Train to Busan (stream/optag)(7,5 IMDB). Ikke så god som 28 Days Later, men forrygende aggressiv og medrivende zombie-gyser. Højoktan rædsel og action i 90 minutter.
Rembrandt (stream/optag) (6,3 IMDB). Folkekære danske skuespillere i den type film har skrevet og instrueret en frygtelig mase af. Men blandt de dårligere.
Bænken stillede det spørgsmål og undersøgte det på fornemste vis. Den løb med 11 filmpriser. Blandt andet for bedste film.
Selvom du måske endnu ikke er helt så gammel og helt så alkoholiseret som hovedpersonen Kaj, kan du måske godt få noget ud af denne fine, humanistiske film.
Christoffer er rig og smuk og lever et tilsmilet liv med god mad og en ti år yngre skuespillerkæreste og hends søde veninder. Han er Tannhäuser i Venusbjerget. Skal han bytte denne sensuelle drømmetilværelse ud med et beskidt stålværk og en led, beregnende kone? Hvis han gør, skal han i hvert fald straffes og iklædes den sorte slåbrok.
Arven er ikke helt så naturlig som Bænken. Men den er fotograferet af Harald Gunnar Paalgard, så den er en fryd at se på.
Folket, i hvert fald IMDB-folket, elsker disse Tintin-bidder og ender samlet på 83% lykke. Selv skulle jeg dog være fanget i mange dages regnvejr på Den Sorte Ø, før jeg gad se bare en af dem. Men sådan er folk så forskellige.
Pinlige, langtrukne magtkampe mellem (midlertidige) par (i The Square: hvem smider kondomet ud?, her: hvem betaler regningen?)
Pinlige handicappede (i The Square: en med Tourettes, her: en med hjerneblødning)
Mænd, der trods ydre vildskab, er totalt tæmmede kulturprodukter (i The Square: dansescenen til firmafesten, Force Majeure: dansescenen, genfødslen i snehulen. her: musikscener, beklemte mænd i vildmarken)
Etniske lavkastemænd der ser på moderne mand-kvinde-relationer i middelklassen udefra (i Force Majeure: rengøringsmanden, her: taxachaufføren).
Hierarkier og magtforhold eksisterer, selvom vi lader som om de ikke gør.
Ruben Östlunds sketchshow nummer 5 er ret sjovt. Men filmen er for LANG og så har man jo set mange af sketchingredienserne før.
Den lyserøde panter (stream/optag) (7,0 IMDB). For 60 år siden var det let og sjovt at lave en komedie. Man tog en håndfuld fotomodeller og en sjov mand med til et skisportssted og optog. Resultatet blev - i modsætning til publikums daglige trummerum - morsomt, sexet og luksuøst. Publikum elskede det.
Misbehaviour (stream/optag) (6,3 IMDB). En sød og lidt alvorlig komedie om nogle feminister, der vil tilføje ekstra budskaber til 1970 Miss World i London. Der er nostalgi, retfærdighedsfølelse, 60'er/70'er-mode og cigaretrygning.
The Hitman's Bodyguard (stream/optag) (6,9 IMDB). Sjov vold eksisterer, men er svær. Med Gøg&Gokke går der aldrig hul på huden og folk med halvt afskudte hoveder får ikke en frisk bemærkning på vej mod dødsriget.
Men i moderne amerikanske og asiatiske action-komedier er der væg-til-væg splat og, angiveligt, morsomme replikker i massevis.
I The Hitman's Bodyguard bliver ca. 60 mennesker slået ihjel, Samuel L. Jackson siger bandeord 120 gange og Ryan Reynolds er sjov og charmerende ca. 0 gange.
Det er affald.
Udover det dårlige manuskript er actionsekvenserne nemlig også skidt tænkt, instrueret og klippet. Det er meget lidt medrivende.