Little Women (2019)

| ▶️ Se trailer | |
| 🎬 IMDB 😊 🤬 | 78 |
| Ⓜ️ Metacritic Critics | 91 |
| 🍅 Rotten Tomatoes Critics | 95 |
| 🌅 Internetforbrugeren (NS) | 70 |
| ⭐ På dansk: 4 ud af 6 stjerner |
Film som denne er tung kost for undertegnede, der foretrækker seriemord, biljagter, skibskatastrofer og pludselig død. Jeg kedede mig da også grumt på midten, hvilken en generel rundbarbering vel kunne råde bod på. Jeg er i hvert fald ikke tilhænger af, at alle film behøver være helaftensfilm.
Alt i alt må jeg dog sige, at dette bittersøde drama, der skildrer kvinder på godt og ondt ved at følge fire søstre på hjemmefronten i Vermont under Den Amerikanske Borgerkrig, er pænt vellykket. Louisa May Alcotts elskede roman har været filmatiseret utallige gange, men der er en vis konsensus blandt kritikerne om, at det her er den hidtil bedste udgave, og filmen er da også nomineret til en Oscar, hvilket i øvrigt er den eneste grund til, at jeg gad se den.
Instruktøren er Greta Gerwig, og det er lidt underligt, at hun ikke også er nomineret, for værkets succes er jo hendes fortjeneste. Jeg kan ikke sammenligne den med andre versioner, men har læst, at hendes uvane med at hoppe frem og tilbage i tiden ikke er hentet fra bogen, men synes at være en af tidens svøber, som man også ser i eksempelvis True Detective, og det irriterer mig grusomt og trækker ned i karakterbogen. Jeg har det også lidt problematisk med den androgyne Timothée Chalamet, ikke fordi han er en dårlig skuespiller, men fordi det i mine øjne virker usandsynligt, at andre end bøsser kunne blive forelsket i ham, men hvad ved bønder om agurkesalat? Her er hele to af søstrene i al fald totalt forgabt i fyren, men det undrer mig ikke spor, at en af dem ender i favnen på et mindre tuberkuløst udseende stykke mandfolk. Måske er denne kontrast valgt med vilje, og Timmy er jo oppe i tiden. Det bliver interessant at se, om han overhovedet fungerer som Paul Muad'Dib i Denis Villeneuves kommende udgave af "Dune", men jeg har på den anden side stor tiltro til Villeneuve, der aldrig har lavet en dårlig film.
For at vende tilbage til pigebørnene, så er ensemblet upåklageligt (Emma Watson, Florence Pugh og Saoirse Ronan tilsat en knivspids Laura Dern, Chris Cooper og Meryl Streep), billedsiden ren vaniljecreme og scenografien, kostumerne og hele tidsbilledet larger than life, som det sig hør og bør i en rigtig hollywoodfilm. Jeg er sikker på, at den nok skal gå rent ind hos tøserne.
Bedste streaming-kanaler lige nu
Her på Internetforbrugeren ved vi, præcis hvad vi synes om tusinder af film- og tv-serier. Vi ved også, præcis hvilke film der er tilgængelige på de danske streaming-kanaler lige nu.
Det har vi kombineret til listerne på Bedste film på streaming lige nu ⟲. Kig på de lister næste gang du vil købe et streaming-abonnement. Så ved du, hvor du får mest for pengene.
Værste lige nu
Den lille filmquiz
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.
Kommentarer til anmeldelserne
| Anm. | Link | Kommentar |
Tid |
|---|---|---|---|
| Vermines | Dejlig film om skadedyr |
Den korte version: Niels har helt ret. Vermines er rigtignok en frisk,... |
1 uge 23 timer siden |
| Farlige teorier | Just being paranoid doesn't mean they're not out to get you |
Jeg havde ganske rigtigt glemt denne gode film, men nu har du givet mig lyst til at se den igen... |
1 uge 6 dage siden |
| The Outfit | The Outfit |
Kære Niels. Det er en fantastisk film. Og dejligt med en gangsterfilm, der ikke smager... |
2 uger 5 dage siden |
| De syv urskiver | Sayers på andre medier |
Sayers er skam filmatiseret flere gange, men det ville da være rart med en nutidig bredformat-... |
3 uger 5 dage siden |
| Orwell: 2 + 2 = 5 | Premieredato |
Dansk biografpremiere for denne film er d. 15. januar. |
1 måned 1 uge siden |
| Pluribus, sæson 1 | Jeg er 78, Steven, og jeg |
Jeg er 78, Steven, og jeg tænder altså ikke på nogen af de to. Hvad seksuel bytteværdi angår,... |
1 måned 2 uger siden |













Tilføj kommentar