Til høring i Udvalget for Digitalisering og IT om Danmarks digitale suverænitet

Der er noget déjà vu over det her," sagde han. "For præcis 18 år siden, den 24. april 2007, der var der en høring nede i Fællessalen[..] det var en høring, som også dengang var arrangeret af IT-udvalget dengang, og det handlede om åbne standarder. Også dengang var der fint besøg udefra. Dengang var det Belgiens føderale chef for arkitektur og standarder, Peter Strix, som fortalte om den belgiske regerings arbejde for åbne standarder og open source. Og ligesom Dirk i dag har fortalt om Slesvig-Holstens vej mod digital suverænitet, så fik vi også en beretning fra Belgien dengang."

"[Beslutningsforslag] B103 havde det her, det pålagde regeringen det her, citat, senest 1. januar 2008, at indføre og  vedligeholde et sæt af åbne standarder, der kan tjene til inspiration for øvrige offentlige myndigheder. Åbne standarder bør herefter være en del af grundlaget for det offentlige udvikling og køb af IT-software, med henblik på at fremme konkurrencen. Det her var 2006, at B103 blev vedtaget. Men der var stor modstand for IT-industrien, særligt for én stor spiller, I kan gætte, hvem det er. Det starter med M."

"Dengang gik det ikke godt. De åbne standarder, de sandede til, og så kom finanskrisen. Der var vigtigere ting. Det øverste politiske niveau - det her, hvor vi er i dag -  glemte sådan set det hele, og noget vigtigere stjal vores opmærksomhed. Det håber jeg ikke kommer til at ske den her gang. Der er vigtige ting på gang i verden nu, måske mere end nogensinde før i vores levetid, og digital suverænitet er helt klart en af dem."

Historien om billige, sikre løsninger i (det offentlige) Danmark er simpelthen en historie om nøl, lave ambitioner og svineri med penge.

1. Digital suverænitet er grundlag for national sikkerhed
Digital suverænitet handler ikke blot om teknologi, men om politisk og forvaltningsmæssig autonomi. Kontroll over egne IT-systemer er afgørende for national sikkerhed og legitimitet.

2. Problemer med afhængighed af proprietær software
Mange regeringer er afhængige af store tech-giganter, hvilket begrænser transparens, øger sikkerhedsrisici og fører til stigende omkostninger og tab af innovationskraft i Europa.

3. Strategisk open source-satsning i Slesvig-Holsten
Delstaten har valgt en målrettet overgang til open source-systemer, herunder LibreOffice, Thunderbird, Nextcloud og Linux, med politisk opbakning og langsigtet budgetplanlægning.

4. Barrierer og løsninger i implementering
Udfordringer inkluderer kompatibilitet med andre offentlige systemer og omstilling af medarbejdere. Det løses med uddannelse, ledelsesmæssigt engagement og fokus på åbne standarder.

5. Økosystem for åben innovation og regional udvikling
Etablering af en innovationshub og programkontor (OSPO) fremmer samarbejde mellem myndigheder, virksomheder og civilsamfundet om open source-løsninger.

6. Open source som katalysator for økonomisk vækst og europæisk samarbejde
Open source styrker konkurrenceevne, skaber startups og understøtter FN's bæredygtighedsmål. Målet er at gøre open source til "det nye normale" gennem reformer, strategi og politisk lederskab.

"Vi har kunnet hjælpe med at fastholde de digitale kompetencer i kommunerne, fordi de dygtige folk, de gider ikke bare klikke next, next, next. De vil være med til at skabe løsninger, skabe innovation og så videre. Det er det, der kilder i hovedet på de dygtige folk. Så vi mener også, at vi har været med til at fastholde dygtige digitale kompetencer ude i kommunerne."

"Vi er rigtig mange i det danske land, som kan det her, som arbejder med det her, både leverandører og offentlige organisationer. Men det store problem er hver gang at skaffe funding. Vi sidder for eksempel aktuelt med et projekt om at skabe en alternativ skoleløsning til Google og Microsoft, så vores skoleelever ikke er afhængige af det, og vi kommer ud over problemerne med GDPR. Vi har funding indtil 31. december 2025, så har vi ikke funding derefter. Der kommer vi altså ikke langt for 500.000 kroner. Men vi har en udgift om året på 50 millioner kroner til Microsoft og Google. Så der er masser af penge at tage af, hvis der bare var nogen, der ville investere. Og det er et meget godt eksempel på det problem, vi sidder med."

