Se det på nettet

Unlocked

Unlocked (stream/optag) (6,3 IMDB). "Engang var hun en af CIA's bedste forhørsledere [fertil kvinde drejer sit selvsikre og smukke ansigt mod kameraet], men Alices karriere led et knæk, da det ikke lykkedes hende at forhindre et terrorangreb i Paris [Slow-motion af Alice der løber hen mod noget utydelig brand mens hun råber "Nooooooo"]. Nu lever Alice et stille liv som sagsbehandler [Briller, hår i knold], men snart bliver hun indkaldt til tjeneste igen [To mand i jakkesæt, den ene sort, møder op på kontoret]. CIA har pågrebet en mistænkt [Han har onde øjne, måske skæg. 50/50 om han er sexet], som de tror har viden om et nært forestående terrorangreb. I et kapløb med tiden [Der bliver helt sikkert baldret på trommer og klippet heftigt i filmens sidste akt] må Alice finde ud af, hvem hun egentlig kan stole på [Hvad? Nu står han der med pistol og gidsel og begynder at holde tale. Han har været skurk hele tiden!]".

Nå. Jeg taler fordomsfuldt om en film, jeg ikke har set. Niels har set den og roser den. I denne verden: vær en Niels.

Mississippi Burning

Mississippi Burning (stream/optag) (7,8 IMDB). En ordentlig omgang tju-bang om at racisme er forkert. Fortrinlige skuespillere, fornuftigt tempo, mulighed for at blive godt og grundigt oprørt. Fed Dirty Harry-finale.

Halvdelen af filmen er historisk korrekt. En del af intrigerne er taget ned af Hollywood-hylden. The New York Times havde en lang, spoiler-fyldt, artikel om hvad der var historisk korrekt for 31 år siden.

Those are the facts - the ''true facts'' as some put it in these days of relative reality - on which the British director Alan Parker's film ''Mississippi Burning'' is based.

- er et af de bedre citater. Vi har formentlig levet i spin, framing og kayfabe siden romerriget.

Alex von Tunzelmann, The Guardians historiemester, har 25 år senere et andet (udmærket, moderne) forsøg på at sammenligne filmen med virkeligheden.

Man kan nok se Missippi Burning som sin generations Django Unchained. Man kan væmmes over væmmelig racisme og se modbydelige skurke få deres bekomst.

Vil man mindes om hvor væmmelig racisme er på en mindre dramatisk måde, kan jeg anbefale de rolige samtaler mellem

Vil du bare have lidt skæg er Sam Harris i råbekonkurrence også besynderligt oplysende. Ligesom småklip fra pressen.

 

Nyrup - Signes far

Nyrup - Signes far (stream/optag). Hjerteskærende fortælling om en mand, der som 50-årig mister sit eneste barn til paranoid skizofreni og selvmord. Dengang forsøgte han at gøre det bedste, han kunne og det fortsætter den dag i dag, hvor han kæmper for andre psykisk syge i fx. Headspace. Både anmeldere, interviewere, fagfolk og  folket har taget godt imod programmet.

Nyrup - søn af en udstødt har gjort det så godt han kunne.

The way way back

The way way back (stream/optag) (7,4 IMDB). Forglemmelig og veludført bittersød komedie. Steve Carell spiller dumt svin med overraskende talent og Sam Rockwell spiller den rolle, der i gamle dage ville være gået til Bill Murray.

Det er noget med at være forståeligt tvær teenager, der begynder at kigge uden for familien for at finde noget interessant.

Bittersød betyder at skurkenes slag gør ondt, men komedie at det hele alligevel holdes tilstrækkeligt let.

De kommer og ta'r dig! - horrorfilmens historie - sæson 1+2

De kommer og ta'r dig! - horrorfilmens historie (stream/optag) (8,1 IMDB). 8½ time om vampyrer, hekse, zombier, spøgelser og andre uhyggelige væsener.

Dokumentarserien er amerikansk, så der klippes ret hurtigt og eksperterne/kendisserne er meget entusiastiske. De er heller ikke kede af at afsløre alt, hvad der sker i gyserfilmene.

Serien er ganske fin til at fastholde opmærksomheden, men byder ikke på så meget af blivende værdi.

Bliver man interesseret i en given film, kan man måske finde den på en dansk streaming-tjeneste eller på udenlandsk Netflix.

Asterix-tegnefilmene

Asterix og hans gæve gallere (stream/optag) (6,6 IMDB).

Asterix og Kleopatra (stream/optag) (7,2 IMDB).

Asterix indtager Rom (stream/optag) (7,6 IMDB).

De første Asterix-tegnefilm er cirka et halvt århundrede gamle. Charmerende figurer og Ove Sprogøes og Dirch Passers stemmer trækker lidt op. Men det er mere børneparkering, end det er seværdige film..

 

Tintin og skrammelfilmene

Tintin og det hemmelige våben (stream/optag) (5,4 IMDB).

Tintin i Soltemplet (stream/optag) (6,6 IMDB).

Tintin og Hajsøen (stream/optag) (6,2 IMDB).

De over 50 år gamle tegnefilm er nærmest useeligt dårlige. Den første er endda det sidste afsnit i en, heldigvis, uopdrivelig serie.

Tintin (stream/optag) (8,3 IMDB).

De 39 episoder fra starten af 1990'erne er charmeløs, udvandet og billig Tintin. De fleste vil nok more sig langt mere ved at læse de 20 albums, serien er baseret på (evt. via biblioteket).

 

 

 

Sider

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.