Se det på nettet

The Hitman's Bodyguard

The Hitman's Bodyguard (stream/optag) (6,9 IMDB). Sjov vold eksisterer, men er svær. Med Gøg&Gokke går der aldrig hul på huden og folk med halvt afskudte hoveder får ikke en frisk bemærkning på vej mod dødsriget.

Men i moderne amerikanske og asiatiske action-komedier er der væg-til-væg splat og, angiveligt, morsomme replikker i massevis.

I The Hitman's Bodyguard bliver ca. 60 mennesker slået ihjel, Samuel L. Jackson siger bandeord 120 gange og Ryan Reynolds er sjov og charmerende ca. 0 gange.

Det er affald.

Udover det dårlige manuskript er actionsekvenserne nemlig også skidt tænkt, instrueret og klippet. Det er meget lidt medrivende.

Se hellere Dredd (kill count: 101), The Raid: Redemption (kill count: 80) eller serier som Gangs of London eller The Boys.

Østblokkens Melodi Grand Prix

Østblokkens Melodi Grand Prix (stream/optag) (6,3 IMDB). Kreative mennesker trives ikke særlig godt under autoritære regimer. Opfindsomhed straffes ofte. Men kopiere, det kan de.

Da Melodi Grand Prix'et viste sig at binde tidligere stridende og forbitrede vesteupæiske stater sammen, forsøgte de sig også i Østblokken med en lignende sangkonkurrence.

Men i 1980 løb det af sporet i frihedshungrende Polen. Teksterne var for vilde. De optrædende ikke tilstrækkeligt autoritetstro. Næste år var konkurrencen lukket ned.

Østblokkens Melodi Grand Prix lader et lidt tilfældigt udvalg af deltagere fortælle om 1980. Ligesom med Stasi FC er det ikke den store dokumentarkunst. Men fokuserer på et fascinerende fragment af et diktaturs opløsning.

Siden da er Østblokkens oligark-børn begyndt at komme med i det Europæiske Melodi Grand Prix i stort tal. I 2021 var hele tre oligark-børn med. Sang er vigtigt i den herskende kaste.

Et lignende interessant kanihul at hoppe ned i er Scorpions Wind of Change. Det tyske puddelrock-band fik faktisk en ret stor indfllydelse på Sovjetunionens opløsning. Og nej, teksten var ikke skrevet af en funktionær på et CIA-kontor.

Må deres nye magi virke lige så godt som den gamle.

 

 

Den sorte jord

Stasi FC - Fodbold, forræderi og mord

Stasi FC - Fodbold, forræderi og mord (stream/optag) (7,1 IMDB). På et tidspunkt i slut-70'erne syntes Stasi-chef og massemorder Erich Mielke at Berliner FC Dynamo, byens hold, skal vinde noget mere. Og med maniipulationer, korrupte dommere og hvad enevældige ellers bruger, førte han Berliner FC Dynamo til kunstig sejr efter kunstig sejr. Men folket hyldede ikke fup-holdet det mindste. De fik mere og mere afsmag for den kunstige verden. Berliner-holdet fik også klø, når det kom til vesten og  - trods livsfare - hoppede spilerne gerne af, hvis de fik muligheden.

En udmærket dokumentar om, i sidste ende,, autoritære systemers grundproblem: loyale idioter kommer til at bestemme .

Where Hands Touch

Where Hands Touch (stream/optag) (6,6 IMDB). I de her rærlige "ung kærlighed på baggrund af frygtelig verdenskrig"-dramaer plejer det at være en jødisk kvinde, der forelsker sig i høj-status nazisten. Denne gang er det en mulat. Men opskriften og optrinene er de samme som vanligt. I en "Drama Romance War"-cocktail er der altid belæg for både spontan sadistisk vold og smægtende adskillelser med fuld strygersovs. Hvis man vil lave ne film og gerne vil have ros, er denne genre no0k en af de bedre at begynde med.

Deadline: Er vi klar til krig?

Deadline: Er vi klar til krig? (stream/optag). Det hurtige svar: nej. Lokal krig er så hjerneeksplodernde dyrt og sorgfuldt, at det ikke er til at rumme. Så folk afviser tanken og bruger flere penge på forskønnelse af fast ejendom end forsvar af den.

Synd at Ukraine ikke hjælpes mere, for det er økonomisk, strategisk og menneskeligt den bedste investering tilgængelig lige nu. Menneskeligt? jep. Rusland myrder, voldtager og torterer i Ukraine. Ukraine har brug for al den hjælp, vi kan give dem. At sidde med hænderne i skødet og rutte med småpenge og våben, er umenneskeligt.

Som trøst: historier om russiske agenter i vesten og Anders Puck Nielsens miitære analyser.

Sider

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.