1. Lang erfaring med open source og organisering i offentligt regi
Jens Kjellerup har arbejdet med open source siden 2002 og var medstifter af foreningen OS2, hvor 82 kommuner og flere offentlige og private aktører samarbejder om behovsdrevne, fælles digitale løsninger.

2. Fordele ved open source i kommunerne
Open source har givet billigere løsninger, styrket digitale kompetencer og fastholdt medarbejdere ved at inddrage dem i udvikling og innovation, samt skabt suverænitet over it-porteføljen.

3. Udfordringer med drift, finansiering og koordinering
Det er svært at fastholde finansiering og ejerskab over tid, at koordinere mange aktører og leverandører, og at undgå at én leverandør tager over – hvilket kræver stærk organisering og arkitekturstyring.

4. Ejerskab og organisering er vigtigere end teknologien i sig selv
Open source er et middel, ikke et mål. Suverænitet kræver organisatorisk ejerskab, strategisk kompetence og struktur – ikke blot teknisk skift til en anden leverandør.

5. Behov for politisk vision og langsigtet strategi
Danmark mangler en klar politisk vision og strategi for digital suverænitet, herunder incitamenter og “følg-eller-forklar”-modeller for, hvordan og hvorfor open source skal anvendes og udvikles.

6. Krav om investering og stabil finansiering
Store potentialer går tabt pga. manglende varig funding. Der er behov for et mandatbåret Open Source Program Office, som kan sikre stabil drift, strategisk styring og reelt ejerskab på tværs af den offentlige sektor.

"Og hvordan kan man så spare så meget? Jamen det skyldes jo, at vi har gjort os fri af en leverandør, som allerede har været nævnt, og som har næsten monopolstatus, og som har nogle meget rigide licensstrukturer. Det var en leverandør, hvor der var en forudsætning om, at vi også betalte for funktioner, som vi slet ikke havde brug for."

1. Skift til europæisk leverandør for 60 IT-løsninger
Kultur- og Borgerservice i Aarhus har flyttet en række mindre systemer fra en amerikansk til en tysk leverandør, hvilket har givet bedre kontrol over data og øget datasuverænitet.

2. Betydelige økonomiske besparelser
Driftudgifterne er reduceret fra ca. 800.000 kr. til godt 200.000 kr. årligt, blandt andet fordi man undgår licensbetaling for overflødige funktioner fra en monopolpræget leverandør.

3 .Større ejerskab og engagement hos medarbejderne
Efter en tilvænningsperiode er IT-folkene blevet mere tilfredse, da de nu har bedre indsigt og ansvar for egne systemer og føler større nærhed og engagement.

4. Styrket datasikkerhed og færre juridiske risici
Ved at flytte data til EU har man undgået juridiske gråzoner og usikkerhed forbundet med amerikansk lovgivning, hvilket har reduceret GDPR-arbejdet og skabt større tryghed.

5. Strategi for øget digital handlefrihed og open source-løsninger
Aarhus arbejder målrettet på at reducere afhængigheden af fx Microsoft og undersøger mulighederne for at indføre open source-baserede kontorpakker til relevante medarbejdere.

6. Open source som demokratisk og praktisk løsning
Charlotte fremhæver, at open source fremmer innovation, sikkerhed og kvalitet, og ser samarbejde – fx i OS2 – som en nøgle til at skabe robuste og uafhængige offentlige IT-løsninger.

Her er en opsummering i 6 punkter af den meget omfattende og passionerede tekst:

1. Baggrund og erfaring
DHH har arbejdet med internettet i 30 år og skabte Ruby on Rails i 2003 – en open source-teknologi, som har været fundamentet for mange kendte virksomheder (Airbnb, Shopify m.fl.). Han har opbygget 37signals og sidder i dag i Shopifys bestyrelse.

2. Tilbage i Danmark for at give tilbage
David er flyttet hjem for at nyde livet i Danmark og for at støtte næste generation af iværksættere med kapital og rådgivning – trods erkendelsen af, at stort set al internetvækst stadig sker i USA.

3. Digital afhængighed er en trussel
Danmark (og Europa) er blevet alt for afhængige af amerikanske tech-giganter, hvilket underminerer både digital suverænitet og sikkerhed – især når kritisk infrastruktur kører på amerikanske cloud-tjenester som Microsoft og Amazon.

