20-årig youtuber laver en af årets største horrorfilm. Det er internet-creepypasta møder computerspil møder Kubrick og David Lynch. Det føles både vildt originalt og som en mærkværdig variation over noget, man har set før.

To hovedkarakterer, som af en eller anden grund begge to har følelsesmæssige traumer i bagagen, forsvinder ind i en mystisk parallel verden bag en møbelbutik. Traumerne er nok med for at vi bedre kan relatere til de to karakterer. For de betyder vist ikke noget. Det væsentlige i filmen er ikke psykologien, det er den ægte uhyggelige, Escher-agtige verden af endeløse, bleggule gange, trapper og slisker. Hér er – heldigvis – ingen jump scares, men mest bare ildevarslende, monoton, tom tomhed. Da filmen mod slutningen forsøger at skabe en større historie, virker det mest som et forsøg på at lave en ”rigtig” film med en rigtig slutning. Det er egentlig ikke nødvendigt. Det er den iskolde minimalisme, jeg tager med mig. ”The madness of mono yellow”...

How A Creepy 4chan Post Inspired Backrooms, The Hottest Horror Movie Right Now

"If you're not careful and you noclip out of reality in the wrong areas, you'll end up in the Backrooms."