Se det på nettet

Susse Wold - Mennesket bag ikonet

Susse Wold - Mennesket bag ikonet (stream/optag). 49 minutter med en 80-årig folkekær skuespillerinde og masser af strygere, guitar-klimpren og endog noget kalimba.

Matador-tiden fylder næsten nok.

Om det fortryllede og også lidt svære liv.

Og efter 49 minutter med Susse, kan man altid skylle efter med 2 timers Margit.

22. nov 2018
Anmeldelse!
Jonestown-massakren: Hvad skete der?

Jonestown-massakren: Hvad skete der? (stream/optag DK) (stream/optag SE) (8,7 IMDB). Der er ingen tvivl om, at hvis man indtager kristendom, socialisme og anti-racisme med måde, bliver man nogle af verdens rigeste og lykkeligste mennesker. Samtidig er der heller ingen tvivl om at hvis man indtager stadset umådeholdent, tror på karismatiske, enevældige ledere og den slags - ja, så ender man i en ligbunke et eller andet sted.

For præcis 40 år siden slog 900 mennesker sig selv og hinanden ihjel fordi Pastor Jim Jones bad dem om det. Det er der nu kommet en 4-timers undersøgelse ud af.

Masseselvmord, man charmeres til at deltage i, er forholdsvis sjældne. Siden Jonestown er 39 mennesker døde grundløst for Heavens Gate og 74 for Soltemplet. De større bataljer som Kaningu og Demmin er mere at regne for mord.

0 Links

 

 

20. nov 2018
Anmeldelse!
Herrens Veje

Herrens Veje (stream/optag) (7,2 IMDB) er, ifølge mine kilder, 20 timers jævnt underholdende skabelonkunst/bras. Men de kan næsten lide den på Information og anden sæson er ved at være der.

14. nov 2018
Anmeldelse!
Monty Python's Flying Circus

Monty Python's Flying Circus (stream/optag) (8,8 IMDB).En del af det er klassisk. En del er enormt morsomt.

Men alle 20 timer er lidt hårde at æde sig igennem.

Hvor finder man så sine favoritter? Søg efter [tv-serie-titel] episode guide.

Altså her Monty Python's Flying Circus episode guide.

Det bringer dig til både IMDBs og Wikipedias episode-oversigter.

9. nov 2018
Anmeldelse!
The Babadook

The Babadook (stream/optag) (6,8 IMDB). En lille, væmmelig gyser til Allehelgensaften.

31. okt 2018
Anmeldelse!
Den anden (Boleyn) søster

Den anden (Boleyn) søster (stream/optag) (6,7 IMDB).

Fra den ene side af sofaen: hvordan ville det egentlig se ud hvis Natalie Portman og Scarlett Johansson kappedes om at blive besvangret af mig?

Fra den anden side af sofaen: hvordan ville det egentlig se ud hvis Eric Bana var en smuk, mægtig, atletisk konge, der var vild efter at besvangre mig?

Hollywood: værsgo, famlende forbrugere!

Heldigvis for de utålmodige findes der en 3-minutters version af filmen.

29. okt 2018
Anmeldelse!
Night of the living dead

Night of the living dead (stream/optag) (7,9 IMDB). Misantropens yndlingsgenre. De andre er grådige, primitive og hensynsløse. De vil æde sig blindt gennem dig, dine og dit og du kan ikke gøre meget ved det.

Siden Night og the Living Dead har zombier de sidste 50 år gnasket sig gennem flere samfund, løfter, alliancer, familier og enkeltpersoner end man kan tælle.

Jeg så i sin tid filmen i en rærlig VHS-kopi og tænkte hele tiden, at de der zombier bare havde brug for en solid omgang kung-fu fra kompetente og retskafne mænd.

For, modsat hvad nihilisterne tænker, virker kompetence, systemer og æresbegreber fint.

27. okt 2018
Anmeldelse!
Historien om Harvey Milk

Historien om Harvey Milk (stream/optag) (8,3 IMDB). Gammel Oscar-vindende dokumentar.

Harvey Milk var jøde, bøsse, Koreakrigsveteran og byrådsmedlem i San Francisco.

Dan White var Vietnamkrigsveteran, politibetjent, brandmand, byrådsmedlem og - til sidst - forbitret sælger af bagte kartofler.

Dan ville have sin stilling som byrådsmedlem tilbage. Da det ikke lykkedes skød han borgmesteren og Harvey Milk.

Efter fem år i fængsel og to på fri fod begik Dan White selvmord.

En grum tragedie.

24. okt 2018
Anmeldelse!
Searching for Sugar Man

Searching for Sugar Man (stream/optag) (8,2 IMDB). Oscar- (og alt muligt andet-)belønnet dokumentarfilm om Sugerman,  byggepladsens fattigste mand, der pludselig opdager at den musik, han lavede i sin ungdom er et kæmpe hit på den anden side af jorden, hvor han nærmest har status af folkehelt.

En stor trøst for andre komponister, musikere, skribenter, journalister uden den store succes.

