Toves værelse (stream/optag) (7,0 IMDB). Der er ikke rart hjemme hos Tove Ditlevsen og Victor Andreasen. Det kan Klaus RIfbjerg bevidne i denne giftige skænderi- og misbrugsfilm.
Sorg og Glæde (stream/optag) (7,0 IMDB). Konen har i en psykose myrdet datteren. Husbond Johannes, hele familien, naboer er blevet bragt i en rædsom situation. Det er ikke en action-komedie.
"On Tuesday last [13 April, 1742] Mr. Handel's Sacred Grand Oratorio, the MESSIAH, was performed at the New Musick-Hall in Fishamble-street; the best Judges allowed it to be the most finished piece of Musick. Words are wanting to express the exquisite Delight it afforded to the admiring crouded Audience. The Sublime, the Grand, and the Tender, adapted to the most elevated, majestick and moving Words composed to transport and charm the ravished Heart and Ear."
Kysset (stream/optag) (6,6 IMDB). "Drama! Romance! War!" lover IMDB. Nydeligt, let søvndyssende og kulørt Bille August-drama om næsten-elskere i en verden, der er gået fra forstanden. Vel modtaget de fleste steder.
Train to Busan (stream/optag)(7,5 IMDB). Ikke så god som 28 Days Later, men forrygende aggressiv og medrivende zombie-gyser. Højoktan rædsel og action i 90 minutter.
Rembrandt (stream/optag) (6,3 IMDB). Folkekære danske skuespillere i den type film har skrevet og instrueret en frygtelig mase af. Men blandt de dårligere.
Bænken stillede det spørgsmål og undersøgte det på fornemste vis. Den løb med 11 filmpriser. Blandt andet for bedste film.
Selvom du måske endnu ikke er helt så gammel og helt så alkoholiseret som hovedpersonen Kaj, kan du måske godt få noget ud af denne fine, humanistiske film.
Christoffer er rig og smuk og lever et tilsmilet liv med god mad og en ti år yngre skuespillerkæreste og hends søde veninder. Han er Tannhäuser i Venusbjerget. Skal han bytte denne sensuelle drømmetilværelse ud med et beskidt stålværk og en led, beregnende kone? Hvis han gør, skal han i hvert fald straffes og iklædes den sorte slåbrok.
Arven er ikke helt så naturlig som Bænken. Men den er fotograferet af Harald Gunnar Paalgard, så den er en fryd at se på.
Folket, i hvert fald IMDB-folket, elsker disse Tintin-bidder og ender samlet på 83% lykke. Selv skulle jeg dog være fanget i mange dages regnvejr på Den Sorte Ø, før jeg gad se bare en af dem. Men sådan er folk så forskellige.
Pinlige, langtrukne magtkampe mellem (midlertidige) par (i The Square: hvem smider kondomet ud?, her: hvem betaler regningen?)
Pinlige handicappede (i The Square: en med Tourettes, her: en med hjerneblødning)
Mænd, der trods ydre vildskab, er totalt tæmmede kulturprodukter (i The Square: dansescenen til firmafesten, Force Majeure: dansescenen, genfødslen i snehulen. her: musikscener, beklemte mænd i vildmarken)
Etniske lavkastemænd der ser på moderne mand-kvinde-relationer i middelklassen udefra (i Force Majeure: rengøringsmanden, her: taxachaufføren).
Hierarkier og magtforhold eksisterer, selvom vi lader som om de ikke gør.
Ruben Östlunds sketchshow nummer 5 er ret sjovt. Men filmen er for LANG og så har man jo set mange af sketchingredienserne før.