Til verdens ende (2023)

Selv om jeg har forbehold over for den forvirrende, 'Pulp Fiction'-agtige klipning af Viggo Mortensens imponerende westerntragedie, blev jeg straks suget ind i historien. Men jeg vil lige advare om, at der hoppes flittigt rundt imellem flashbacks, flashforwards og drømmesekvenser. At Mortensen faktisk slipper godt fra det, siger meget om hans evner som historiefortæller.

Mortensen har ikke bare skrevet og instrueret filmen; han spiller også den mandlige hovedrolle og har desuden komponeret den smukke og stemningsfulde musik. Hans instruktørdebut 'Falling', som jeg ikke har set endnu, blev godt modtaget, men jeg kan ikke forestille mig, den kan være bedre end denne film, som er meget tæt på et mesterværk.

Mortensen er som altid god i sin rolle, men i mine øjne leveres filmens absolutte toppræstation af Vicky Krieps ('Den skjulte tråd') i hendes skildring af en kompleks og selvstændigt tænkende kvinde, der kæmper for at finde fodfæste i en kultur domineret af voldelige, magtsyge og pengegriske mænd. Vivienne Le Coudy er en fransk-canadisk immigrant, hvis far drog i krig og blev hængt af englænderne. Hun ender som blomsterhandler i 1860'ernes San Francisco, hvor hun møder den danske immigrant, tømrer og veteran fra Første Slesviske Krig Holger Olsen (Viggo Mortensen). Selv om de begge er kompromisløse individualister, drages de af hinanden, og han overtaler hende til at flytte hjem til ham i Nevada. 

Hans hus er en misligholdt rønne fyldt med døde mus, og Vivienne raser over indretningen og går i gang med at afhjælpe situationen. Holger gør en halvhjertet indsats for at tæmme jorden omkring hytten og bliver senere også sherif i en lille by i nærheden. Byens småkorrupte borgmester Rudy Schiller (Danny Huston) konspirerer med ranchejeren Alfred Jeffries (Garret Dillahunt), som er så magtfuld, at ingen tør sætte sig op mod ham og hans voldelige og hæmningsløse søn Weston (Solly McLeod).

Holgers og Viviennes idyl ender brat, da borgerkrigen bryder ud, og Holger drevet af gæld og eventyrtrang melder sig til unionshæren. Med Holger af vejen forsøger Weston at erobre Vivienne, men hun gør modstand ...

Så skal jeg ikke røbe mere af handlingen, der dog ender som en western bør. Det er sine steder en langsom (og meget smuk) film, men tidens brutalitet vises så sandelig også, og genrens elskede klicheer er der i rigt mål.
 

Anmeldelse: Den skjulte tråd

4 ud af 5 rober. Tidens Kvinder møder August Strindberg i Paul Thomas Andersons nyeste film, der ligesom “The Master” kræver stor tålmodighed af iagttageren den første times tid, hvorefter man er godt og grundigt fanget. Den skildrer det komplicerede...