Frit fald (2023)
Jeg har lige spildt 2½ time af mit dyrebare liv på årets guldpalmevinder, som ganske uforståeligt har givet kritikerne serieorgasmer, selv om det er en af de kedeligste film, jeg nogensinde har set. Ligesom Otto Premingers "Et mords anatomi" er en stor del af filmen et retsalsdrama, og titlen ("Et falds anatomi") er næppe et tilfælde, men herefter ophører så enhver lighed, hvis vi skal tale underholdningsværdi.
De begejstrede anmeldere kalder filmen "cerebral". Hvis det er et synonym for "ikke underholdende", har de ganske ret. Det er en krimi af typen "mord eller uheld?" hvilket burde være bare en smule spændende, men det er det altså ikke, for det er i virkeligheden "Scener fra et ægteskab" af Bergman i (kejserens) nye klæder. Snak, snak, snak og samlivsfilosofiske overvejelser i 2½ time, afløst af kedsommeligt juridisk tovtrækkeri i en retssal. Fortællestilen er ikke engang artsy fartsy (hvilket nok heller ikke havde hjulpet), men lige ud ad landevejen, blot mindst en time for længe, og det allerværste er slutningen, som jeg ikke kan komme nærmere ind på her, men der er en skjult spøjler forneden, hvis du ikke agter at se filmen.
Jeg føler mig totalt til grin over denne gang pseudointellektuel narrefisse. Livet er virkelig for kort til (visse) franske film. Lad os trøste os med, at nutidens gæve gallere tæller filmfolk som Luc Besson og Jean-Pierre Jeunet, der ved, hvordan kagen skal skæres.
Spøjler!
Man får slet ikke at vide, om det var en ulykke eller et drab. Det ender med en åben slutning.
Bedste lige nu
Værste lige nu
Skrammel
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.
Kommentarer til anmeldelserne
Anm. | Link | Kommentar | Tid |
---|---|---|---|
Knox Goes Away | Jeg gættede også slutningen... |
...Halvvejs gennem din anmeldelse (har verificeret antagelsen ved et Wikipedia-opslag). ... |
4 uger 14 timer siden |
Miraklet i Gullspång | Netop |
Der bliver over-dramatiseret og snydt for at skjule, at dokumentaristen i virkeligheden ikke... |
1 måned 5 dage siden |
Renegade Nell | Billy Blink |
Aha. Lyskuglen er en alf. Jamen så bliver det hele jo pludselig ganske troværdigt. ;-) Tak for... |
1 måned 1 uge siden |
3 Body Problem (første årgang) | 3 body og uforudsigeligheden |
the 3 body problem beskriver en konstellation af himmel legemer hvis bevægelser er... |
1 måned 2 uger siden |
The Revenant | Sådan lavede de bjørneangrebet |
Stor, stærk... |
1 måned 3 uger siden |
Den tidsrejsendes kvinde | Du er ikke den eneste, der er ude efter Rachel McAdams |
Hun er nu også populær i hip-hop-kredse:... |
2 måneder 1 uge siden |
Tilføj kommentar