Slow Horses, sæson 1 (2022)

Lidt woke.

• Kvinderne er altid klogere end mændene, og sorte kvinder er toppen af poppen.
• Racisterne er en meget fortyndet variant. Mere om det i spøjleren.
   

Ret barnlig.

• Den der kan sladre mest/fortælle den mest overbevisende historie  til overchefen, har magten (10 scener). Meget af arbejdspladsdramaet handler om hvem der kan tørre skylden af på hvem.
• Arbejdspladsromancen handler mest om at manden er dum og skal sige mindre. Altid et godt råd. Men. Arbejdspladsromancer er set bedre og mere voksne (fx. i Better Call Saul)
• Den der har pistolen, har magten (7 pistoler i 15 scener, cirka). Pistolens farlighed vokser med aktørernes grimasseintensitet. Jeg hurtigspolede sine steder, da jeg allerede kendte udfaldet af konfrontationerne.

Ret krimi.

• "Den mørke hændelse i fælles fortid" skal også pilles frem og rystes alt for mange gange. Jeg er voksen og utålmodig.
• MI5 arbejder i gigantiske kommando-sale med 200 skærme, 50 eksperter (alle kønne statister) og de kører rundt i spritnye sort SUV'er. Helikoptere med 100% lydige finskytter er altid fremme på to minutter og byder som altid på chop-chop-lyd og radiokommunikation.
• Agenter dør til højre og venstre (så seerne ikke begynder at blunde), men ingen af de overlevende er rigtigt/realistisk rystede over, at deres kollegaer dør en virkelig død, og efterlader virkelig familie.

Med andre ord: Hønselort.

Gary Oldman og skuespillerne er gode, og der er enkelte sjove replikker. Men det er bare en af utallige velpolerede, urealistiske, kluntede tv-krimier. Sådan noget jeg ikke burde have brugt tid på.

Niels og Bo er begge krimifans og uenige.