Richard Donners 1997-disco-burger-”Taxi Driver”.

Mel Gibson er taxachauffør og rablende sammensværgelsesteoretiker, og han er dybt forelsket i Julia Roberts, der er jurist i Justitsministeriet. Fordi filmen er fra 1997, udgiver Gibson et trykt sammensværgelses-nyhedsbrev med fem abonnenter. Men han må have ret i noget, for en dag bliver han kidnappet og tortureret (det er jo en Mel Gibson-film), men flygter – og må nu til at finde ud af, hvad der er op og ned, sammen med Julia Roberts. Han er skør, men charmerende. Hun er smuk og god og har ben i næsen.

Ud over at være 20 minutter for lang – og lidt for dum hen mod slutningen - er filmen et absolut herligt mix af paranoid action og romantisk komediedrama. Donner har totalt snor i instruktionen, og Gibson og Roberts er old school-filmstjerner på toppen af karrieren. Gibson giver virkelig en af sine bedste præstationer hér. Han dykker endnu dybere ned i den ægte smerte, han fx viste i den første ”Dødbringende våben”, og det gør hans karakter ret gribende. Der er ikke så mange, der husker filmen i dag, men tiden har været god ved den.