Soning (stream/optag) (7,8 IMDB). Overklassepigen (smuk) og underklassedrengen (smuk) forelsker sig i hinanden i 1930'ernes England og det kommer der et forrygende kærligsheds-krimi-drama ud af.
Se det på nettet
- Overblik - se 20 omtaler pr. skærmfuld.
- Hvis du gerne vil optage det: TV4ever.
Smerte og ære (stream/optag) (7,5 IMDB). Man kan åbenbart som 59-årig have fået en utrolig masse sygdom og mange smerter. Selvom man engang har været atletisk og ombejlet. Depression og angst kan også være stødt til. Heroin og minder kan så være det mindst dårlige i ens liv.
En noget uhyggelig film. Men også ganske fin. Anmelderne elskede den og Arte fejrede parret.
Jane Eyre (stream/optag) (7,3 IMDB). Romantisk drama proppet med smukke mennesker og med en god chance for at trække et par tårer.
American Traitor (stream/optag) (5,7 IMDB). Lang, kedelig og kluntet film om retssagen mod en af nazi-tysklands propagandister.
Som ved mange film er det mere tilfredsstillende at læse Wikipedia-artiklen. Og gætte på om en vred pøbel en dag får hængt Margarita, Olga, Vladimir og hvad de ellers hedder.
Heat (stream/optag) (8,3 IMDB). Næsten 3 timers polti og røvere med midaldrende mænd og deres familier. Et absolut mesterværk. Spændende, dyb, rørende, hæsblæsende og dvælende.
Hyldes også ovre på Maskuline film.
Den sidste mohikaner (stream/optag) (7,3 IMDB). Smukke, giftemodne døtre skal reddes gennem rædsom krig af brave, maskuline mænd. Et klart hit.
Instrueret af Michael Mann bliver det medrivende og fotograferet af Dante Spinotti bliver det virkelig smukt.
Filmen er stadig højt elsket af fans.
Slægten (stream/optag) (5,9 IMDB). Ætsende Gustav Wied i haltende Refn-film.. Nydeligt fotograferet af Mikael Salomon. Fint spillet af Okking, Reichhardt, Hertz, Udsen.
3:10 til Yuma (stream/optag) (7,7 IMDB). Prægtig western! En af de gode, (let) moderne westerns.
Fattig krøbling skal forsørge familie og tjene retfærdigheden.
Hele verden skal være mod ham.
Men fattig krøbling/rigtig mand har intet valg.
Atomic Blonde (stream/optag) (6,7 IMDB). Filmen begynder nærmest med en fremvisning af Charlize Therons (eller hendes (cgi)body doubles) fantastiske krop. Hun er både sexet og meget adræt.
Det er John Wick: tag en gudesmuk og superadræt midaldrende fotomodel, giv dem superevener og lad dem deltage i ca. 50 kampscener.
Her er
- Gode skuespillere.
- Latterlige farver.
- Ligegyldigt manuskript.
Man er på intet tidspunkt interesseret i hvem, der slår på hvem og hvorfor. Om der er 3 eller 7 skurkebiler, der ryger i biljagten er også ligegyldigt.
Snedigt træk: filmen foregår i 1989, så de kan spille høj firser-musik gennem hele filmen.
Til min glæde havde de en kampscene i en biograf, der spillede Stalker. Til min dobbelte pedant-glæde var der uorden i continuity'en og det er ikke blevet beskrevet af de andre Groznic'er. (en Groznic er en humørforladt kulturpedant; Atomic Blondes forhold til Stalker er dog blevet behandlet grundigt og med spøjlere i Stalker's Curse).
DR Gensyn (stream/optag). DR Bonanza er død. DR Gensyn længe leve!
Men ihukom TV4ever motto: "Evigt ejes kun det optagne."
Lamb (stream/optag) (6,3 IMDB). Knugende, let surrealistisk, islandsk gyser. Kun for fans af genren.
Tolkien (stream/optag) (6,8 IMDB). Nydelig og lidt kedelig biografi om forfatter Tolkiens unge år. Fra forældreløs til skyttegravene under 1. Verdenskrig og frem til dygtig videnskabsmand og kommende forfatter. her kan man måske klare sig med 3 minutter på Wikipedia om J.R.R. Tolkien.
Fathers & Daughters (stream/optag) (7,0 IMDB). En uinteressant tåreperser.
En ny dag i livet (stream/optag) (7,0 IMDB). I fald man gerne vil se Redford og Freeman sammen i en uinteressant film.
Objectified (stream/optag) (7,0 IMDB). Halvkedelig, men også halvfascinerende dokumentar om produktdesign og produktdesignere.
