Dungeons & Dragons: Honor among Thieves (2023)

Brætspillet Dungeons and Dragons blev skabt i 1974 af Ernest Gary Gygax and David Arneson. Mange stiftede bekendtskab med det via Spielbergs film E.T., hvor man så drengene sidde og spille dette mærkelige spil, som kun nørder havde hørt om på det tidspunkt. Jeg spillede det selv nogle gange, men var (og er stadig) mest til computerspil, selv om de så herrens ud først i firserne, men også dér var der masser af troldmænd, krigere, trolde og elvere. Det hele udsprang som så meget andet fra Tolkiens eventyrunivers.

I 1997 købte legetøjs- og brætspilsproducenten Hasbro spillet og stod også bag den første hollywoodfilm med titlen "Dungeons and Dragons", som floppede fælt. Den har en skammelig score på 3,6 på Imdb. Der er også lavet en del stort set elendige tv-film og serier over konceptet.

Nu har Hasbro så igen vovet pelsen på det hvide lærred, og denne gang lykkedes det. Filmen er et sjovt og spændende eventyr, som vil begejstre både dem, der kender spillet, og dem, der aldrig har hørt om det. Effekterne og kampscenerne er fantastiske, og det er lykkedes at overføre stemningen fra spillet og samtidig gøre grin med det, uden at det kan støde nogen. Det er faktisk en film, du kan tage børnene med til, fordi det hele bare er sjov og ballade og lavet med et stort glimt i øjet.

Vi følger en broget flok, der består af tyven Edric (Chris Pine), som leder efter sin forsvundne datter, hans krigeriske makker Holga (Michelle Rodriguez), den kiksede troldmandsaspirant Simon (Justice Smith) og formskifteren Doric (Sophia Lillis). Ja, sådan hedder en shapeshifter efter sigende på dansk nu om dage, og det skal jeg lige vænne mig til. De er oppe mod et tidligere medlem af gruppen, den charmerende slyngel Forge (Hugh Grant), som er gået egne veje og nu er fyrste af Neverwinter. Mere skal ikke røbes her.

Det er svært at sætte fingeren på noget som helst. Alt fungerer perfekt, og vitser og fiffige påfund står i kø og afvikles rapt og veloplagt, så man aldrig kommer til at kede sig. Kampscenerne (især dem med Michelle Rodriguez) er fantastiske, og effekterne imponerer. Normalt er jeg ikke til magi, men det er en af spillets faste ingredienser, og det bliver brugt yderst opfindsomt. Så læg din genre-skepsis på hylden, køb en spand popcorn og hyg dig med Chris Pine og kompagni i et par timer.