Les chambres rouges (2023)

Montreal-filminstruktøren Pascal Plantes krimidrama har Juliette Gariépy i hovedrollen som Kelly-Anne, en ung kvinde, der bliver besat af den højt profilerede sag mod Ludovic Chevalier (Maxwell McCabe-Lokos), som er tiltalt for brutalt at have torteret og myrdet tre teenagepiger og derefter solgt optagelser af ugerningerne på det sorte net.

Kelly-Anne møder hver morgen tidligt op for at få en plads i retssalen. Undervejs bliver hun venner med den yngre Clementine (Laurie Babin), som er overbevist om, at den tiltalte er uskyldig.

Selv om emnet er svært ubehageligt, er filmen ikke klassisk horror, for vi får kun ganske få glimt af snuff-optagelserne. Men alene omtalen af de grusomme forbrydelser er nok til sætte turbo på pulsen og gøre oplevelsen langt mere hårrejsende end den værste form for udpenslet torturporno.

Historien kører som rent retssalsdrama i tyve minutter og går derefter over til at handle om forholdet mellem de to kvinder, som kommer tæt på hinanden, mens de forsøger at bore i sagen.

Juliette Gariépys overbevisende præstation gør Kelly-Anne til en yderst interessant figur, en smuk fotomodel, som også spiller online-poker, handler med kryptovaluta og har adgang til det sorte net, hvor hun har fået fat i optagelserne af de brutale mord. 

Omkring halvvejs gennem retssagen vises disse optagelser for nævningene, og en af dem besvimer. Vi ser som sagt ikke snuff-videoerne, men vi kan levende forestille os, hvad der er på dem, især da Kelly-Anne viser dem på sin computer for Clementine. Det er her, filmen begynder at blive virkelig interessant. Jeg vil nøjes med at sige, at Kelly-Anne kommer længere og længere ud i hampen, og spændingsniveauet vokser til ulidelige højder. Om Chevalier er skyldig eller ej, bliver faktisk opklaret, så helt åben er slutningen altså ikke, bortset fra at vi mangler at få belyst det egentlige mysterium: Kelly-Annes motiver og adfærd.

Det irriterer mig grusomt, at man sidder tilbage med et hav af spørgsmål, som man må på nettet for at få svar på for blot at løbe ind i et hav af modstridende fortolkninger. Det havde altså været rart, hvis filmen havde fortalt os, præcis hvad der foregik inde i hovedet på Kelly-Anne. Så havde den fået topkarakter af mig.

Som det er nu, vil dette fremragende stykke filmkunst formentlig kun blive set af den slags cineaster, der elsker uforklaret mystik a la 'Blow Up' og 'The Ninth Gate'.