Den vilde bande (1969)

Med 'Den vilde bande' lavede Sam Peckinpah en stærk og tankevækkende film, der var innovativ i både stil og indhold og på mange måder en afsked med den traditionelle western, der var bundet af Hollywoods censursystem (The Hays Code(link is external)), som trak skarpe grænser for afbildning af sex og udpenslet vold og blev afskaffet i 1968. 

Filmen foregår i en anden brydningstid, i 1913, hvor Det Vilde Vesten var ved at blive afløst af lov og orden. Filmens absolutte antihelte er søgt ned mod grænselandet nord for Mexico, hvor der stadig er mulighed for at skyde sig igennem tilværelsen. Og de har absolut ingen problemer med at dræbe kvinder og børn, ligesom Peckinpah glad og gerne viser blod i lange baner. 

Filmen skal ses som en reaktion på uvirkeligheden i datidens familievenlige westerns, som glamouriserede vold, men samtidig var helt ublodige. 'Den vilde bande'  begynder og slutter med et blodbad og indeholder en række vilkårlige, grafisk udpenslede drab fanget i stiliserede slowmotion-optagelser. 

Peckinpah forsøgte bevidst at vise den virkelige volds hæslighed og at give publikum en fornemmelse af, hvordan det faktisk var at blive skudt. Filmen skulle vise, at drab er brutale og ikke glamourøse, og at revolvermænd ikke er helte, men afstumpede og usympatiske forbrydere. Det tidligere renskurede hollywoodkoryfæ William Holdens præstation i denne film er ikke mindre chokerende end Henry Fondas i Sergio Leones "Once upon a Time in the West", som blev lavet et år tidligere i Europa, hvor man ikke var bundet af det amerikanske censursystem. Leones spaghettiwesterns har givetvis givet Peckinpah blod på tanden.

Den amerikanske western var omsider blevet voksen, hvilket fornøjede mange, men mishagede flere, og genren gled langsomt i baggrunden, men er dog løbende blevet holdt i live af folk som Clint Eastwood og Kevin Costner, der har glædet os med mesterværker som "De nådesløse" og "Open Range".
 

Hays Code - Wikipedia(link is external)

(link is external)

Anmeldelse: Unforgiven

4½ ud af 5 skamferede ludere. Clint Eastwoods mesterværk holder stadig. Den mest realistiske western nogensinde. Jeg kan kun komme på én film, der har endnu flere usympatiske personer på rollelisten, og det er “Miller's Crossing”.

Anmeldelse: Open Range

4½ ud af 5 vaskeægte cowboys. Årtusindets hidtil bedste western holdt til et gensyn 20 år efter. Hvor er den film dog bare skidegod. Kemien mellem Costner og Duvall er fantastisk.