Wandavision (miniserie) (2021)

Niels Søndergaards billede
©/Af Niels Søndergaard den 8. marts 2021 - 3:51 [0]
3 ud af 5 hekseruner
Hvem streamer den: 


Spørg Streamingmuligheder leveret af JustWatch og PlayPilot


Set den: 
7. mar 2021
Udgivet: 
15. jan 2021
Genre: 
Forfattere: 
Varighed: 
350 min
Ikon: 
År: 
2021

Jeg synes, "Wandavision" er en flot, sjov, spændende, innnovativ og velspillet serie, men det gælder generelt for min personlige smag, at når man bruger magi som forklaring på tingene, springer man over, hvor gærdet er lavest. Sagt på en anden måde: Fantasy er okay, og science fiction er okay, men blandingsprodukter bør absolut undgås. Det sker dog hele tiden i både Marvels og DC's superhelteuniverser, hvor selv guder optræder, og det er og bliver noget rod. Magi er snyd. Punktum. Og det er også snyd at påstå, at en mand kan flyve og jonglere med asteroider, bare fordi han kommer fra en planet med en rød sol. Derfor har mine yndlingssuperhelte til hver en tid været figurer som Batman og Green Arrow, som bruger deres egne kræfter, og derfor er "Watchmen" mit yndlingsunivers, fordi det kun rummer én superhelt med overnaturlige kræfter, og han er stadig forsøgt (pseudo)videnskabeligt forklaret. Så det er baggrunden for de tre point fra den sure gamle mand her, selv om jeg var rigtig godt underholdt. Hvis universet havde været logisk konstrueret, havde det været 4½. Jeg gav af samme grund "End Game" bundkarakter, og hvis du elskede den på trods af magien og plothullerne, vil du også elske "Wandavision".

Den traumatiserede superheltinde Wanda har slået sig ned i en New Jersey-flække, som hun med sine uforklarlige superkræfter har forvandlet til en idylliseret, ærkeamerikansk lilleby snydt ud af næsen på halvtredsernes sæbeoperaer. Hun sender endda sine Busser og Blondie-oplevelser ud i æteren som serien Wandavision. Elizabeth Olsen viser sig at være en vidunderlig comedienne, og hun klarer rollen som sitcom-husmor med bravur, godt suppleret af Paul Bettany som ægtemanden Vision. Tv-serien moderniseres løbende. Der kommer farver på, og formatet vokser fra det oprindelige 4:3 til det, vi kender fra nutidens fladskærme. Denne udvikling sker i takt med forandringer inde i hovedet på Wanda. Det er godt tænkt og fremragende udført og ville have været endnu bedre uden det overflødige lag af heksekræfter, der lægges ind  hen ad vejen, måske for at forklare hvorfor Wanda oprindelig (i 1964) blev introduceret som The Scarlet Witch.

Komedie og tragedie går hånd i hånd, og Wandas kandiserede univers er et produkt af hendes dystre fortid. Se The Age of Ultron først, hvis du vil have baggrunden. Men det irriterer mig altså grumt, at en god historie skal syltes ind i magi og superkræfter.

 

 

Tilføj kommentar

Plain text

  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Bedste streaming-kanaler lige nu

Her på Internetforbrugeren ved vi, præcis hvad vi synes om tusinder af film- og tv-serier. Vi ved også, præcis hvilke film der er tilgængelige på de danske streaming-kanaler lige nu.

Det har vi kombineret til listerne på Bedste film på streaming lige nu . Kig på de lister næste gang du vil købe et streaming-abonnement. Så ved du, hvor du får mest for pengene.

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.

Kommentarer til anmeldelserne

Anm. Link Kommentar Tidsorter stigende
Wicked Little Letters History vs. Hollywood

Et andet woke træk i filmen, er intelligensniveauet. De voksne kvinder joller rundt i noget,...

1 uge 1 dag siden
Wicked Little Letters Velmenende historieforfalskning

Velmenende historieforfalskning er stadig historieforfalskning.

I den virkelige verden...

1 uge 3 dage siden
Zero Dark Thirty Ganske spændende

Et...

2 uger 17 timer siden
Hobbitten: En uventet rejse The Hobbit

Jeg var rigtig godt underholdt. Mere, tak! Fra Jackson, ikke Prime.

Men mine meget korte...

2 uger 22 timer siden
Hobbitten: Femhæreslaget Fantastisk anmeldelse

Prøv lige at fatte dig i korthed næste gang - den tog jo sin tid at komme igennem...

2 uger 2 dage siden
Hobbitten: En uventet rejse Aldrig mere

De tre ringenes herre-film var kun lige akkurat udholdelige at komme igennem. Her skruer Peter...

2 uger 4 dage siden