Hvor kragerne vender (stream/optag) (6,5 IMDB). Lidt for meget ærlighed via håndholdt kamera og kunstnerisk lydarbejde. Men ok.
Den blaserte storbysøster skal hjem til sin brors bryllup i Landzonedanmark. By møder land, uintelligente intellektuelle møder uintelligente landmænd, skeletter kommer ud af skabene, sol og vind fordeles lige og der er 80'er-hit til at spille det hele hjem.
Sympatisk film, der behandler alle figurer ordentligt. Men ikke noget mesterværk.
House of Gucci (stream/optag) (6,6 IMDB). Laaang og forholdsvis uinteressant krimi med de grelleste farver set i lang tid.
I Give it a Year (stream/optag) (5,7 IMDB). Forglemmelig romantisk komedie med kynisme.
Ledsaget udgang (stream/optag) (5,6 IMDB). En dilletantkomedie fa Vesterbro. Skrevet, instrueret og spillet af Erik Clausen. Ujævn for at sige det mildt.
Hypnotisøren (stream/optag) (5,6 IMDB). Udmærkede skuespillere i krimirod.
Skyggen (stream/optag) (7,2 IMDB). Politisk thriller af Roman Polanski. Tidligere minister skal have skrevet memoirer. Men det er dødsensfarligt for journalisten, der får jobbet.
Bliver man optændt af traileren (kan ses på IMDB) kan man trygt se hele filmen.
Unsane (stream/optag) (6,4 IMDB). Manuskriptet er måske ikke i top. Men Soderberg kan gøre "Jeg er en smuk, ung kvinde fanget på en galeanstalt" både uhyggelig, spændende og medrivende.
I storbyens nat (stream/optag) (7,1 IMDB). Biljagter og melankoli. "En gangbar auto-noir med et hul i midten, på størrelse med hovedpersonens hoved" skrev William James i Empire nytårsmorgen 1978.
Putins kamp mod Vesten (stream/optag) (8,1 IMDB). Lødig og uhyggelig BBC-serie om Putins kamp mod nabolande og vesten. Består i høj grad af interviews med de mennesker, der har skullet forhandle med og begrænse føreren og hans totalitære regime.
Navalny (stream/optag) (7,7 IMDB). Absolut forrygende, fremragende og morsom dokumentar om en af verdens modigste mænd og hans lige så modige medkæmpere.
Alexei Navalny er en torn i øjet på den væmmelige diktator Putin og har, i modsætning til Boris Nemtsov, Anna Politkovskaya og hundreder af andre politikere og journalister overlevet mere end ét mordforsøg fra Putin.
Navalny er alt det Putin ikke er. Stor, smuk, lynende intelligent, velformuleret og morsom. Og demokrat.
Filmen følger ham under sidste og mest alvorlige mordforsøg og har hjertegribende dødsscener, rørende familiescener og helt surrealistiske samtaler med diktaturets mænd.
Navalny er klasser over andre dokumentarer om samme emne og modtog mange minutters stående klapsalver, da den havde (fysisk) verdenspremiere i København i slutningen af marts.
DR har begået årets bedste filmindkøb og den er stærk anbefalet.
Elsket af Ekkofilm, Guardian, Slashfilm der alle giver den topkarakter. Russiske bots arbejder hårdt på at sænke dens score i IMDB. Men de kan altså ikke gøre meget ved alverdens anmeldere, der knuselsker filmen.
Mustang (stream/optag) (7,6 IMDB). Fortrinlig film fra sultanens land. Fem forældreløse søskende opdrages strengt traditionelt med varierende succes. Vandt vefortjent et hav af filmpriser og blev genstand for en nu forsvunden dokumentar. Evigt ejes kun det optagne.
Jægerne (stream/optag) (7,0 IMDB). Triviel thriller om den retskafne panser, der flytter tilbage til sin lovløse hjemegn. Familien kan selvfølgelig helelr ikke holde sig på måtten. Så der er meget at rydde op i, skyde og eksplodere.
Den huskes varmt af mange. Men det er helt grundløst.
C'mon C'mon (stream/optag) (7,4 IMDB). "Bedste amerikanske film 2022!" ifølge Bodil-uddelingen. Sådan en bittersød sort/hvid-film om ungdommens ophør, der går forholdsvis hårdt efter filmpriser og også glæder en del.
The River Wild (stream/optag) (6,5 IMDB). Der er utrolig pænt i Montana og Oregon. Spændingen er det dog så som så med.
Hitman's Wife's Bodyguard (stream/optag) (6,1 IMDB). Meget værre end 1'eren.
Sider
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.