The Infernal Machine (2022)

Niels Søndergaards billede
©/Af Niels Søndergaard den 5. maj 2023 - 12:58 [0]
4 ud af 5 anonyme afsendere📬📬📬📬
Hvem streamer den: 

LEJ LEJ LEJ

Spørg Streamingmuligheder leveret af JustWatch og PlayPilot


Set den: 
5. maj 2023
Udgivet: 
23. sep 2022
Genre: 
Instruktør: 
Varighed: 
111 min
Ikon: 
📬
År: 
2022

Filmen handler om en forfatter, Bruce Cogburn, der har skrevet en bestseller og lever afsondret og alkoholiseret et øde sted i det sydlige Californien efter et masseskyderi, som den skyldige påstod var inspireret af Cogburns bog. Nu, 25 år senere, begynder Cogburn at modtage en lavine af breve, der driver ham til vanviddets rand. Hvem sender brevene, og hvad er dennes motiv?

Svaret er ikke helt indlysende, og mystikken holder lige til filmens slutning, hvor vi endelig får forklaringen på denne gåde og en del andre, der opstår undervejs, både i virkeligheden og oven i den paranoide Cogburns stadig mere forvirrede hoved.

Det er ikke en actionfilm, men en sofistikeret slowburner, som holdt mig fanget hele vejen igennem på grund af mystikken, en fantastisk billedside og ikke mindst Guy Pearces sublime spil i hovedrollen som Cogburn. Pearce har gang på gang vist sit store og alsidige talent i film "L.A. Confidential", "Traitor", "Brimstone" og ikke mindst "Memento", og han skuffer på ingen måde her.

"The Infernal Machine" er en begavet thriller, som er både skrevet og instrueret af den spillefilmsdebuterende Andrew Hunt, som jeg herefter vil holde øje med. Selv om det er en film, der kræver en smule hjerne af seeren og kæler for æstetikken, vil jeg ikke kalde den "arthouse". Det gør kritikerne på Rotten Tomatoes bestemt heller ikke. De er nede på 44 %, hvorimod publikum-scoren samme sted er oppe på 71 %. Det er for mig en klar anbefaling. 

Hvad der virkelig signalerer lort, er en dårlig score fra både kritikere og publikum. Og hvis du udelukkende er til øretæver og biljagter, er idealet film, hvor kritikerne er nede på nul og publikum oppe på 100. Omvendt signalerer en kritiker-score på 100 og en lav publikums-score værker, der formentlig kun går i Grand, Gloria og Øst for Paradis. Men når begge grupper topper, taler vi om mesterværker.

 

Den ligger i skrivende stund på SkyShowtime.

Tilføj kommentar

Plain text

  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Bedste streaming-kanaler lige nu

Her på Internetforbrugeren ved vi, præcis hvad vi synes om tusinder af film- og tv-serier. Vi ved også, præcis hvilke film der er tilgængelige på de danske streaming-kanaler lige nu.

Det har vi kombineret til listerne på Bedste film på streaming lige nu . Kig på de lister næste gang du vil købe et streaming-abonnement. Så ved du, hvor du får mest for pengene.

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.

Kommentarer til anmeldelserne

Anm. Link Kommentar Tidsorter stigende
Zero Dark Thirty Ganske spændende

Et...

22 timer 4 minutter siden
Hobbitten: En uventet rejse The Hobbit

Jeg var rigtig godt underholdt. Mere, tak! Fra Jackson, ikke Prime.

Men mine meget korte...

1 dag 3 timer siden
Hobbitten: Femhæreslaget Fantastisk anmeldelse

Prøv lige at fatte dig i korthed næste gang - den tog jo sin tid at komme igennem...

3 dage 1 time siden
Hobbitten: En uventet rejse Aldrig mere

De tre ringenes herre-film var kun lige akkurat udholdelige at komme igennem. Her skruer Peter...

4 dage 22 timer siden
Hobbitten: En uventet rejse Karaoke-aften i Midgård

Og i afdelingen for overraskende mere:...

5 dage 6 timer siden
Knox Goes Away Jeg gættede også slutningen...

...Halvvejs gennem din anmeldelse (har verificeret antagelsen ved et Wikipedia-opslag).

...

1 måned 5 dage siden