Hvis du selv vil lave en Sugarman-bevægelse, men ikke selv har nogen forlængst glemte og usuccesfulde albums at gøre det med, synes jeg at du skulle starte din nye bevægelse med Tripping on Sunshine 1994. Til næste sommer er det 25 år siden, et godt tidspunkt til mytologi og revival. Det, der kunne have været hits, ligger vist ved 23- og 46-minutters-mærkerne.

19. okt 2018
Anmeldelse!
Mændene der plyndrede Europa

Mændene der plyndrede Europa (stream/optag). Hvis du printer en masse falske billetter og kræver refusion for dem, er du en gemen svindler og bliver formentlig fyret, retsforfulgt og set ned på.Hvis du gør det samme med habit på, er du en gemen storsvindler. Men med milliarder af kroner, kan du se ned på alle andre mennesker og leve det søde, eller i hvert fald dyre, liv langt fra ofrene.

Danmark var åbenbart ikke det eneste land med et udsultet og inkompetent skattevæsen.

DR har i øvrigt et fantastisk godt tema om de kriminelle bankfolk og advokater.

19. okt 2018
Anmeldelse!
Troløs

Troløs (stream/optag) (7,5 IMDB). Holdet fra Scener ur ett äktenskap (stream/optag) (8,5 IMDB) tog i år 2000 endnu en smertefuld tur ud i ægteskabsbrud. Løgn på løgn og triste børn. Bergman og Ullmann skuffer ikke.

14. okt 2018
Anmeldelse!
Steppeulven/Itsi-Bitsi

Steppeulven/Itsi-Bitsi (stream/optag) (6,6 IMDB). Om Eik Skaløe fra rockbandet Steppeulvene og Halfdan Rasmussens smukke og frigjorte datter.

Plot Keywords: large breasts | female full rear nudity | male full frontal nudity | male full rear nudity | erect penis | See All (29) »

 

14. okt 2018
Anmeldelse!
De syv samuraier

De syv samuraier (stream/optag) (8,7 IMDB). Den er 3½ time lang. Sort/hvid. Over 60 år gammel. Den kan man godt springe leende over til fordel for en halvbagt 1½ times komedie- eller action-film på Netflix.

Men så går man glip af en af verdens bedste film. IMDB 8,7. Metascore 98/100. Rotten Tomatoes 100/97. Scope 6/6.

10. okt 2018
Anmeldelse!
Pengeprædikanten

Pengeprædikanten (stream/optag). Hvis alting glipper: man kan altid sælge virkningsløs helbredelse i Norge.

10. okt 2018
Anmeldelse!
Pige med perleørering

Pige med perleørering (stream/optag) (6,9 IMDB). Den ene side af sofaen vil glæde sig over Scarlett Johansson som smuk stuepige. Den anden over at Colin Firth er en optændt og populær kunstner. Så er klædedragterne pæne og standardintrigerne udfolder sig lige så trygt som i en krimi. En standard-anretning om noget.

10. okt 2018
Anmeldelse!
Volver

Volver (stream/optag) (7,6 IMDB). En Hitchcock-lignende og anmelderelsket film med Penelope Cruz. Mordmysterie, thriller, familiefilm. Vistnok instrueret af Pedro Almodóvar.

6. okt 2018
Anmeldelse!
Kender du Kim Larsen?

Kender du Kim Larsen? (stream/optag). Hvis ikke: Tak til vores allesammen gavflab. Twitter har også lidt. Endog er der en anmeldelse af Rumrejsen år 2001. Og så en mindekoncert fra Rådhuspladsen i København.

30. sep 2018
Anmeldelse!
Pans labyrint

Pans labyrint (stream/optag) (8,2 IMDB ). I et krigshærget Spanien møder en pige en faun. Sadistisk, men smuk og spændende film.

30. sep 2018
Anmeldelse!
Phoenix

Phoenix (stream/optag) (7,3 IMDB). Nazisterne er slemme i denne film.

"Det er de i alle film og i alle film, de optræder de i, gør de almindelige, moralske valg til valg mellem liv og død og det er mere dramatisk!" vigter du dig måske.

Du kan ligefrem fortsætte din kyniske dekonstruktion og sige at "Nazisterne er faktisk til masser af anmelderroser og Oscar-statuetter (belæg)!"

Men med alt det sagt kan man altså også bare, som anmelderne (i hvert fald de yngre, kvindelige og engelsksprogede), nyde en god gammeldags "Nazisterne torturerede og vansirede mig, var det dig, der angav mig?"-film.

Som fx. Phoenix.

28. sep 2018
Anmeldelse!
Shame

Shame (stream/optag) (7,2 IMDB). En lidt kuldslået NC-17 film (vovede scener), der snyder Lillemor og andre fans af Michael Fassbender.

Michael Fassbenders figur er

  1. Smuk, atletisk og meget nøgen
  2. Rig og med smart lejlighed i New York
  3. Velklædt og formentlig velduftende

Men han har problemer og agerer komplet mekanisk og glædesløst hele filmen igennem.

Hvis man ville snyde mænd lige så meget, ville man give dem  "Scarlett Johansson er malkepige i alperne, men dyrker mekanisk sex og er i dårligt humør hele tiden".

