En ung journalist kommer i besiddelse af en ring, der kan skrue tiden 57 sekunder tilbage, hver gang han kvajer sig eller lige har set, hvilket tal rouletten ender på. Ja, sådan en ville da være rar at have, hvis man foretrækker at snyde sig gennem tilværelsen eller som her afsløre den onde chef for et stort medicinalfirma, hvis fupmedicin har dræbt ens søster.

Vi får en pseudoforklaring på, hvordan ringen, der er lavet af et teknologisk geni (Morgan Freeman) virker (noget med "kvantekrystaller"), og så kan man kalde filmen science fiction, men historien kunne være skrevet af et barn, slutningen er tåkrummende latterlig, og hovedpersonen (Doug Hutcherson) har nul karisma.

Forklaringen er jo nok, at det meste af budgettet gik til Morgan Freemans honorar, og at resten blev delt af uduelige klamphuggere, der gerne ville arbejde for peanuts.