“Blonde”, der bygger på Joyce Carol Oates' roman af samme navn og skildrer Marilyn Monroe som viljeløst offer for verdens ondskab i skikkelse af en fraværende far, en psykisk syg mor og en endeløs hærskare af liderlige mænd er på mange måder mere en horrorfilm end en realistisk biopic. Teknisk er den imponerende godt skruet sammen, artsy uden at kamme over i fartsy, og Ana de Armas leverer en fantastisk præstation som Marilyn. Jeg var også imponeret over Julianne Nicholson som moderen, Adrien Brody som Marilyns anden ægtemand (forfatteren Arthur Miller) og danske Caspar Phillipson (igen) som JFK, denne gang portrætteret som iskoldt møgsvin. Men det er en dyster og dybt ubehagelig skildring, der rulles ud her, og den er lang. For lang, synes jeg.