Død over deepfake-porno

Død over deepfake-porno (stream/optag) . Handler næsten mere om gifitgt gamer/streamer/influencer-miljø end om maskinhjulpet fremstilling af erotika og bekæmpelsen af publiceringen.

Ofrene for deepfake'eriet er nogle unge streamer-kvinder, der er bliver udsat for meget elendighed og er gode til at fremvise de tilhørende følelser tydeligt.

Kriminal-intrigen, find et par bagmænd (egentlig: bagdrenge) og bring dem for en dommer, træder noget i baggrunden.

Spøjler: skurkene, Hammerlam og Klodmedsnor, er to 18-årige drenge fra en by i Jylland. Hvor der nok ikke er så meget mere spændende at foretage sig end at AI-afklæde piger. Er de lige så menneske-/kvindefjendske som gamer-miljøet generelt? Måske. Skal de straffes for at overtræde straffeloven? Selvfølgelig. Måske med en frisk, lille behandlingsdom .

Dokumentar-serien forsøger også at hive svar på "Hvad vil I gøre ved det?" ud af tech-giganterne. Der som altid svarer undvigende. Hvis de overhovedet svarer. Både fordi Content Moderation At Scale Is Impossible To Do Well og fordi tech-giganterne tjener popularitet og penge på overgrebene. - Personligt har jeg et horn i siden på dydige Facebook og dydige Youtube der, beviseligt og med vinding for øje, hælder vamle videoer i mine Reels og Shorts - og ikke giver mig mulighed for at slippe. De er nådesløse hyggepornografer.

Fjerde afsnit af Død over deepfake-porno hedder, meget passende, Luk lortet ned. Men det har nok lange udsigter. Lovgiverne fatter generelt ikke det store, og er generelt meget dårlige til at lave effektive love på området.

Heldigvis kan den ny, billige teknologi også bruges til meget andet end chikane og porno med ufrivillige deltagere:

  • En del af markedet for afpresning med nøgenbilleder, burde være på retur, når nu enhver skovl kan lave falske nøgenbilleder/videoer til småpenge.
  • Folk, der er dårlige til at tegne/photoshoppe/animere, kan udfolde deres kreativitet på utallige måder og berige verden med noget sjovt, smukt, interessant, skræmmende. Jeg synes at det lokale lager af visuelle ordspil , især skizonymerne , er et godt eksempel på frisat kreativitet.

Men deepfakes bliver bedre og bedre . Om en håndfuld år burde vi have en troværdighedsmærkning af digitale filer (som selvfølgelig kun ville ramme 0,0001% af bestanden, men lidt har også ret).

Død over deepfake-porno kan også læses halvhurtigt på DR .

Tilføj kommentar

Ja, dette er et dumt spørgsmål med et nemt svar, men det er der kun fordi spam-robotter er for dumme til at besvare den slags, mens mennesker ikke er.
👍

Bedste streaming-kanaler lige nu

Her på Internetforbrugeren ved vi, præcis hvad vi synes om tusinder af film- og tv-serier. Vi ved også, præcis hvilke film der er tilgængelige på de danske streaming-kanaler lige nu.

Det har vi kombineret til listerne på Bedste film på streaming lige nu . Kig på de lister næste gang du vil købe et streaming-abonnement. Så ved du, hvor du får mest for pengene.

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.