4. Krav om digital selvstændighed
Hansson foreslår et opgør med afhængigheden af amerikanske skyer til offentlig IT og opfordrer til, at ny offentlig udvikling skal være open source-baseret og drives lokalt.

5. Open source er vejen frem
Open source er allerede fundamentet for globale tjenester som Shopify og GitHub – det er fleksibelt, billigere og giver mulighed for at skifte leverandør, i modsætning til lukkede systemer fra amerikanske firmaer.

6. Konkret handlingsplan
Danmark skal inden for 10 år udfase de amerikanske systemer og allerede nu kræve open source i al nyudvikling. Det er nødvendigt for at opnå ægte digital suverænitet og stoppe spild af offentlige midler på dyre licenser.

1. Digital suverænitet er et gammelt løfte, vi ikke må løbe fra igen
Allerede i 2006 vedtog Folketinget at fremme åbne standarder, men indsatsen løb ud i sandet – Morten advarer mod at gentage den fejl og understreger, at digitalt selvstyre er vigtigere end nogensinde i en geopolitisk usikker tid.

2. Optimisme og genopbygning af open source-branchen
Efter tidligere skuffelser oplever Morten nu en ny vilje til samarbejde og er i gang med at genstarte en brancheforening, fordi stærke open source-løsninger kræver kollektiv indsats fra leverandører.

3. Politisk og offentligt engagement er nøglen til fremgang
Suveræne IT-løsninger kan ikke udvikles uden efterspørgsel og klare signaler fra politikere og offentlige indkøbere – de skal i spil og turde vælge open source, også selvom det ikke matcher Big Tech fra dag ét.

4. Tiden er inde til handling – begynd med pilotprojekter
Med inspiration fra statsministerens forslag opfordrer Morten til, at Danmark straks igangsætter pilotprojekter, så vi udnytter den aktuelle krise som et vendepunkt og ikke endnu en forpasset mulighed.

"Vi har stadigvæk det her lidt romantiske billede af, at Google, det er sådan, man går ind, og så søger man, og så får man en stribe links, og så klikker man sig videre til det, man nu var på jagt efter. Så er det bare desværre ikke. [...] Cirka 60 procent af alle søgninger på Google, de bliver på søgesiden. Altså, så 60 procent af os, når vi kommer ind på Googles søgeside, vi kommer aldrig nogensinde længere. 40 procent, de sidste 40 procent, ud af dem, der er det en fjerdedel, som lander på et andet Google-produkt. Så man kan sige, at Google arbejder benhårdt på, at vi som brugere skal blive på Googles side, og det gør de jo, fordi deres business her ikke er at stille viden til rådighed for borgerne, men at hente viden om borgerne og sælge det til annoncerne."

1. Troværdig information er truet af tech-monopoler
Adgangen til viden domineres i dag af Google, hvor størstedelen af brugerne aldrig forlader søgesiden. Søgemaskiner er blevet "svarmaskiner", og borgerne modtager viden uden klar kildeangivelse – hvilket udfordrer demokratisk oplysthed.

2. Leksikon (LEX) som dansk modspil til global dominans
LEX er et non-profit nationalleksikon med 250.000 artikler, som allerede bruges af en stor del af befolkningen, selvom det ofte sker ubevidst. Det er et forsøg på at sikre offentlig adgang til verificeret viden.

3. AI ændrer videnslandskabet radikalt
Kunstig intelligens transformerer måden, vi tilgår viden på. Svar genereres uden transparente kilder, hvilket skaber risiko for misinformation og reduceret informationskvalitet.

4. Udvikling af en dansk chatbot baseret på LEX og dansk kultur
LEX arbejder nu sammen med Aarhus Universitet på at skabe en dansk, kildehenvisende chatbot, som integrerer pålidelige videnkilder fra fx Det Kongelige Bibliotek og Nationalmuseet.

5. Projektet er kulturelt og demokratisk vigtigt
Udviklingen handler ikke kun om teknologi, men også om sprog, kultur og demokratisk dannelse. Målet er at skabe en fælles offentlig infrastruktur for adgang til viden – med borgerinddragelse og brede partnerskaber.

1. AI er ikke et produkt, men en løbende proces
At udvikle kunstig intelligens er ikke som at bygge en bro – det kræver konstant justering, feedback og drift. En model i sig selv er ubrugelig uden en fungerende infrastruktur og daglig anvendelse.

