I første afsnit, som er instrueret af Michael Mann, som også har produceret serien, hopper vi direkte ind i historien i 2001, hvor den amerikanske journalist Jake Adelstein trues på livet af en yakuza-bande i Tokyo. Derefter springes der to år tilbage til 1999, hvor Adelstein forbereder sig på at søge arbejde på en stor lokal avis efter at være flyttet til Japan fra Missouri tre år tidligere. På dette tidspunkt er vi 10 minutter inde i episode 1 og godt og grundigt hooked, og det bliver vi ved med at være sæsonen ud.

Serien er baseret på den virkelige Jake Adelsteins erindringer om sine år som den eneste udenlandske journalist på en stor Tokyo-baseret avis. Det er en "fisk ude af vandet"-historie, der giver os et grundigt indblik i japansk kultur, og det foregår i meget stilfulde omgivelser.

Det hjælper gevaldigt, at der er store talenter knyttet til projektet. Ud over Michael Mann bør man bestemt nævne den japanske skuespiller (og executive producer) Ken Watanabe samt Ansel Elgort ("Baby Driver") i den altdominerende hovedrolle, sekunderet af et talentfuldt hold af lokale spillere samt Rachel Keller som en anden amerikaner (med en speget fortid), der ligesom Jake kommer alt, alt for tæt på yakuzaen gennem sit arbejde som værtinde på en af storbyens barer.

Japanere er traditionelt yderst høflige mennesker, og det gælder også for yakuzaens medlemmer, der dog på ingen måde lægger fingrene imellem, hvis de ikke får deres vilje, og det ser vi rigeligt til undervejs.

Det er en velfortalt, spændende historie med høj produktionsværdi og tydelige fingeraftryk fra Mann, og mit eneste klagepunkt er, at sæsonen ender som en gigantisk cliffhanger, hvilket dog ikke betyder så meget længere, da sæson 2 også ligger til streaming.

Anmeldelse: Baby Driver

3 ud af 5 iPods. Underholdende, men problematisk skildring og hvidvaskning af en mere eller mindre hjernedød ungdomsforbryder, der arbejder som flugtchauffør for en flok røvere og mordere. Der er ingen tvivl om, at filmen er fremragende drejet, klippet og...