The Ministry of Ungentlemanly Warfare (2024)

Guy Ritchie, som sidste år overraskede os med en seriøs krigsfilm, "The Covenant", er vendt tilbage til sin vante gænge, kendt fra "Operation Fortune", "Wrath Of Man", "The Gentlemen" og så videre, og Ritchies sjove, voldelige drengerøvsstil  kombineret med amerikanernes forkærlighed for at se nazister få tæsk på det store lærred kunne muligvis give hans nyeste film medvind - men der er desværre meget langt til "Navarones kanoner" og "Ørneborgen" her.

Historien bygger på en autentisk mission med kodenavnet "Postmaster" fra Anden Verdenskrig, hvor Churchill (Rory Kinnear) sendte en flok elitesoldater af sted til Vestafrika for at ødelægge den servicecentral, der sørgede for at reparere og efterse Hitlers atlanterhavsubåde. 

Filmen kan dog på ingen måde kaldes dokudrama, da den afviger voldsomt fra den virkelighed, den påstår at skildre. Nej, nazisterne erobrede ikke De Kanariske Øer eller Vestafrika. Nej, en gruppe seniorrådgivere truede ikke med at fjerne Winston Churchill fra hans embede, hvis operationen slog fejl. Og nej, Storbritannien var ikke på dette tidspunkt på randen af det totale sammenbrud på grund af ubådene i Nordatlanten.

Churchills hemmelige korps består af lutter historiske personer, i London bl.a "M" (Cary Elwes) og Ian Fleming (Freddie Fox), som senere skrev James Bond-bøgerne. Den operative del varetages af Gus March-Phillips (Henry Cavill med James Robertson Justice-schnurrbart), danskeren Anders Lassen (Alan Ritchson, kendt fra titelrollen i serien "Reacher"), Freddy Alvarez. Englands svar på Dynamit-Harry (Henry Golding) og Marjorie Stewart (Eiza González fra "3 Body Problem") som den obligatoriske femme fatale, hvis job er at forføre den tyske kommandør, Heinrich Luhr (Til Schweiger), en af filmens få fiktive figurer.

Det farverige persongalleris store problem er, at hver eneste figur har ét og kun ét kendetegn (muskuløs bueskytte, mand med fuldskæg, forførerisk kvinde, ond nazist). Ud over dette er der ikke gjort noget som helst for at beskrive eller nuancere filmens personer, der kun kan beskrives som todimensionale papfigurer.

Og de mange actionscener kan bedst beskrives som hyggelig og tilbagelænet nedslagtning af nazister. Det er meget få af heltene, der kommer til skade undervejs, og det er faktisk en smule småkedeligt, at det hele ligner en spadseretur i Regent's Park.

Filmens problemer udspringer af dens elendige manuskript, der er forfattet af Ritchie og tre andre (Paul Tamasy, Eric Johnson og Arash Amel),  som virkelig burde have konsulteret en kompetent script doctor, før de gik i gang med optagelserne.

Anmeldelse: The Covenant

4½ ud af 5 brudte løfter. Guy Ritchie har lavet en meget uritchiesk film, og det klæder ham gevaldigt ikke at lege Storbritanniens svar på Tarantino. Denne gang handler det ikke om Soho-gangstere, men nutidige skæbner i Afghanistan efter amerikanernes...

Anders Lassen - Wikipedia, den frie encyklopædi