Koldt vand på sofakartoflernes hedeste fantasier.

25. sep 2018
Anmeldelse!
Vold, porno og politik - hvem rydder op på nettet?

Vold, porno og politik - hvem rydder op på nettet? (stream/optag) (7,3 IMDB). Foreslået af Gabriel.

Det er på den ene side godt at få et kontorjob i Manila. Der er status og penge i det. Men så består jobbet måske i at skulle se på vold mod mennesker, voldtægt af mennesker i alle aldre, selvskade og alt muligt andet frygteligt. Hel dagn lang.

Men det er et kontorjob. Og de fortsætter.

På den ene side skal man være taknemmelig for at oprydderne stiller sig mellem os og de andre frygtelige mennesker.

På den anden side begår oprydderne også hvad vi lidt mindre frygtelige mennesker (retteligt) ser som censur.

Hvis satiren er for hård, bliver den slettet.

Hvis talen er for frimodig, bliver den slettet.

Jeg oplevede selv, at blive smidt ud af Facebook i nogle dage. Jeg skrev om Lars von Triers Idioterne på Facebook og linkede til en side med et billede af filmplakaten. Det var for meget for oprydderne. Opslaget om en 20 år gammel komedie/kunstfilm blev fjernet og jeg var ude i 8 dage. En del andre redelige og fornuftige skribenter oplever også hvordan Facebooks og opryddernes meget restriktive kultur ødelægger fri og nyttig samtale om vigtige emner.

Opryddernes - set med danske, intellektuelle øjnes - hysteri og dobbeltmoral hardog haft en stor positiv effekt. Jeg flyttede tv-bloggen fra Facebook til den frie del af nettet og vandt stort.

Den historie fortælles med fynd og klem i Sådan forlod jeg Facebook og fik 10 gange så mange læsere.

Artiklen er at finde på Vertikal.dk og netop Vertikal.dk er - uden du egentlig vidste det - ret central for TV4evers fødsel, videreudvikling og fortsatte helbred.

TV4ever har kostet 2.000 arbejdstimer at udvikle. TV4ever er gratis. Pengene til TV4ever kommer udelukende fra arbejde i Vertikal.dk.

Så en måde at støtte TV4ever på, er ved at hyre Vertikal.dk til at lave et eller andet web- eller app-relateret. Vi er ret dygtige og kan formentlig også løse nogle af din organisations opgaver fornuftigt og måske endda elegant.

22. sep 2018
Anmeldelse!
Mit indre hav

Mit indre hav (stream/optag) (8,0 IMDB) . Dagens anden tåreperser klokker ind på en Oscar, en Golden Globe, tre statuetter fra filmfestivalen i Venedig og over 50 andre pokaler. Udover en score på 8 på IMDB.

En ung og fyrig Javier Bardem spiller krøblingen, der vil dø. Der er dejlige damer, storslåede landskaber og masser af strygere. Plus: baseret på virkelige begivenheder/personer.

Som altid: se filmannoncen (traileren) på IMDB før du bestemmer dig for at se/optage.

21. sep 2018
Anmeldelse!
Lilting

Lilting (stream/optag) (7,2 IMDB). Ben Wishaw, kendt som Q i de senere James Bond-film (og som Pingu i Nathan Barley), spiller her en mand hvis (asiatiske mande)kæreste dør. Han skal nu over sprog- og kulturbarrierer forklare ex-svigermor hvordan han og kæresten hang sammen. Mange tårer, meget klaverspil og poetiske panoreringer over morgenvåde landskaber.

Folk, der er til den slags, elsker filmen. Resten anerkender skuespillernes og instruktørens kompetencer.

21. sep 2018
Anmeldelse!
The Square

The Square (stream/optag) (7,3 IMDB). "For Ruben Östlund drejer det sig til ethvert tidspunkt om at få skuespillerne bragt ind i en situation hvor de er så autentiske og naturlige og sande som de kan være. Man finder hurtigt ud af om man har gjort noget, han ikke bryder sig om, for han har en løgne- og pladderdetektor som ingen anden." siger Claes Bang om The Squares manuskriptforfatter og instruktør Ruben Östlund.

Thomsens ord om Fassbinder passer egentlig også meget godt på Östlund

"Han kunne med en brutalitet så snertende som piskeslag og en ømhed så uskyldig som barnets skære igennem og afsløre ethvert tilløb til rollespil og hykleri."

2½ time er nok meget at bruge på en usammenhængende kunstfilm. Men arbejder man på kontor, vil der være mange genkendelige scener og så meget ærlighed og morskab, at det er tidsinvesteringen værd.

14. sep 2018
Anmeldelse!
Efter revolutionen

Efter revolutionen (stream/optag) (6,4 IMDB). De er unge og smukke og musikken spiller. Filmen har - i lighed med hovedpersonerne - ikke rigtig nogen retning. Franske studerende efter studenteroprøret i maj 1968. Nogle elsker den slags film. Men langt de fleste vil nok kede sig gebommerligt.

14. sep 2018
Anmeldelse!

Sider

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.