The Burnt Orange Heresy (stream/optag) (6,1 IMDB). Nydelige og tilsammen 3,84 meter høje hovedrolle-indehavere tager til det vidunderlige Norditalien. De skal stjæle noget kunst i drømmeopvækkende, luksuøse omgivelser. Så der er skønhed, sex, naturskønhed, rigdom, spænding. Bare ikke helt nok.
Once Upon a Time in America (stream/optag)(2) (8,3 IMDB). Fire timer (!) i selskab med væmmelige, jødiske gangstere fra New York for omkring 100 år siden. Meget kiggeri og melankolsk musik. Vold og voldtægt til højre og venstre.
Vildmænd (stream/optag) (6,4 IMDB). Martin er midaldrende, har et sexløst ægteskab med Anne og et kedeligt arbejde. Så han tænker, som mange andre skandinaviske mænd, at han måske skal tage i vildmarken og blive en rigtig mand. Det kommer der en ok komedie med ret præcist skårne figurer ud af.
"Komedien er venligtssindet og pessimistisk; den fortæller, at uanset hvor meget vi måtte ønske, vi kunne, kan vi ikke ændre den menneskelige natur og må blot få det bedste ud af en underskudsforretning" som Hr. Doyle engang formulerede det.
Sea of Love (6,8 IMDB). "Den erfarne strømer Frank Keller jager en seriemorder, der udvælger sine ofre blandt mænd, der har sat en kontaktannonce i avisen. I håb om at lokke morderen frem sætter Frank sin egen annonce i avisen, og den sexede Helen er blandt de mange kvinder, der besvarer den.". Sådan lidt nostalgisk 80'er-ramasjang med Al Pacoino og Ellen Barkin.
Kulten, der dræbte 74 (stream/optag) (7,5 IMDB). "Velkommen i kulten. Læg pengene dér, hjernen dér, trusserne dér. Her er en særlig drik. Bare drik. Hvad? Jo jo, den vil transportere din sjæl til stjernebilledet Sirius inden dommedag. Eller pengene tilbage."
Soltemplets Orden havde en godt, Tintin-agtigt navn og var lidt mere fascinerende end den gennemsnitlige kult fordi de opfangede velfungerende, rige medlemmer. Mennesker med masser af andre og bedre muligheder. Kulten historie må have være særligt god og lederne særligt karismatiske.
Det endte så i to omgange massemord/selvmord, som det jo ofte sker i de kredse.
Det fransk-canadiske dokumentar er på 4 stive klokketimer, men nok tidsinvesteringen værd for folk, der fascineres af den slags. Eller vil lære nye markedsføringstricks aaf eksperter.
Official Secrets (stream/optag) (7,3 IMDB). Pæn og nydelig film om en whistelblower spillet af pæne og nydelige Keira Knnightly. Kvinde afslører planer om ulovlig aflytning og må gennemgå alskens elendigheder for sin redelighed.
Jeg er stadig Alice (stream/optag) (7,5 IMDB). Ja, der er stadig noget Alice tilbage et sted i Alzheimerens elendige tåger. Men der bliver mindre af hende som filmen skrider frem. Uhyggelig og smuk film om at miste sig selv til nådesløs sygdom.
Quigley Down Under (stream/optag) (6,9 IMDB). En starndard-western på lange to timer. Tom Selleck er maskulin og Alan Rickman er god som skurk. Men filmen er ret ligegyldig.
Melancholia (stream/optag). "Så Melancholia. Den var rædsom. Jeg kan ikke udstå deprimerede kællinger og manuskriptforfatteren til Melancholia er en af de værste." som en af mine venner engang skrev. Jeg så den nu alligevel fordi jeg fejlagtigt troede, at den var fotograferet af Anthony Dod Mantle. Melancholia var ikke så slem som "1 ud af 5 læs rævelort"-Antichrist. Men heller ikke nogen fest.
"Men hvad nu hvis man opstylter depressionshistorien til 2½ times opera?" var der en, der spurgte sig selv og nogle folk med penge. Tja, så får man noget, der bliver sat op én gang, ét sted for sandsynligvis aldrig nogensinde at hjemsøge menneskeheden igen. Undtagen på Artes operakanal.
Hvis nogen kommer gennem alle 2½ time, må de virkelig gerne vende tilbage. En opera med næsten-manuskript af Lars von Trier lyder som sejpineri på alle fronter.
Youth (stream/optag) (7,3 IMDB). Filmen er kunstpladder. Pænt fotograferet, smukke steder, smukke mennesker. Og så lidt grimt og mærkeligt, så lortet kan vinde priser for at være dybt.
Gamle tricks/klicheer på række:
Instruktøren, der skal lave en dyb film om manden, kvinden, kunsten og kærligheden.
Gamle gavtyve, der kan lide at se på damer.
Den gamle diva/flamme.
"Du var aldrig opmærkson, far!"
og massevis af andet lort. Kvinder der står i drømmelandskaber. Hitler.