The Assistant (2019)
Denne film er nok den langsomste slowburner, jeg nogensinde har set. Den følger assistenten til en filmproducer a la Harvey Weinstein og tegner gennem hendes iagttagelser på en stort set begivenhedsløs arbejdsdag langsomt et billede af en gejl og magtfuldkommen mediepatriark, som udnytter unge kvinder med stjernedrømme på stribe, uden at man på noget tidspunkt ser ham. Hans mange medarbejdere ved tydeligvis, hvad der foregår, men ingen reagerer bortset fra assistenten, hvis forsøg på en uformuleret klage til personalechefen bliver viftet af. Vil hun virkelig smide sin karriere på møddingen? Nej, det vil hun jo nok ikke.
Det er ikke en film for enhver. Underholdningsværdien er under nulpunktet, og historien (eller hvad man nu skal kalde det) giver sig ukristelig god tid. Alligevel blev jeg fanget, ikke bare fordi jeg er fan af krøltoppen Julia Garner (Ruth fra “Ozark”), som her leverer en stramt underspillet mimik- og gestikpræstation i oscarklasse; jeg blev også fascineret af filmens zenagtige sløvhed og virtuost tilrettelagte scenografi. Der er ikke en eneste tilfældig rekvisit, replik eller indstilling i den film. Alt er klinisk koreograferet af filmens auteur, Kitty Green, som står for både produktion, manus, instruktion og klip. Hvis man kender min filmsmag, ved man, at jeg ret beset burde være løbet skrigende væk efter tyve minutter, men i stedet blev jeg som hypnotiseret siddende og ventede på, at der skulle ske noget, men det gjorde der ikke, og det var filmens pointe. #Metoo-budskabet kom klart, koldt og wc-agtigt igennem.
Bedste streaming-kanaler lige nu
Her på Internetforbrugeren ved vi, præcis hvad vi synes om tusinder af film- og tv-serier. Vi ved også, præcis hvilke film der er tilgængelige på de danske streaming-kanaler lige nu.
Det har vi kombineret til listerne på Bedste film på streaming lige nu ⟲. Kig på de lister næste gang du vil købe et streaming-abonnement. Så ved du, hvor du får mest for pengene.
Bedste lige nu
Værste lige nu
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.
Kommentarer til anmeldelserne
Anm. | Link | Kommentar | Tid |
---|---|---|---|
Wicked Little Letters | History vs. Hollywood |
Et andet woke træk i filmen, er intelligensniveauet. De voksne kvinder joller rundt i noget,... |
1 uge 14 timer siden |
Wicked Little Letters | Velmenende historieforfalskning |
Velmenende historieforfalskning er stadig historieforfalskning. I den virkelige verden... |
1 uge 2 dage siden |
Zero Dark Thirty | Ganske spændende |
Et... |
2 uger 6 timer siden |
Hobbitten: En uventet rejse | The Hobbit |
Jeg var rigtig godt underholdt. Mere, tak! Fra Jackson, ikke Prime. Men mine meget korte... |
2 uger 11 timer siden |
Hobbitten: Femhæreslaget | Fantastisk anmeldelse |
Prøv lige at fatte dig i korthed næste gang - den tog jo sin tid at komme igennem... |
2 uger 2 dage siden |
Hobbitten: En uventet rejse | Aldrig mere |
De tre ringenes herre-film var kun lige akkurat udholdelige at komme igennem. Her skruer Peter... |
2 uger 4 dage siden |
Tilføj kommentar