2. Danmark mangler de rette organisatoriske rammer
Det kræver mere end talent og data – vi mangler stabile organisationer med adgang til compute, infrastruktur og kapital, som kan omsætte AI-modeller til reel brug og læring i praksis.

3. Fokus skal være på kapacitet, ikke bare forskning
De succesfulde AI-aktører globalt er ikke klassiske forskningsmiljøer, men velkapitaliserede organisationer, der kan handle hurtigt. Danmark har brug for tilsvarende institutioner og strukturer for at følge med.

1. Open source er et realistisk og sikkert alternativ – også i stor skala
Tobias og hans virksomhed Semafor har i over 30 år drevet IT udelukkende med open source-løsninger – uden brug af Microsoft, Google eller cloud-tjenester – og dokumenterer, at det kan lade sig gøre for både private, kommuner og staten.

2. Semafor leverer konkrete open source-løsninger til det offentlige
Eksempler inkluderer sikre mødeplatforme, Nextcloud-løsninger, en 2FA-løsning brugt af staten, og en Linux-baseret platform til PC/server-drift – alle som alternativer til dyre og data-usikre Big Tech-produkter.

3. Offentlige udbud bør fremme open source og åbne standarder
Tobias anbefaler, at offentlige systemer altid leveres som open source (”public money, public code”), kan integrere med flere leverandører og baseres på åbne standarder for at undgå teknologisk afhængighed.

4. Uddannelsessystemet bør støtte digital suverænitet fra start
Allerede i folkeskolen og på IT-uddannelser bør elever og studerende lære at bruge og udvikle open source-teknologier frem for kommercielle Big Tech-platforme, som i dag er normen.

5. Danmark bør samarbejde europæisk for at styrke digital uafhængighed
Tobias anbefaler, at Danmark træder ind i en ny europæisk alliance (EDIC) med bl.a. Frankrig, Tyskland og Holland, for at dele og udvikle open source-løsninger med EU-støtte – som en genvej til suveræne IT-løsninger.

1. Danmark er digitalt afhængig af amerikanske teknologier
Størstedelen af vores digitale infrastruktur – både i det offentlige og private – bygger på amerikanske cloud- og softwareløsninger, hvilket gør os sårbare over for politiske og sikkerhedsmæssige risici.

2. Lokale og europæiske alternativer findes allerede
Virksomheder som AVEN kan tilbyde både private og hybride cloud-løsninger med samme funktionalitet som globale platforme, men med data opbevaret sikkert i Danmark og under europæisk kontrol.

3. Politiske krav og udbud kan ændre balancen
Ved at kravsætte anvendelse af lokale eller EU-baserede løsninger i offentlige udbud, og ved at støtte udvikling gennem målrettet funding, kan politikerne skabe en bæredygtig digital infrastruktur med stærkere europæisk suverænitet.

1. Danmark er sårbart på grund af digital afhængighed.
Vi er blevet for afhængige af få globale tech-giganter, hvilket udgør en sikkerhedspolitisk, demokratisk og økonomisk udfordring.

2. Digital suverænitet handler om flere og bedre alternativer – ikke isolation.
Målet er ikke at afskære os fra verden, men at skabe mangfoldighed, styrke europæiske og danske løsninger og sikre teknologisk autonomi.

3. Vi har brug for en konkret strategi og fælles handling.
Der skal udformes en plan med delmål på kort og lang sigt, i tæt samarbejde med kommuner, EU og andre frontløbere – så vi går fra tale til handling.

Hvis de højtærede folketingspolitikere tager sikkerhedstruslen, skattetydernes penge og landets konkurrenceevne alvorligt får de fluks bagt krav om open source ind i alle lovforslag. Belønningerne vil være

• udgifter på 25%-50% af de nuværende.
• Dygtigere og mere konkurrencedygtig dansk IT-branche.
• Sikkerhed for at en fremmed, territoriesulten og måske fjendtligt indstillet magt, ikke pludselig kan lukke alt ned i et af verdens bedst forbundne lande.

Formand og ordstyrer Lisbeth Bech-Nielsen var betryggende kvik, og it-konsulenterne fra Deloitte er i klart undertal i Udvalget for Digitalisering og It.

Der ser ud til at være mulighed for at ændre lovgivningen.

Går det for langsomt? Sådan skriver du et godt brev til Folketinget - i stedet for et overset opslag på Facebook.

Cille og Sebastian er kunstige værter. De kunne også bestyre Lykkehjulet, Jeopardy og Vild med dans, er jeg sikker på.