henrette.

Blandt de øvrige medvirkende ses Jonathan Pryce, Saskia Reeves, Jack Lowden og et væld af andre gode britiske skuespillere. Serien giver sig god tid til at skildre sin brogede flok af temperamentsfulde politiagenter, der alle har noget at bevise på grund af deres kiksede fortid. Instruktøren James Hawes bygger langsomt, men sikkert sin fortælling op over seks afsnit, som byder på flere og flere uventede twists, efterhånden som indsatsen bliver højere og højere og konspirationen mere og mere indviklet.

Skal jeg brokke mig over noget, er det nok, at der først kommer rigtig gang i handlingen i tredje afsnit (af seks), men så kører det også veloplagt derudad. Alene Oldman er alle pengene værd, og jeg vil straks gå i gang med anden sæson.

Anmeldelse: Darkest Hour

4 ud af 5 havannesere. Der synes for tiden at være en skarp konkurrence om, hvem der kan levere den bedste Churchill-portrættering: Albert Finney, Brendan Gleeson, John Lithgow, Brian Cox og nu Gary Oldman. Jeg har svært ved at kåre en vinder, men Oldman gør...